Fritidspædagogikken skaber bedre trivsel
I Danmark går lang de fleste mindre børn på fritidshjem og i SFO. Andelen i fritidspædagogiske tilbud daler med alderen, men det er fortsat omkring en tredjedel af de unge, som er i klubtilbud efter 5. klasse. Samtidig står vi som samfund med et voksende problem med mistrivsel blandt børn og unge.
Et nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet har derfor undersøgt pædagogers arbejde med børn og unge i fritidspædagogikken, og hvilken betydning den har for børn og unges trivsel og udvikling. Den overordnede konklusion er meget klar, fortæller Kirsten Elisa Petersen, der er lektor ved DPU og leder af undersøgelsen.
”På tværs af aldersgrupper peger børnene og de unge selv på, at mistrivsel især finder sted i skolen og i familien, men ikke på fritidshjemmet eller i klubben. Det er tværtimod her, de kan finde et frirum fra mistrivsel, fortæller de”, siger Kirsten Elisa Petersen.
I den offentlige debat kan det fremstå som om, trivsel og mistrivsel rummer en dikotomi. Hvis der er meget mistrivsel, så er der ingen trivsel for de unge. Men så enkelt er det ikke understreger Kirsten Elisa Petersen.
”Det er en vigtig pointe, at børn og unge meget vel kan være i god trivsel i deres ungdomsklub, mens de samtidig oplever mistrivsel i skolen. Trivsel er dermed et begreb, som også er forbundet til de specifikke sammenhænge, hvor de unge lever deres hverdagsliv”, forklarer Kirsten Elisa Petersen.
Det, som trækker i fritidsinstitutionerne, når man spørger børnene og de unge, er, at de her oplever et inkluderende fællesskab både med jævnaldrende, men også på tværs af klasser og alderstrin. Der er inklusion af alle børn og unge, voksne, der lytter til dem, og muligheden for at deltage i aktiviteter, som de selv oplever som spændende og meningsfulde.
Medbestemmelse har afgørende betydning
Når man ser på aktiviteterne, så handler det ikke nødvendigvis om, hvilke helt særlige tilbud der er i den enkelte fritidsinstitution. Det kan være computerspil, krea-værksteder, musik, teater eller rollespil, som er nogle af de aktiviteter, de unge i undersøgelsen deltager i. Det afgørende er derimod, at børnene og de unge selv oplever, at aktiviteter netop tilbyder dem et rum, hvor de møder hinanden i uforpligtende fællesskaber, og at de samtidig har en høj grad af selvbestemmelse. De bestemmer selv, hvad de deltager i, og er selv med til at forme aktiviteterne.
”Aktiviteterne er selvvalgte, og de er båret af børnene og de unges egne interesserer. Det frivillige element er helt centralt for god fritidspædagogik. Børnene og de unge fremhæver, at de selv kan vælge, og at de kan lave noget, de selv finder på. Men så ligger hele den pædagogiske ide jo samtidig i, at det ikke bare er aktiviteter for aktiviteternes skyld. Aktiviteterne er derimod hele tiden rammet ind i det fagpædagogiske rum”, siger Kirsten Elisa Petersen.
Pædagogerne spiller også en meget væsentlig rolle for børnene og de unge og deres trivsel. De har positive forventninger til pædagogerne og tiltro til, at de kan stole på dem, samtidig med at de unge er fuldstændig klar over præmissen om, at der er forskel på en professionel og en ven.
”Børnene og de unge peger selv på, at de oplever, at der er højere til loftet i fritidshjemmene og klubberne, og at der er gode voksne, som man kan snakke med. Som de siger i undersøgelsen om pædagogerne: ’De er søde og man kan joke med dem’. Og de fremhæver også, at de voksne er gode til at gå med på deres ideer”, siger Kirsten Elisa Petersen.
Der skal være højt til loftet
Pædagogerne lægger til gengæld også stor vægt på børnene og de unges trivsel og peger på relationen mellem pædagogerne og børnene og de unge som afgørende for det pædagogiske arbejde.
”Pædagogerne peger på, at alle børn og unge er forskellige. De har forskellige ønsker og behov og forskellige måder at være på i deres liv. Det skal ses og anerkendes, og derfor er det væsentligt, at der er plads til forskellighed”, siger Kirsten Elisa Petersen og afslutter:
”Det helt grundlæggende i fritidspædagogikken er, at der skal være højt til loftet. Pædagogerne understreger, at alle børn og unge skal opleve, at der plads til dem. Ligegyldigt hvem de er, så skal de kunne være en del af fællesskabet. Der er nogle virkelig store potentialer i den danske fritidspædagogik. Men vi er ikke gode til at anerkende den fritidspædagogiske sektor som en væsentlig del af velfærdsstaten, hvor det faktisk er muligt for alvor at hjælpe børn og unge til en bedre trivsel i deres liv.”
Læs mere
Kirsten Elisa Petersen, Pernelle Rose, Sebastian Damkjær-Ohlsen og Jennifer Duncan-Bendix: "Pædagogers arbejde med børn og unge i fritidspædagogikken - Fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder". Udgivet af DPU, Aarhus Universitet 2023
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Elisa Petersen
Lektor ved DPU, Aarhus Universitet
T: 87151839
E: kepe@edu.au.dk
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum