WWF-rapport: Forskere fandt 205 nye dyr og planter i Sydøstasien i 2022
En frø, der camouflerer sig som tyk mos. En kandeplante, der er så sjælden, at den kun vokser på en enkelt bjergtop. Og en flagermus, der har tilbragt de sidste 20 år på et museum.
Det er tre af i alt 205 nyopdagede dyre- og plantearter, som forskere fra hele verden i 2022 identificerede langs verdens 12. længste flod, Mekong, som snor sig gennem Myanmar, Laos, Thailand, Cambodia og Vietnam i Sydøstasien.
Det fremgår af den nye WWF-rapport New Species Discoveries in The Greater Mekong, som naturorganisationen har udarbejdet i samarbejde med flere hundrede forskere og naturbeskyttelsesorganisationer fra hele verden.
På tværs af de fem lande i Mekong-området dukkede der i 2022 i alt 205 nye arter op, heriblandt 159 planter, 24 reptiler, 11 fisk, 10 padder og et enkelt pattedyr.
Mange af de indtil for nyligt ukendte arter er fundet i områder med menneskelig aktivitet. Derfor opfordrer WWF Verdensnaturfonden til at beskytte de nye væsener og deres levesteder.
”Det er fuldstændig fantastisk, når vi finder nye dyr og planter. Området omkring Mekong-floden i Sydøstasien er et biologisk hotspot, som vi skal beskytte bedst muligt, fordi det rummer så stor artsrigdom. Selvom vi allerede kender cirka halvanden million arter, bliver glæden ikke mindre, når vi finder nye. Disse opdagelser minder os samtidig om, at der er mange ukendte arter derude, som hver især er en vital del af de lokale økosystemer. Derfor ser vi gerne, at vi gør endnu mere for at identificere arterne, så vi kan beskytte dem,” siger Jacob Fjalland, innovationsdirektør i WWF Verdensnaturfonden.
De fleste af de nye arter er fundet i Vietnam og Thailand.
Der forsvinder flere arter, end der kommer til
De mange nye arter vækker begejstring i WWF Verdensnaturfonden, men der forsvinder desværre langt flere arter, end vi finder, lyder det.
Netop nu uddør arterne mellem 100 og 1.000 gange hurtigere, end før vi mennesker indtog Jorden, og omkring en million dyre- og plantearter er direkte truet af udryddelse.
”Vi står midt i en buldrende biodiversitetskrise, som har enorme konsekvenser for livet på kloden. Arter forsvinder i et unaturligt højt tempo. Hvis en art forsvinder fra et område, falder biodiversiteten, og det har betydning for hele økosystemet. Uddør en art helt, får vi den aldrig tilbage,” siger Jacob Fjalland.
Med de nye arter er der siden 1997 i alt fundet 3.389 nye arter i Mekong-området.
Fotos og beskrivelser af de nye arter
Fotos af udvalgte nye arter inklusiv fotokredit og -beskrivelse er vedlagt.
Om WWF Verdensnaturfonden
WWF (World Wide Fund for Nature) er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Den danske afdeling, WWF Verdensnaturfonden, blev grundlagt i 1972 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Læs mere på wwf.dk.
Nøgleord
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkChristian Skov HansenSeniorpresserådgiverWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 21 71 95 86christian.hansen@wwf.dkBilleder





Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
WWF og ARKEN står bag ny udstilling om Kenyas stærke kvinder17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række af Kenyas kvinder, der kæmper for natur og ligestilling, er portrætteret af fotograf Petra Kleis i en ny (POP-UP)-udstilling af WWF x ARKEN. Udstillingen åbner 19. juni og er blevet til med støtte fra Danida. Værkerne udbydes efterfølgende på auktion hos Bruun Rasmussen.
Havets topmøde kan blive en gamechanger for havnaturen10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På FN’s havtopmøde 9.-13. juni kan det for første gang lykkes at lande en aftale for beskyttelse af havnaturen i de internationale farvande og bringe verden tættere på målet om at beskytte 30 pct. af havet inden 2030. Selvom Danmark på papiret er i mål med beskyttede områder, halter kvaliteten betydeligt, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden, der er til stede ved topmødet.
Se billederne: H.M. Dronningen besøgte unikt naturområde med sjældne biller og sommerfugle på Sydsjælland28.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. maj besøgte H.M. Dronningen WWF Verdensnaturfondens naturprojekt i Knudsskov på Knudshoved Odde. Her oplevede Hendes Majestæt bl.a. sommerfuglen okkergul pletvinge, som i dag er næsten forsvundet fra Sjælland.
Savannens konge er truet: Løven er uddød i 26 lande27.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Løverne har mistet hele 90 procent af deres levesteder og er gået tilbage med 90 procent siden 1950’erne. Inden 2050 bør løvebestanden være fordoblet, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
Fra 4.000 til 50.000: Redningsaktion for truet fisk slår vild rekord21.5.2025 10:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Der er håb for kritisk truede brakvandsgedder i de sydsjællandske brakvandsområder, hvor det i år er lykkedes WWF og Vordingborg Kommune at sætte titusindvis af geddeyngel ud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum