Regeringen genindfører ret til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge
2.6.2023 09:48:47 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Fredag har et flertal i Folketinget vedtaget L 128, som skal bidrage til, at flere vælger en vej som faglært – til gavn for den enkelte ledige og til gavn for arbejdsmarkedet og virksomhederne, som mangler kvalificerede hænder.
Fra 1. juli har man ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft og modtage 110 pct. af sin hidtidige dagpengesats, hvis man er over 30 år og er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse.
Genindførelsen udspringer af regeringens finanslovsforslag for 2023 og den efterfølgende indgåede Aftale om finanslov for 2023 mellem regeringen, SF, LA, RV og DF.
Ordningen har tidligere været gældende fra august 2020, men udløb 31. december 2022. I den periode har ca. 2.800 ledige påbegyndt en erhvervsuddannelse via ordningen, og erfaringerne peger på, at den forhøjede dagpengesats bidrager til, at flere ledige påbegynder en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Er man som dagpengemodtager påbegyndt et uddannelsesforløb i første halvdel af 2023, er der mulighed for at overgå til ordningen på den højere dagpengesats fra 1. juli 2023, hvis den uddannelse, man har påbegyndt, fremgår af den nye positivliste for ordningen, og hvis de øvrige betingelser for ordningen er opfyldt.
Retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge vil gælde for resten af 2023.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Ordningen gør det mere økonomisk attraktivt at uddanne sig til faglært, selvom man er midt i livet med forpligtelser. Det, håber jeg, vil give flere mod på at vælge den faglærte vej og i sidste ende bidrage til f.eks. flere kolleger på plejehjemmene og flere hænder på de mange industriarbejdspladser rundt i landet.
- Virksomhederne mangler faglært arbejdskraft, og vi ved, at behovet kun bliver større i fremtiden. Regeringen har stort fokus på uddannelse og er særligt optaget af, at flere tager en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt med mere faglært arbejdskraft for at komme i mål med den grønne omstilling og have personale nok i vores velfærdssamfund.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
Myndigheder slår ned på social dumping: Sender skatteopkrævninger for over en halv milliard i 202524.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skatteopkrævninger på 539 millioner kroner og mere end 8.000 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Det er nogle af resultaterne fra den fælles myndighedsindsats sidste år.
Regeringen hæver ydelsen og styrker retten til tidlig pension - allerede fra 1. januar 202712.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen til tidlig pension forhøjes med 3.095 kr. om måneden, og tusindvis får ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet allerede fra årsskiftet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
