Fængselsforbundet

Hver anden transportbetjent har forladt jobbet

Del

Personaleomsætningen er meget høj blandt Kriminalforsorgens transportbetjente. I løbet af de få år stillingen har eksisteret, er der ansat 322 medarbejdere, men 183 er stoppet igen. Det er mere end hver anden.

Det var ikke tomme trusler, da 40 procent af transportbetjentene svarede, at de overvejede at forlade jobbet i et spørgeskema, som Fængselsforbundet udsendte for to år siden.

Dengang pegede betjentene på dårlig løn, arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder, som grunden til at de ville finde andre græsgange. Siden har mange taget konsekvensen, og bemandingen falder kraftigt.

Hvor der i 2021 var 173 transportbetjente, er der nu kun 134. En nedgang på 20 procent.

Ifølge Fængselsforbundets tillidsrepræsentant Peter Rasmussen står Transportenheden med et alvorligt bemandingsproblem.

”Vi mangler over 30 procent af det personale, vi er normeret til. Vi har voldsomt meget overarbejde. Den eneste grund til, at vi ikke bliver beordret i tjeneste er, at vi kan sende kørselsbestillinger tilbage til politiet, hvis vi ikke selv har personale til at køre dem. I dag har vi afvist 13 ud af 60 bestillinger på grund af manglende personale, og der er dage, hvor vi afviser flere,” siger han.

Personaleproblemet giver dermed flere opgaver til politiet, som også mangler folk.

Lønnen er for lav
Da transportbetjentene kom til Kriminalforsorgen i 2018 for overtage transportopgaver fra politiet, var det nemt at rekruttere. På kort tid blev der ansat 200 betjente, men det har vist sig svært at holde på de nye kollegaer.

Peter Rasmussen ser lønnen som det største problem: ”Den er for lav i forhold til den risiko, der er forbundet med jobbet. Hvor der for eksempel ydes bandetillæg til fængselsbetjente, ydes der intet tillæg til os, som kører med de samme indsatte og fremstiller dem i retten foran familie og venner, som ofte har en adfærd, der ikke ville blive accepteret andre steder i samfundet. Det anerkendes simpelthen ikke, at vi er meget udsatte. Vi kan ikke bare trykke på en alarm, og så kommer der assistance i løbet af 30 sekunder. I stedet må vi vente på, at der kommer en politipatrulje frem.”

Tillidsrepræsentanten peger samtidig på, at der mangler udviklingsmuligheder i jobbet. Det er han i dialog med ledelsen om.

Tillidsrepræsentant for fængselsbetjentene i transportenheden, Jonas Kjær Nielsen, er enig i Peter Rasmussens vurdering af situationen. Hvis bemandingen skal tilbage på sporet, kræver det især bedre aflønning.

”Kriminalforsorgen har brug for en krisepakke i form af højere løn til alle uniformerede – både transportbetjente og fængselsbetjente, hvis vi skal redde de sidste uniformerede, inden de forsvinder helt. Sådan er det,” siger Jonas Kjær Nielsen.

Læs hele artiklen

null

Skifter til fængselsbetjent
Når løn og risiko er afvejet, vælger mange transportbetjente altså at forlade jobbet. Nogle søger til tidligere arbejde med bedre betaling, andre finder nye muligheder, men der er også 38 betjente, som har valgt at skifte til fængselsbetjent via merituddannelsen. Det hjælper på bemandingen indenfor murene, men svækker bemandingen til transporter udenfor.

Nøgleord

Billeder

Links

Om Fængselsforbundet

Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.

Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet

Fængselsforbundet på Folkemødet12.6.2023 12:47:59 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag den 15. juni kl. 14.00: Kvalt i politisk styring – hvordan får vi fagligheden tilbage? Politi- og fængselsbetjente brænder for at gøre en forskel. Men flere og flere oplever, at det er blevet en forhindringsbane af målkrav, systemer som ikke fungerer, tunge organisationer, manglende efteruddannelse, manglende timer og mærkelige prioriteringer for at udføre kerneopgaven. Der er for mange meningsløse eller fagligt ubegrundede eller rigide arbejdsformer, som modarbejder formålet. Hvordan får vi fagligheden tilbage? PFA’S TELT (G2). DELTAGERE: JUSTITSMINISTER PETER HUMMELGAARD, FORBUNDSFORMAND BO YDE SØRENSEN, FORMAND FOR POLITIFORBUNDET HEINO KEGEL M.FL. Torsdag den 15. juni kl. 11.30: Hvad skal vi med fængsler? Fængsel er den hårdeste straf, samfundet kan idømme. Og det de fleste forbinder med straf. Men hvad vil vi overhovedet med Danmarks fængsler i 2023? Hvad er deres rolle i samfundet, og hvilke hensyn skal have størst vægt, når vi fuldbyrder straffe i Danmark – hensynet til

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum