Anders Hagh tiltræder som CEO i Salling Group 1. juli
Salling Groups nye CEO, Anders Hagh, træder officielt ind i rollen 1. juli 2023.
Inden sommerferien for alvor ruller henover landet, gennemfører dagligvarekoncernen Salling Group sit CEO-skifte, hvor 46-årige Anders Hagh, nuværende CFO, tager over for Per Bank, der efter 11 år i spidsen, tiltræder som ny CEO i den canadiske retail-virksomhed Loblaw.
I øjeblikket prioriterer Anders Hagh sin tid og tilstedeværelse til teamet i Polen, hvor en større strategiproces er i gang. Når retningen er sat, vender Anders Hagh tilbage til Danmark og Salling Group for indtræde i sin nye rolle som CEO. Per Bank fastholder hvervet og rollen, inden det officielle skifte vil ske 1. juli.
- Jeg ser frem til at stå i spidsen for Salling Group, som i dag står stærkt både økonomisk og hos kunderne. Per har sat en klar retning siden 2012, og det arbejde glæder jeg mig til at bygge videre på sammen med mine 60.000 dygtige kollegaer i Danmark, Tyskland og Polen, siger Anders Hagh.
Anders Hagh tiltrådte for otte år siden som CFO i Salling Group efter en årrække i samme position for Toms Group. Inden da har han bestridt en række forskellige senior finance-stillinger hos A.P. Møller-Mærsk i blandt andet Hong Kong og Beijing. For to år siden blev han medlem af Salling Groups direktion sammen med Per Bank, hvor han har medvirket til, at Salling Group er forblevet finansielt robust med stærkt cash-flow og indtjening.
Anders Hagh har endvidere haft en nøglerolle i flere af koncernes vigtigste initiativer gennem de seneste år, herunder fuldførelsen af Salling Fondenes tilbagekøb af Salling Group i 2017, overtagelse af discountkæden Kiwi’s danske lejemål samt opkøbet af Tesco Polen i 2021.
Rekrutteringsarbejdet med at finde en ny CFO for Salling Group er pt. i gang.
Kontakter
Group Communication
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group og Starbucks bakker op om national emballageordning: Indfører genbrugskopper fra i morgen30.4.2024 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmestrene i Danmarks tre største byer opfordrer regeringen til at indføre pant på takeaway-emballage. En ordning som Salling Group og Starbucks hilser velkommen.
Salling Group leverer rekordomsætning og udbygger positionen som markedsleder i Danmark29.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordomsætning og forbedret indtjening genfandt Salling Group momentum i 2023 trods inflation og et ustabilt marked. Butikskonverteringer, nyåbninger og fokus på kunderne blev gennemgående overskrifter for dagligvarekoncernen i Danmark, Tyskland og Polen.
Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.
Hæder til Salling Group og ØGO i anerkendt bæredygtighedsundersøgelse8.3.2024 14:10:00 CET | Pressemeddelelse
Salling Group er bedst i sin kategori, mens Nettos varemærke ØGO stryger ind i en samlet top fire i årets Sustainable Brand Index Award™.
Salling Group sætter kurs mod grønnere varetransport4.3.2024 13:52:37 CET | Pressemeddelelse
Transport af varer til Netto, føtex og Bilka skal senest med udgangen af 2040 ske uden fossile brændstoffer. Det vil årligt reducere CO2e-udledningen med knap 50.000 ton, og allerede nu beder Salling Group vognmændene sætte mål for reduktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum