Besparelser på administrationen rammer borgerne
Regeringen vil barbere 2,5 milliarder kroner af ’administration og bureaukrati’ i kommunerne og omprioritere pengene til “borgernær velfærd’.
Men det er skudt temmelig langt forbi, hvis man fra centralt hold tror, at man er bedre end kommunerne til at vurdere, hvad der er behov for i den kommunale velfærd, mener HK Kommunal.
- En grønthøster risikerer at ødelægge den borgernære administration, der er fundamentet for store dele af den borgernære velfærd. Hvis man kører en sparekniv ind over, så er risikoen, at medarbejderne forsvinder, men opgaverne består. Og så skal opgaverne løses af andre personalegrupper som sosu’er, lærere og pædagoger. Vi har som samfund brug for, at opgaverne bliver løst af de rette hænder, siger Lene Roed.
Det er ifølge HK Kommunals formand helt fint at kigge på, om der er opgaver, der er overflødige, og hvis det er tilfældet, så skal de opgaver selvfølgelig ikke løses.
- Men at udmelde så drastisk et sparemål og tro, at man ved sådan en manøvre kan skaffe de sosu’er og pædagoger, der er behov for, er på ingen måde realistisk, siger Lene Roed.
Hun peger på, at HK’erne i kommunerne for langt størstedelens vedkommende har direkte borgerkontakt.
- De hjælper hver eneste dag borgere og virksomheder med at få hverdagen til at hænge sammen. HK’erne hjælper borgerne i borgerservice, på skoler, tandklinikker, jobcentre, biblioteker og på mange andre borgernære velfærdsinstitutioner. Jeg vil derfor kraftigt advare mod, at man tror, man kan spare på HK’erne, uden at det går ud over borgerne, siger Lene Roed.
Formanden slår derudover fast, at en effektiv organisering af kommunerne også kræver dygtige HK’ere, der kan håndtere blandt andet økonomi, løn og personaleforhold.
- Jeg ved ikke, hvilket billede politikerne har af HK’ere. De sidder altså ikke i et elfenbenstårn langt fra borgerne. Og man skal huske, at de administrative medarbejdere er meget bedre til at løse administrative opgaver end både sosu’er, pædagoger og lærere, siger Lene Roed.
HK Kommunals formand opfordrer til, at man kigger på opgaverne og sammen med KL finder ud af, hvilke opgaver der kan undværes i stedet for at gå efter medarbejderne.
- Jeg ser frem til, at de faglige organisationer – herunder HK Kommunal – bliver inviteret med omkring bordet, når der skal forhandles, siger Lene Roed.
Kontakter
Formand for HK Kommunal Lene Roed, mobil: 24216431
Information om HK Kommunal
Følg pressemeddelelser fra HK Kommunal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Kommunal
Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre13.6.2023 11:17:13 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af lønstrukturkomiteens rapport opfordrer HK Kommunal til, at midlerne til en trepart holdes uden for reguleringsordningen. Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre, siger HK Kommunals formand Lene Roed.
HK: Besparelser på administration risikerer at ramme patienter26.5.2023 21:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om regionernes økonomi medvirker ikke til at løse de grundlæggende udfordringer i vores sundhedsvæsen. Der spares massivt på administrationen i regionerne, og det vil ramme det sundhedsfaglige personale, patienterne og ventelisterne.
HK: Kommuneaftale betyder forringelser af den nære velfærd26.5.2023 06:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Massive forringelser af den borgernære velfærd. Det bliver konsekvenserne af en urimelig stramme kommuneaftale.
HK Kommunal: Milliardbesparelser skæmmer reformarbejdet14.12.2022 16:27:14 CET | Pressemeddelelse
Den nødvendige frisættelse af den offentlige sektor får det sværere, når man på forhånd opererer med nedskæringer på seks milliarder kroner på den borgernære velfærd herunder på beskæftigelsesindsatsen, lyder det fra HK Kommunal om det nye regeringsgrundlag.
Nedskæringer på jobindsatsen vil ramme de svageste ledige9.10.2022 18:26:31 CEST | Pressemeddelelse
Milliardbesparelser på ’administration og bureaukrati’ kan ikke undgå at trække tæppet væk under hjælpen til de svageste ledige, lyder det fra HK Kommunal om Socialdemokratiets forslag om at skære tre milliarder kroner på kommunernes beskæftigelsesindsats.