Knejpe Festival: Danmarks mest vindblæste og autentiske festival er tilbage for fulde sejl!

Pause gav plads til 'produktudvikling'
Tre år er der gået siden Knejpe Festival sidst satte Helsingørs knejper i musikalsk brand. Heldigvis fik pandemien ikke bugt med festivalen, som derimod gav anledning til etablering af Knejpe Radio og en endags festival sidste år. Inden længe er festivalen tilbage for fuldt blus med flere end 60 koncerter den 7. og 8. oktober. På en skala fra 1 til 10 i stormstyrke bliver det en klar 10’er, når man spørger knejpe-ejerne, i hvor høj grad de er klar til en todages folkefest.
”Knejpe Festival er et tilbagevendende højdepunkt, som både gæster og vi knejper har glædet os rigtig meget til. Nu er det virkelighed igen. Vi ser frem til igen at være med til at skabe liv og sammenhold. At være sammen om musikalske oplevelser med vores gæster er en fantastisk følelse. Knejpe Festival giver en skøn fællesskabsfølelse på alle fronter,” udtaler Tina Standhardt, indehaver af Holger Danske Bar.
Årets bands: Fra sirene-sang til ballade bands og lokale helte
Publikum kan glæde sig til en lang række bands, der spænder over traditionsrige genrer inden for verdensmusikken. Fra smukke og bevægende vokaler fra Grabow & Guldhammer, Hilma og Balsal til fuld fart over feltet med Elektrisk Ål, Kalles Worldtour, Trio Katastrofa, Machetes og Papa Kotji. Også lokale helte som Lampens Ånd, Sola Bella Sisters, Leganger Combo, Balkon og Den Gyldne Sangskat er at finde i det festlige lineup, og selvfølgelig er der også masser af dejlig sømandsmusik med Sømandspigerne og Captains Quarters.
”I år lægger vi fra land med et program, der har en god del lokal repræsentation. Bl.a. har holdet bag det populære Mandagsjam i Toldkammeret sammensat et super band, som vi regner med laver nogle ordentlige plask. Grundlæggende er vi bare alle sammen super glade for at være tilbage og glæder os til at få sat sejl på festivalen igen – det bliver fedt,” udtaler Georg Rasmussen, der er musikredaktør på Kulturværftet og ansvarlig for det musikalske lineup.
Toldkammeret til de trætte ben – og træbenene
Traditionen tro lægger kulturhuset Toldkammeret også skrå brædder til festlige koncertaftener. Som eneste knejpe er der her entre-betaling – i år på 125 kr. Til gengæld kan man være sikker på en behagelig siddeplads aftenen igennem, skulle man enten være en træt havfrue, sørøverkaptajn eller blot have behov for at hvile bentøjet en smule.
Se hele programmet for festivalen og book billetter til koncertprogrammet på Toldkammeret på www.kuto.dk
Årets sponsorer
Wibroe, EDC Poul Erik Beck, Willads og Vibe-Hastrup, Hotel Skandia, Tibberuphøkeren, HN Tagentreprise.
Fakta
Knejpe Festival så dagens lys og havets overflade første gang i 2011. Hvert år i oktober har festivalen brolagt Helsingørs gader og stræder med verdens-sørøver-musik med orkestre fra ind- og udland nær og fjern. I kølvandet på selve festivalen er der også udviklet en Knejpe Øl, Knejpe-krus, årsnål og tatoos og sågar – første år med corona - også en Knejpe Radio.
Regionalt spillested
I 2021 indgik Kulturværftet aftale med Statens Kunstfond om at blive Regionalt Spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Knejpe Festival er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.
Lokalt samarbejde mellem kultur-erhverv
Knejpe Festival arrangeres og kurateres af Kulturværftet i Helsingør og afvikles i et tæt samarbejde med en række af byens værtshuse og cafeer. Festivalen samarbejder derudover med bl.a. en række lokale aktører og med støtte fra lokalt erhvervsliv.
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturel sammenhængskraft i fokus i nye podcastafsnit fra Kulturværftet7.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af uro, splittelse og desinformation er behovet for kulturel og åndelig sammenhængskraft større end nogensinde. Kulturværftet i Helsingør udgiver nu to nye episoder i podcasten Genlyd fra Kulturhuset, der netop undersøger, hvordan kulturhusene spiller en afgørende rolle som samlingspunkter både lokalt og på tværs af Norden.
Kulturværftets KUTO Club præsenterer dansk stjerne-hiphop på havnefronten i Helsingør fredag 22. august 20256.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gør klar til stærke punchlines og højspændt musikalsk energiudladning på pladsen foran Kulturværftet i Kulturhavn Kronborg fredag den 22. august, hvor nogle af Danmarks største hiphop-acts lige nu – TopGunn, Kundo m.fl. – giver koncert. Billetsalget starter fredag den 7. februar kl. 12.00 på kuto.dk
Vinterferie på Kulturværftet: Film, fusk, fortælleteater og fastelavnsboller23.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterferien står for døren, og på Kulturværftet har vi pakket programmet med masser af hyggelige, sjove og kreative oplevelser for små og store vinterferiefans.
Nyt sæsonprogram fra Kulturværftet for vinter/forår 20258.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kærlighedshistorier, køkkenhacks og klassikere i mere end én forstand: Nyt sæsonprogram fra Kulturværftet byder på masser af kulturoplevelser på tværs af genrer og generationer i vinteren og foråret 2025.
Kulturværftet præsenterer stor sommerkoncert på havnefronten i Helsingør lørdag 28. juni2.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pladsen foran Kulturværftet i Kulturhavn Kronborg omdannes lørdag den 28. juni atter til en musikalsk sommerfest i stor skala, når nogle af Danmarks stjerneartister inden for pop, soul og hiphop giver koncert. På programmet er Lamin, Jada, Malte Ebert og Pil, som i en firdobbelt koncertaften kickstarter sommeren 2025. Billetsalget starter mandag den 2. december kl. 12.00 på kuto.dk
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum