Patentreform styrker patentbeskyttelse og europæisk innovation
Nu træder enhedspatent og fælles patentdomstol i kraft, hvilket bl.a. gør det lettere og billigere for virksomheder at beskytte deres innovation mod kopiering.
Virksomheder kan fra den 1. juni i år ansøge om et enhedspatent og benytte sig af den fælles europæiske patentdomstol. Det sker som led i den største reformændring af patentsystemet i flere årtier.
Dermed kan virksomheder på sigt med blot én ansøgning patentere deres innovation i op til 25 EU-medlemslande. Samtidig kan de gå til en fælles domstol, hvis de oplever at andre krænker deres patent, frem for at skulle føre sager i flere forskellige lande. Danske virksomheder kan få behandlet deres sager i første instans i et af patentdomstolens lokale, regionale eller centrale kamre med mulighed for anke til domstolens appelinstans i Luxembourg. Det danske kammer har sæde i Sø- og Handelsrettens lokaler i København.
Med enhedspatentet bliver det billigere at opnå patent i alle europæiske lande, der er med i ordningen fremfor at skulle betale et gebyr i hvert enkelt land, man gerne vil have patenteringen skal gælde i.
Erhvervsminister, Morten Bødskov, udtaler:
”Verden har hastigt brug for ny teknologi og innovative løsninger til de mange udfordringer, vi står overfor i fremtiden. Danmark er et foregangsland på flere områder og danske løsninger er eftertragtede. Derfor er det helt afgørende, at virksomheder lettere og billigere kan patentere deres opfindelser på det europæiske marked. Patentreformen udgør et væsentligt bidrag til at styrke dansk konkurrenceevne og vil dermed være en vigtig faktor i at skabe bedre rammer for innovation, vækst og jobskabelse.”
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon: 91 33 70 07
Links
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Åbenhed om grøn omstilling skal styrke dansk konkurrenceevne2.5.2024 10:15:40 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag vedtaget lovforslag, som implementerer nye EU-regler om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Dithmer takker af30.4.2024 12:12:42 CEST | Pressemeddelelse
Michael Dithmer har valgt at fratræde sin stilling som departementschef i Erhvervsministeriet.
140 mio. kr. skal sikre mere liv i bymidter29.4.2024 11:29:50 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsministeren har udpeget et nyt udvalg, der skal fordele i alt 140. mio. kr. til udviklingen af bymidterne i landets små og mellemstore byer.
Regeringen aktiverer systemisk buffer målrettet udlån til ejendomsselskaber26.4.2024 15:15:28 CEST | Pressemeddelelse
Med et bufferkrav vil regeringen beskytte dansk økonomi mod de mulige konsekvenser af eventuelle tab på udlån til ejendomsselskaber. Det sker efter opfordring fra Det Systemiske Risikoråd.
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum