Menneskelig fejl bag hændelse
Det var en menneskelig fejl, som gjorde, at Express 5 lørdag aften ramte kajen og en fortøjet pram i havnen i Ystad. Det viser en intern undersøgelse af hændelsen hos Bornholmslinjen.
Express 5 blev kortvarigt sat ud af spillet, da den lørdag aften under anløb til havnen i Ystad havde kontakt med kajen, inden den ramte en fortøjet pram. Selv om skaden var begrænset, fik færgen forbud mod at sejle med passagerer, hvilket gav problemer for de mange rejsende, som holdt klar til deres forventede afgang mod Bornholm.
Den interne undersøgelse af hændelsen hos Bornholmslinjen har vist, at der ikke har været tekniske årsager til uheldet, som også skete under fine vejrforhold. Derfor er hændelsen at kategorisere som en menneskelig manøvre-fejl.
Den første indberetning fra skibet indeholdt ikke oplysningen om, at Express 5 har kontakt med kajen i Ystad, inden skibet rammer en fortøjet pram. Det er blevet påtalt internt, at selv om der kan være tvivl om hændelsesforløb, skal hele besætningen sammen hurtigt evaluere den slags hændelser, så al eventuel tvivl kommer til at fremgå af rapporten.
Alle hændelser af den slags rapporteres til Søfartsstyrelsen i Danmark – og i dette tilfælde også til den svenske søfartsstyrelse. Alle relevante myndigheder blev kontaktet efter hændelsen. Den svenske kystvagt laver en helt rutinemæssig undersøgelse, som de skal efter svensk lovgivning.
Samtidig er rederiet forpligtet til at tage mest mulig læring af hændelsen. Derfor har rederiets sikkerhedsorganisation i eftermiddag været samlet på Bornholm for at snakke hændelsen igennem med alle involverede.
Bornholmslinjen har ikke yderligere kommentarer.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. I 2023 overtog Molslinjen det Helsingborgbaserede rederi, ForSea med ruten mellem Helsingør og Helsingborg. Tilsammen har færgerne mere end 15 millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Afgifter fører til salg af hurtigfærge30.4.2024 08:55:48 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har solgt sin ældste hurtigfærge, Max. Færgen skal fremover operere i Middelhavet. Årsagen til salget skal findes i CO2-afgifter, som tvinger rederiet til at drosle ned på Kattegat.
Molslinjen vinder AI-award i USA16.4.2024 07:21:23 CEST | Pressemeddelelse
På en scene i Orlando, Florida blev Molslinjen i nat dansk tid udråbt som vindere af Franz Edelman Award, der betragtes som "Nobelprisen i Operations Research”. Molslinjen vandt den prestigefyldte pris foran giganter som tyske ALDI, American Airlines, McDonalds i Kina, Indiske Tata Steel Limited og hollandske Transvision.
Alslinjens elfærge søsat8.4.2024 10:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Alslinjens nye elfærge til ruten mellem Bøjden og Fynshav kunne i weekenden for første gang vise sine flydeevner ved søsætningen på det tyrkiske værft Cemre. Se video i vedhæftede link.
Libitum gav rekord-påske på Øresund3.4.2024 13:34:54 CEST | Pressemeddelelse
Øresundslinjen kan nu sætte to streger under færgernes præstationer i den netop overståede påskeuge. Det blev en påske med rekordmange gående passagerer, og en påske hvor særligt færgernes restauranter trak mange mennesker ud på vandet. Særligt den nye restaurant på Tycho Brahe, Libitum Social Dining, fik en forrygende start.
Biler satte rekord i påsken2.4.2024 12:58:26 CEST | Pressemeddelelse
Bornholmslinjen kan nu sætte to streger under færgernes præstationer i den netop overståede påskeuge. Påsken på Bornholm blev på overførte biler bedre end nogensinde – og var på antallet af passagerer snublende nær på rekordåret 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum