Dansk supercomputer forudsiger hvem der får dødelig kræft

Ondt i maven, vægttab, diabetes. Det er nogle af symptomerne på kræft i bugspytkirtlen, der er en relativ sjælden, men oftest dødelig kræftsygdom.
Hvert år bliver cirka 1.000 danskere ramt, og tallet er stigende.
Kræftsygdommen er vanskelig at forudsige, fordi symptomerne er ret almindelige, som overlapper med mange andre mere fredelige sygdomme, og kun cirka 10 procent af patienterne er i live, fem år efter de har fået diagnosen.
Nu viser nyt internationalt studie med hjælp fra Københavns Universitet, at man bedre kan forudsige hvem der er i høj risiko for at blive ramt af sygdommen.
”Hvis man kan opdage sygdommen tidligt, er det ofte muligt at operere og forlænge patienternes liv. Vi har trænet en supercomputer til at kigge på millioner af danskeres sundhedsdata og finde de faktorer, der bidrager til at øge risikoen for bugspytkirtelkræft. Med vores nye algoritme er det muligt at få de rigtige mennesker til scanning i tide,” fortæller studiets ledende forfatter og professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.
Undersøgt millioner af menneskers sygdomshistorik
I studiet har forskerne undersøgt mere end 6,5 millioner danskeres sygdomshistorie siden 1977 og bedt computeren om at lede efter mønstre i registrene hos dem, der senere får konstateret bugspytkirtelkræft.
Det særligt unikke ved studiet er, at forskerne også har trænet computeren på amerikanske sundhedsdata. De har brugt data fra cirka tre millioner amerikanere, og computeren identificerede meget lignende mønstre, der ledte til bugspytkirtelkræft senere, som den havde set på de danske sundhedsdata.
”Vi tager simpelthen hele din sygdomshistorie og ordner alle diagnoser efter, hvornår du har fået dem. Så beder vi computeren undersøge, hvilken sygdomshistorik, der senere kan føre til bugspytkirtelkræft. Dem har vi så sammenlignet algoritmen på tværs af to forskellige lande, og det styrker vores fund,” siger Søren Brunak.
”Derudover har computeren ikke fået nogle hints til, hvad den skulle kigge efter. Det kalder man ikke-hypotesedrevet forskning, vi har ikke puttet noget i med hånden” forklarer Søren Brunak.
Supercomputer fandt nye risikofaktorer
Studiet, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine, er foretaget i samarbejde med forskerkollegaer på Harvard University.
De to førsteforfattere fra Københavns Universitet, Davide Placido og Jessica Xin Hjaltelin, fortæller, at de faktorer som supercomputeren fandt, også inkluderer kombinationer af de 16 kendte faktorer, som tidligere er identificeret som relateret til bugspytkirtelkræft.
”Vores algoritme baserer sin forudsigelse på kombinationer af risikofaktorer, som fx type 2-diabetes og kronisk pancreatitis. De er ikke nødvendigvis de samme for alle personer. Ud over disse kendte faktorer, har modellen også peget på andre sygdomme og symptomer i fordøjelsessystemet såsom galdestenssygdom, mavekatar, halsbrand og sure opstød,” siger Davide Placido og Jessica Xin Hjaltelin, der er henholdsvis PhD studerende og adjunkt ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.
”Studiet fortæller ikke noget om selve behandlingen, men det er vores håb, at den kan benyttes af læger/sundhedssystem til at screene patienterne i fremtiden.”
Nøgleord
Kontakter
Professor Søren Brunak
+45 35 32 50 26
soren.brunak@cpr.ku.dk
Billeder

Links
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Bugspytkirtlen, pancreas på latin, er en lille kirtel, som ligger lige bag mavesækken omtrent midt i maven. Kirtlen laver enzymer, som bruges til at fordøje maden i tarmen. Bugspytkirtlen laver også hormonet insulin. Insulin sendes fra bugspytkirtlen direkte over i blodbanen, og hvis man mangler insulin, kan man udvikle diabetes.
Det er karakteristisk for kræft i bugspytkirtlen, at der ikke er nogen typiske symptomer. Det er årsagen til, at sygdommen ofte opdages sent i forløbet. Vi ved ikke, hvorfor man får bugspytkirtelkræft, men der er en vis familiær ophobning - det vil sige, at der er flere tilfælde af sygdommen i samme familie.
Rygning øger risikoen for denne form for kræft. Overvægt, fysisk inaktivitet, sukkersyge (type 2-diabetes) og kronisk bugspytkirtel-betændelse er andre forhold, der kan øge risikoen. Cirka 44 procent af patienterne overlever, fem år efter diagnose i kræftens tidlige fase. Og kun 12 procent af alle patienterne bliver diagnosticeret så tidligt.
Kilde: Sundhed.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskere slår alarm: Antibiotikaresistens kan spredes uforudsigeligt i naturen6.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at antibiotikaresistent DNA kan overleve på mineraloverflader som sandkorn or lerpartikler, hvilket kan føre til yderligere spredning af resistens til dyr og mennesker.
Danskerne er dårlige til at tale om sex: Her er forskningens råd til den gode samtale31.1.2025 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
I næste uge er det "Uge Sex": 24 procent af den danske befolkning har svært ved at tale om deres ønsker i soveværelset. Den manglende samtale er skidt for vores sexliv og livsglæde – men det kan der heldigvis rådes bod på, siger forsker.
Eske Willerslev opdagede, at to gram jord kan fortælle os, hvordan fortiden ser ud. Det kan vi bruge i fremtiden23.1.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Eske Willerslev fik som studerende idéen til at udvinde DNA direkte fra jorden. Det har ført til store videnskabelige gennembrud og etableringen af forskningsfeltet eDNA, der i dag får en af Danmark største videnskabelige anerkendelser, Villum Kann Rasmussens Årslegat.
Ny effektiv behandling af dødelig kræftform kan være på vej21.1.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med en avanceret type kræftbehandling er vi tættere på en ny behandling for en af de mest dødelige kræftformer, bugspytkirtelkræft, viser forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet. Det kan potentielt øge overlevelsesraten og forbedre livskvaliteten hos patienter.
Lærebøgerne skal skrives om: Solskoldning skader ikke kun DNA17.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Solskoldning er traditionelt blevet tilskrevet DNA-skader fra UV. Men ny forskning fra Københavns Universitet afslører, at RNA spiller en stor rolle i at udløse akutte reaktioner på solskoldning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum