Tryghedszone ved Hummeltofteskolen indviet
11.9.2026 07:00:00 CEST | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Efter en flot præsentation hvor alle elever i 6.A hver fortalte lidt om projektet "Elever som Trafikeksperter", viste de deres egenproducerede video om Hummeltofteskolens nyetablerede Tryghedszone. Projektet har til formål skabe en mere trafiksikker skolevej - og motivere flere til at gå og cykle mere i skole.

Efter et undervisningsforløb fra maj til september præsenterede eleverne fra 6.A. på Hummeltofteskolen torsdag morgen 3. september deres trafiksikkerhedsprojekt. I tæt samarbejde med "Trafik i børnehøjde" og Lyngby-Taarbæk Kommune har klassen udviklet et mere trafiksikkert område tæt på skolen. Projektet har bl.a. til formål at motivere flere børn til at transportere sig selv til skole enten til fods eller på cykel.
På indvielsesdagen blev skolens indskolingsklasser præsenteret for disse hovedbudskaber:
- Gå eller tag cyklen til skole så vidt muligt
- Vær opmærksom på den nyetablerede "Tryghedszone" tæt på skolen kl. 7.30-8.15 (=indkørselsforbud for biler, varevogne mm på de nærmeste veje omkring skolen)
- Hvis du skal køres i skole en enkelt dag, så fortæl dine forældre, at de skal sætte dig af ved "Kys og Kør" på Boelvej eller ved parkeringspladserne på Kaplevej ved det grønne område - og gå resten af vejen til skole via Løvgårdsvej
Udover præsentation af projektet og visning af egenproduceret video, inviterede eleverne fra 6.A deres yngre skolekammerater til at afprøve en cykelbane, de havde indrettet på indvielsesdagen. Cykelbanen skal motivere flere til at cykle mere.
Ros til 6.A. fra Richard Sandbæk, formand for Teknik- og Miljøudvalget
Efter præsentationen fra 6.As elever, gav formand for Lyngby-Taarbæk Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, Richard Sandbæk eleverne rosende ord med på vejen for deres store arbejde.
"Jeg er politiker her i Kommunen og er med til at bestemme alt det, der har med veje, trafik, letbane og den slags at gøre. Det er en kæmpe fornøjelse at se jeres projekt blive indviet i dag. I er jo eksperterne og kender skolen allerbedst. Husk nu at gå hjem og sige til jeres forældre, at I allerhelst skal cykle eller gå i skole - og hvis I skal køres i skole en dag, skal de sætte jer af på Boelvej ved Kys og Kør," fortalte formand for Lyngby-Taarbæk Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, Richard Sandbæk, i sin tale til 6.A og resten af børnene.

Se 6.As video om projektet
Som led i undervisningsforløbet har eleverne fra 6.A selv optaget og klippet denne video, hvor to af eleverne fortæller om Tryghedszonen og Junglestien mm.

Vigtigt at få bilerne væk i den travle morgenmyldretid, så børn kan cykle sikkert i skole
Trafikplanlægger i Lyngby-Taarbæk Kommune, Mette Dam Mikkelsen har stået for at implementere Tryghedszonen ved Hummeltofteskolen sammen med 6.A. og "Trafik i Børnehøjde".


Nøgleord
Kontakter
Henriette Leth NielsenKommunikationskonsulent | Center for By og Natur | Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:23 74 22 40hleth@ltk.dkBilleder






Links
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Ny hjemmeside skal gøre det lettere for familier at finde hjælp og støtte9.10.2026 12:47:18 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune lancerer nu en ny hjemmeside, der samler tilbud, rådgivning og støtte til børn, unge og familier ét sted. Hjemmesiden er udviklet på baggrund af dialoger med familier og skal gøre det lettere at finde den rette hjælp.
Vær med til at forme fremtidens Kongens Lyngby2.10.2026 12:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Kgs. Lyngby centrum udvikle sig i de kommende år? Det spørgsmål inviterer Lyngby-Taarbæk Kommune nu alle borgere til at være med til at besvare.
Landets højeste karaktergennemsnit i 9. klasse25.9.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæks folkeskoleelever ligger i top både på karaktergennemsnit og på andelen, der består dansk og matematik
Aktivitetstag for alle på toppen af nyt p-hus24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre-i-én: Med plads til ca. 200 biler og 50 cykler i det nye p-hus i Lyngby Vest samt et kommende multifunktionelt aktivitetstag og grøn park for alle, slår Lyngby-Taarbæk Kommune og Velliv tre fluer med ét smæk.
Alle partier står bag budgetaftale for 2027 i Lyngby-Taarbæk Kommune22.9.2026 09:18:28 CEST | Pressemeddelelse
Partierne i Kommunalbestyrelsen har indgået aftale om budgettet for 2027. Aftalen prioriterer især børn og unge i udsatte positioner, fastholder den kommunale dagpleje og afsætter midler til blandt andet skoletoiletter og Mølleåen. Samtidig reduceres behovet for nye lokale besparelser, mens arbejdet med større effektiviseringer og omstillinger fortsætter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum