Den 3. juni afholdes Danmarks første Folkets Biodiversitetsmarch
Den 3. juni klokken 13 afholdes Folkets Biodiversitetsmarch i København. Her samles tusindvis af borgere for at kræve politisk handling og en ny biodiversitetslov, som skal sikre 30% beskyttet natur i 2030.

Lørdag d. 3. juni afholdes Folkets Biodiversitetsmarch med start og afslutning på Christiansborg Slotsplads. Folket går på gaden for at vise, at politikerne står til ansvar for at føre en politik der sikrer, at Danmark når FN-målsætningen om 30% beskyttet natur i 2030. Derfor kræver man en biodiversitetslov, som skal være med til at sikre dette.
Danmark sakker bagud med blot 2,3% beskyttet natur og det er derfor vigtigt at lægge pres på politikerne. Medarrangør Johannes Sartou udtaler: “Det er vigtigt at vi går på gaden for at vise politikerne, at der er folkelig opbakning til meget mere beskyttet natur, og for at vise at vi vil have handling nu og her”.
I 2022 var Danmark medunderskriver på en aftale i FN-regi, der skal sikre 30% beskyttet natur i 2030. Alligevel er Danmark et af de lande i Europa, der klarer sig dårligst, når det kommer til naturbevaring. Dette skyldes blandt andet den store mængde opdyrket jord og den animalske produktion, som udgør 60% af Danmarks samlede areal.
“Vi har forpligtet os på at nå målsætningen om 30% beskyttet natur og Danmark halter gevaldigt bagud. Vi arrangerer Folkets Biodiversitetsmarch for at vise, at vi vil have en biodiversitetslov nu!” siger medarrangør Jord Skovsang.
Om Folkets Biodiversitetsmarch
Folkets Biodiversitetsmarch er en partipolitisk neutral begivenhed, som arrangeres af forskellige grupper af borgere, der er drevet af en følelse af ansvar for at bevæge verden i en mere socialt retfærdig og bæredygtig retning. Arrangørgruppen bag Folkets Klimamarch arrangerer også Folkets Biodiversitetsmarch.
Sidst Folkets Klimamarch gik på gaden var op til Folketingsvalget 2022. 50.000 mennesker var dengang samlet i København og flere over hele landet for at kræve klimahandling. Lørdag d. 3 juni marcheres der under navnet Folkets Biodiversitetsmarch.
Se mere på: https://folketsklimamarch.dk/forside
Link til facebookbegivenhed: https://fb.me/e/192LrbYbN
For yderligere information:
Rasmus Rauch Jensen, +45 2989 4801
Mail: rasmus-rauch@live.dk
Medarrangører:
Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen i Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Ungdommens Klimaoprør, GreenPeace, Extinction Rebellion, Nyt Europa, Global Aktion, De Unge Biodiversitetsambassadører og Arternes Ambassade
Om Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.
Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.
Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab.
Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Retssag om projekt Lynetteholm indledes onsdag i landsretten19.11.2023 15:50:15 CET | Pressemeddelelse
Nu afgøres det om projekt Lynetteholm er ulovligt anlagt, og om det skal sættes på pause, når Klimabevægelsen i Danmarks retssag mod staten og By&havn indledes onsdag i Østre Landsret.
20.000 klima-underskrifter afleveres på Folketingets åbningsdag29.9.2023 09:55:17 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. oktober kl. 9:00 vil aktivister demonstrere i forbindelse med Folketingets åbning. Aktivisterne vil kræve, at Folketinget overholder klimaloven, og vil aflevere en kopi af underskrifterne til hvert folketingsmedlem. Klimabevægelsen vil bruge dagen som et startskud på en ny kampagne til forsvar af klimaloven.
Landsretten skal til december afgøre, om Lynetteholm skal sættes på pause. Klimabevægelsen håber på landvinding for klima, borgere og miljø17.6.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I centrum for den retlige diskussion om Lynetteholm ligger den betydelige bekymring, som Foreningen Klimabevægelsen i Danmark har rejst vedrørende blokering for tilløb af saltvand via Kongedybet til Østersøen
Mere end 5.000 deltager i Folkets Biodiversitetsmarch3.6.2023 15:32:18 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af borgere går med i Folkets Biodiversietsmarch for at kræve 30% beskyttet natur i 2030
Danmarks første biodiversitetsmarch finder sted i dag3.6.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af borgere forventes i dag at gå på gaden til Folkets Biodiversitetsmarch med kravet om, at politikerne på Christiansborg tager den accelererende natur- og biodiversitetskrise alvorligt og handler derpå
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum