Aarhus Universitet Natural Sciences

Milliarder af mennesker slipper for farlig varme, hvis vi begrænser global opvarmning til 1,5°

Del
Mere end en femtedel af menneskeheden kommer til at lide under farligt varme temperaturer i 2100, hvis den nuværende klimapolitik fortsætter – og det vil primært gå ud over mennesker i udviklingslande. Et internationalt forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet har beregnet de store menneskelige omkostninger ved ikke at tackle klimakrisen
På kortene udpeger forskerne de regioner, der bliver udsat for gennemsnitstemperatur over 29 °C i 2070, kombineret med befolkningstætheden (antal pr. 100 km2) i en verden med 9,5 milliarder indbyggere under 2,7 °C global opvarmning (øverst) og 1,5 °C global opvarmning (nederst). Grafik: Timothy Lenton, Chi Xu
På kortene udpeger forskerne de regioner, der bliver udsat for gennemsnitstemperatur over 29 °C i 2070, kombineret med befolkningstætheden (antal pr. 100 km2) i en verden med 9,5 milliarder indbyggere under 2,7 °C global opvarmning (øverst) og 1,5 °C global opvarmning (nederst). Grafik: Timothy Lenton, Chi Xu

Med den nuværende klimapolitik ventes klimaet at blive 2,7 grader varmere inden udgangen af dette århundrede. Det vil betyde, at ca. to milliarder mennesker kommer til at leve under så høje temperaturer, at det er decideret farligt for dem.

Med ”farlig varme” mener forskerne gennemsnitstemperaturer på 29 °C eller højere. 29 grader lyder måske ikke slemt for de af os, der har hang til strandliv, men for at ramme 29 grader i gennemsnit i løbet af et år skal der være lange perioder med over 40 °C. Og dén slags temperaturer er dødelige, hvis man arbejder udendørs. Eller hvis man bor i blikskur, eller bare ikke har adgang til køling.

Eller hvis man er husdyr.

Allerede nu er 60 millioner mennesker udsat for farlig varme. I 1980 var det 12 millioner.

En kæmpe katastrofe

"Og to milliarder – 22 pct. af den forventede befolkning ved udgangen af århundredet – vil blive udsat for farlig varme ved 2,7 °C global opvarmning. Det vil være en kæmpe katastrofe,” siger professor Jens-Christian Svenning som er medforfatter på studiet, der netop er offentliggjort i Nature Sustainability.

Han leder Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO), Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

Og han tilføjer:

”For hver 0,1 °C opvarmning over det nuværende niveau vil omkring 140 millioner flere mennesker blive udsat for farlig varme. Men hvis det i stedet lykkes at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C i stedet for 2,7 °C ville betyde, at ”kun” 5 pct. af menneskeheden i 2100 ville blive udsat for farlig varme.”

De 1,5 °C har han fra Paris-aftalen fra 2015. 

Studiet fremhæver således det enorme potentiale, som en resolut klimapolitik vil have for at begrænse de menneskelige omkostninger og uligheder ved klimaændringer.

En mere etisk beregning

Bag studiet”Quantifying the Human Cost of Global Warming” er forskere fra Global Systems Institute, University of Exeter i forbindelse med forskernetværket Earth Commission og Nanjing University – med bidrag fra forskere i Tyskland, Østrig, USA, Holland og altså Danmark.

"Omkostningerne ved global opvarmning udtrykkes ofte i økonomiske termer, men vores undersøgelse fremhæver de fænomenale menneskelige omkostninger ved ikke at tackle klimakrisen," siger professor Tim Lenton, direktør for Global Systems Institute ved University of Exeter.

"…hvad er den menneskelige omkostning ved klimaforandringer, og hvem betaler den? Eksisterende skøn plejer at være udtrykt i penge, plejer at vægte virkningerne på de rige mere end virkningerne på de fattige (fordi de rige har flere penge at miste), og plejer at sætte større værdi på dem, der lever nu, end på dem, der lever i fremtiden (fordi fremtidige skader skal diskonteres). Ud fra et lighedsstandpunkt er dette uetisk – når liv eller sundhed står på spil, bør alle mennesker betragtes som lige, uanset om de er rige eller fattige, er i live eller endnu ikke er født." (Citat fra indledningen af den videnskabelige artikel)

Undersøgelsen viser, at 3,5 gennemsnitlige globale borgere – eller kun 1,2 amerikanske borgere – i løbet af deres liv udleder så store mængder drivhusgasser, at det udsætter én fremtidig person for farlig varme. Det understreger uligheden i klimakrisen, for disse fremtidige varmeudsatte mennesker vil bo på steder, der i dag udleder halvt så meget som det globale gennemsnit.

Menneskenes klima-nicher

Forskningen tager udgangspunkt i, at mennesker de sidste 6000 år konsekvent har koncentreret sig under klimatiske betingelser, sådan at befolkningstætheden topper i områder med en gennemsnitstemperatur på ca. 13 °C, med en mindre top ved ca. 27 °C (hvor der er monsunklima, især i Sydasien). Koncentrationen af afgrøder, husdyr og velstand følger mønstret – om end BNP topper ved de 13 °C. Denne hidtil rimeligt stabile statistiske sammenhæng mellem mennesker og klimaet kan beskrives som menneskets klimatiske niche, og jo mere forholdene afviger fra dens kerne, jo mere vil menneskers livskår komme under pres.

Selvom mindre end 1% af menneskeheden i øjeblikket bor på steder med farlig varme, viser undersøgelsen, at klimaændringer allerede har sat 9% af den globale befolkning (mere end 600 millioner mennesker) uden for nichen.

"De fleste af disse mennesker boede tæt på nichens kølige 13-graders top, men bor nu mellem de to toppe. Der er ikke farligt varmt, men områderne har tendens til at blive meget tørrere og har historisk set ikke understøttet tætte menneskelige befolkninger," siger professor Chi Xu fra universitetet i Nanjing.

Og, supplerer Jens-Christian Svenning:

"Selv med moderat fremtidig opvarmning ser tallene særdeles dystre ud. I 2090 risikerer 40% af Jordens befolkning at blive efterladt uden for menneskets historiske klimaniche ved 2,7 °C global opvarmning, og et flertal af de mennesker vil blive endda udsat for farlig varme”.

Farlige temperaturer rammer de svageste

Forskernes liste over de problemer, som farlig varme sætter os i, er omfattende:

Øget dødelighed, nedsat arbejdsproduktivitet, nedsat kognitiv ydeevne, nedsat læring, graviditetsproblemer, nedsat afgrødeudbytte, øget konflikt og spredning af smitsomme sygdomme.

”Og oven i det kommer indirekte effekter via klimastress og potentielle nedbrud af økosystemer, både naturlige og i landbrug, f.eks. via kæmpebrande og udtørring, i tilgift til direkte varmestress,” pointerer Jens-Christian Svenning.

Mens nogle køligere steder kan blive mere beboelige på grund af klimaændringer, forventes befolkningstilvæksten at være højest på steder med risiko for farlig varme, især Indien og Nigeria.

  • Eksponeringen for farlig varme begynder at stige dramatisk ved 1,2 °C (lige over den nuværende globale opvarmning) og stiger med ca. 140 millioner for hver 0,1 °C yderligere opvarmning.
  • Hvis vi antager en fremtidig befolkning på 9,5 milliarder mennesker, vil Indien have den største befolkning udsat for 2,7 °C global opvarmning – mere end 600 millioner – i 2100. Ved 1,5 °C vil dette tal kun være omkring 90 millioner.
  • Nigeria vil have den næststørste varmeudsatte befolkning, mere end 300 millioner – ved 2,7 ° C global opvarmning. Ved en opvarmning på 1,5 °C vil det være mindre end 40 millioner.
  • Indien og Nigeria viser allerede "hotspots" af farlige temperaturer.
  • Ved 2,7 °C vil næsten 100 % af nogle lande, herunder Burkina Faso og Mali, være farligt varme for mennesker. Brasilien vil have det største landområde udsat for farlig varme ved 2,7 ° C, men næsten intet område ved 1,5 ° C. Australien og Indien vil også opleve massive stigninger i det udsatte areal.
 
 
 
 
 
 

Nøgleord

Kontakter

Professor Jens-Christian Svenning,
Institut for Biologi, Aarhus Universitet
Mail: svenning@bio.au.dk
Mobil: 2899 2304

Billeder

På kortene udpeger forskerne de regioner, der bliver udsat for gennemsnitstemperatur over 29 °C i 2070, kombineret med befolkningstætheden (antal pr. 100 km2) i en verden med 9,5 milliarder indbyggere under 2,7 °C global opvarmning (øverst) og 1,5 °C global opvarmning (nederst). Grafik: Timothy Lenton, Chi Xu
På kortene udpeger forskerne de regioner, der bliver udsat for gennemsnitstemperatur over 29 °C i 2070, kombineret med befolkningstætheden (antal pr. 100 km2) i en verden med 9,5 milliarder indbyggere under 2,7 °C global opvarmning (øverst) og 1,5 °C global opvarmning (nederst). Grafik: Timothy Lenton, Chi Xu
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Planters kommunikation med bakterier er afgørende for sundt mikrobiom og bæredygtig plantevækst15.5.2024 09:33:33 CEST | Pressemeddelelse

I et nyt tværfagligt studie har forskere opdaget, at kommunikationen mellem symbiotiske bakterier og bælgplanter spiller en afgørende rolle i opbygningen af et sundt mikrobiom omkring plantens rødder. Dette samarbejde understøtter ikke kun plantens næringsoptagelse, men påvirker også, hvilke bakterier der trives nær rødderne. Resultaterne, offentliggjort i Nature Communications, peger på betydningen af denne symbiose for bæredygtig plantevækst og landbrug.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye