Kortere åbningstid for sejlere på to klapbroer
2.6.2023 13:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

Der er søndag 4. juni og mandag 5. juni planlagt en større opdatering af Vejdirektoratets it-systemer, og som en sikkerhedsforanstaltning vil en række klapbroer derfor blive lokalbetjent.
Den midlertidige lokalbetjening kommer ikke til at berøre biltrafikken, men betyder, at sejlere vil have en smule færre timer end normalt til at passere under Vilsundbroen ved Limfjorden og Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund.
Vilsundbroens normale åbningstid er begge dage kl. 6.00-22.00 og bliver begge dage ændret til kl. 9.30-19.30.
Kronprins Frederiks Bros normale åbningstid er søndag fra kl. 06.30-22.00 og mandag fra kl. 09.00-22.00. Begge dage bliver åbningstiden ændret til kl. 9.30-19.30.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som ændringen måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum