734.300 opkald – så mange forsøg på telesvindel blokerede Telia i første kvartal af 2023
Via et nordisk samarbejde i Telia-koncernen identificerer og blokerer teleselskabet hvert år millioner af telefonopkald fra svindlere, der typisk opererer fra udlandet. Trods det avancerede system til sporing af illegitime opringninger, er det vigtigste redskab i kampen mod telesvindel stadig vores sunde fornuft og nogle simple digitale leveregler.
Antallet af forsøg på at bedrage danskerne via telefonen er voldsomt højt. Sidste år blokerede Telia flere end 2,4 mio. svindelopkald, så de ikke gik igennem til kunderne, og i det første kvartal af 2023 var tallet 734.300 opkald.
Opkaldene kan opdeles i to kategorier:
- Wangiri –hvor der via en computer ringes til et stort antal mobilnumre og efterlades et ubesvaret opkald på modtagerens mobiltelefon. Hvis modtageren ringer tilbage på nummeret, overtakseres opkaldet til meget høj minutpris. Svindleren vil derfor typisk forsøge at holde forbindelsen åben så længe som muligt. Wangiri er et japansk begreb, der betyder ”opkald og læg på”.
- Spoofing – omfatter svindelopkald, hvor en person udgiver sig for at være en anden, f.eks. fra politiet eller en bank, og beder modtageren om at udlevere oplysninger vedr. bankkonto, CPR, NemID eller MitID. Andre gange udgiver den kriminelle sig f.eks. for at ringe fra Microsoft og påstå, at modtagerens computer er ramt af en virus. Efter at have fået offerets mailadresse, sender svindleren en mail med et link til et ”virusprogram”, som i virkeligheden blokerer offerets adgang til computeren. Herefter følger typisk krav om udbetaling af en løsesum for at få låst computeren op igen.
Data er nøglen til bekæmpelse
De fleste danskere har lært at være kritiske over for denne type af opkald – og Telia registrerer i dag markant flere forsøg på svindelopkald i både Sverige og især Norge end i Danmark.
”Det internationale samarbejde i Telia giver vores sikkerhedseksperter adgang til større mængder af data, hvilket er en afgørende hjælp i forhold til at identificere svindelopkald. De kriminelle angriber typisk mobilnumre på tværs af landegrænser, blandt andet for at undgå at sætte for synlige aftryk af automatiserede masseopkald i ét netværk. Men netop fordi vi kan sammenholde disse opkaldsmønstre i hele Norden, fanger Telias Fraud Detection System stadig flere af disse bluffopkald,” siger Daniel Askeroth, Head of Infrastructure hos Telia Danmark.
Wangiri-opkaldene registreres på modtagernes mobiltelefoner som tabte opkald, og stammer ofte fra lande som Elfenbenskysten, Pakistan eller Den Demokratiske Republik Congo. De fleste Spoof-opkald foretages også fra udlandet, selvom der ofte står et dansk nummer på displayet hos modtagerne – fx med 1448 i slutningen af nummeret, så det ligner at opkaldet er fra dansk politi.
Fem gode råd
Trods intelligente sikkerhedssystemer hos netværksoperatørerne, så forbliver det vigtigste værktøj i kampen mod telefonsvindel stadig forbrugerens sunde fornuft.
Her er fem gode råd til at undgå at blive offer for bluffopkald:
- Ring ikke tilbage til et ubesvaret opkald fra et ukendt eller et internationalt nummer
Vær opmærksom på opkald, du ikke forventer at modtage. Det kan være såkaldte wangiri-opkald, hvor internationale numre ringer kortvarigt i håb om, at du ringer tilbage til en dyr takst. Det kan også være et spoofing-opkald, hvor nummeret er forklædt som et andet nummer. Opkaldene kan handle om forskellige ting, men formålet er altid det samme: At få dig til at udlevere følsom information eller give adgang til din computer. Del aldrig kredit- eller betalingskortoplysninger eller adgangskoder. Log heller ikke ind eller bekræft din identitet på din bank, medmindre du kan bekræfte, at virksomheden eller ærindet er legitimt. - Vær kritisk og klik ikke på links du har fået fra ukendte afsendere
Klik aldrig på links, medmindre du er sikker på, at afsenderen er reel og pålidelig. Mange virksomheder har en offentlig liste over, hvilke afsenderadresser de bruger. - Genbrug ikke adgangskoder
Opdater dine adgangskoder regelmæssigt og undgå fristelsen til at bruge samme adgangskode flere steder. Det bliver ekstra farligt, hvis en af siderne eller tjenesterne bliver udsat for et sikkerhedsbrud. Hvis kriminelle får adgang til dine oplysninger, risikerer du for eksempel at blive offer for identitetstyveri. En adgangskodenøgle kan hjælpe dig med at oprette komplekse adgangskoder - og husk altid at bruge to-faktor-autentificering, hvor det er muligt. - Vær forsigtig med åbne netværk – og på hvad du deler, når du bruger dem
Vær forsigtig med åbne, gratis wifi-netværk og hvilken type information, du deler, når du bruger disse. Ofte mangler de kryptering, hvilket gør det lettere for svindlere at opsnappe adgangskoder og loginoplysninger, uden at du bemærker det. Du kan evt. anvende en VPN-tjeneste, som giver dig bedre beskyttelse i åbne netværk. - Download ikke apps fra andre steder end Google Play og App Store
Svindlerne er ikke kun snedige via telefon, sms og e-mail. Svindlen bliver stadig mere raffineret med hjemmesider, der ser ægte ud. Det gælder også apps til din computer, telefon eller tablet.
Kontakter
Jeppe FunderCommunications Specialist
Tlf:28 27 02 30jeppe.funder@teliacompany.comMads HoueKommunikationschef
Head of Communications & Sustainability
Billeder
Om Telia
I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.
Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.
Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.
Læs mere om os på telia.dk
Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skolestart og skærmtid: Mobiltelefonen støtter dit skolebarns voksende selvstændighed – men sunde skærmvaner er nødvendige for dit barns trivsel19.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange forældre vælger at introducere den første mobiltelefon til deres barn omkring skolestart.
Nu bliver de første Telia-kunder en del af Norlys16.7.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telias tv-forretning integreres nu i Norlys, og kunderne får dermed adgang til Norlys' tv-pakker med et bredere udvalg af kanaler og streamingtjenester. For de fleste af Telias tv-kunder betyder overgangen til Norlys samtidig, at prisen falder.
To stærke, interne profiler indtræder i Telia Danmarks direktion7.6.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark byder to interne profiler velkommen i topledelsen. Jakob Steen indtræder som privatkundedirektør mens Eva Lundgren indtræder i en nyoprettet rolle i direktionen som Director of Brand, Marketing & E-Commerce. Begge tiltræder dags dato.
Telia Danmark knækker kurven og reducerer CO2-udledningen med næsten 12%17.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark har for femte år i træk kortlagt sin CO2-udledning, og har i 2023 opnået en markant reduktion på 11,5%. Klimabesparelserne er hentet i alle dele af driften.
Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum