Politikere og borgere i dialog om fremtiden

Der var en hyggelig stemning da politikere og borgere mandag eftermiddag mødtes i det lokale, som Lyngby-Taarbæk Kommune har indrettet som udstillingslokale for Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum. I tre timer havde borgerne mulighed for at møde deres lokale repræsentanter ansigt til ansigt, og det var der mange, der havde lyst til.
Det er vigtigt for os, at udviklingsplanen nyder bred opbakning. Både blandt borgerne og medlemmerne af kommunalbestyrelsen. Især fordi forslagene fra borgerne kan hjælpe med at gøre Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum stærkere.
Sådan siger formanden for Teknikudvalget, John Tefke, umiddelbart efter arrangementet.
Han og den øvrige kommunalbestyrelse forventes at vedtage Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum i oktober, når forvaltningen har indarbejdet de pointer, der kommer fra borgerne i løbet af den igangværende høring.
Dialogen fortsætter!
Den offentlige høring af Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum fortsætter også efter mandagens arrangement. Udstillingen forbliver åben indtil 9. juni, når høringen slutter.
Det samme gør sig gældende for den digitale opslagstavle, som Lyngby-Taarbæk Kommune har oprettet. Så du kan stadig nå at læse om forslagene og give dit besyv med hjemmefra.
Læs mere om dette på kommunens hjemmeside.
Udstillingen er åben frem til 9. juni
Udstillingen er placeret ved indgangen til Lyngby Storcenter fra Gasværksvej (se kortet). Udstillingens åbningstider er som følger:
Mandag til fredag: 10:00 til 19:00
Lørdag og søndag: 10:00 til 17:00
Derudover er udstillingen bemandet to eftermiddage om ugen. Tiderne for bemandingen finder du i udstillingen eller på kommunens hjemmeside.
Turist i Fremtidens Kongens Lyngby Centrum
Den digitale opslagstavle er sat op som et virtuelt kort over Kongens Lyngby Centrum. Kortet er udstyret med oplysninger om de forslag, som er vist ved udstillingen i Lyngby Storcenter.
Du kan følge kortet og tage på en digital byvandring og samtidigt bidrage til at kvalificere Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum ved at svare på spørgsmål om, hvordan du mener fremtiden bør se ud i de byrum, du kommer til.
Du finder den digitale byvandring her.
Nøgleord
Kontakter
Thilde Mørup ChristensenArkitektCenter for Udvikling, Plan og Byggesag - afdeling Plan og Erhverv
Projektleder for Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum med overordnet ansvar for høring
Billeder




Vedhæftede filer
Links
Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby centrum får ny julebelysning22.10.2025 12:53:58 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune er fuld i gang med at gøre bymidten klar til den kommende juletid, og flere steder i byen vil julelysene snart skabe hygge og stemning i vintermørket.
Opsætning af valgplakater22.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra lørdag kl. 12 er det tilladt at ophænge valgplakater. Læs Lyngby-Taarbæk Kommunes regler og retningslinjer for opsætning af valgplakater.
Budgettet 2026-29 på plads i Lyngby-Taarbæk Kommune3.10.2025 14:59:28 CEST | Pressemeddelelse
Forligskredsen indgik sidste år et to-årigt budgetforlig. Der er således alene i år foretaget en administrativ opdatering af budgetforslag 2026-29.
Lyngby-Taarbæk Kommune tager tilfredshedsundersøgelse alvorligt og arbejder videre med kvaliteten i hjemmeplejen5.9.2025 16:11:25 CEST | Pressemeddelelse
Fortsat fokus på kontinuitet, borgernes oplevede kvalitet og tættere dialog med borgere og pårørende.
Rigtig mange skolebørn i Lyngby-Taarbæk med i årlig cykelkampagne4.9.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
2853 børn fra Lyngby-Taarbæk deltager i "Alle Børn Cykler 2025" - Cyklistforbundets årlige kampagne, der skal få flere børn til at cykle i skole. Kommunen er den mest deltagende på Sjælland og på landsplan kun overgået af Aarhus og Odense.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum