Det Danske Filminstitut

Se film sammen i Demensugen

Del
Demensugen begynder d. 8. maj, og Filminstituttet bidrager med at lancere demensvenlige film og nye interaktive muligheder på ErindringsBio.dk. Filmene kan sætte gang i samtaler og hukommelse, og de er gratis at se online.
Jørgen Oldenburg (tv.), der lider af Alzheimer, og hans ægtefælde Ole Morten Nygård ser ErindringsBio på en iPad.
Jørgen Oldenburg (tv.), der lider af Alzheimer, og hans ægtefælde Ole Morten Nygård ser ErindringsBio på en iPad.

Den årlige Demensuge sætter fokus på at gøre det tryggere for mennesker med demens at bevæge sig ud af deres hjem og komme fra A til B. Derfor er transport og trafik emnet i en af de nye filmpakker, som Filminstituttets ErindringsBio går i luften med d. 8. maj. Samtidig bliver websitet relanceret i forbedret design og med en række nye interaktive muligheder.

Film kan nemlig vække erindringer og styrke livsglæde hos mennesker med demens. Det er baggrunden for, at Det Danske Filminstituts har udviklet ErindringsBio, som er et gratis filmtilbud til mennesker med demens og deres pårørende, plejepersonale og frivillige. Filmene i ErindringsBio kan streames på computer, tablet og smartphone.

ErindringsBio er gennem mere end to år blevet testet på både plejehjem og i private hjem. Nu er alle erfaringerne samlet, og resultatet kan ses på det nye ErindringsBio.dk.

Film, der vækker minder

På ErindringsBio kan man streame 62 demensvenlige dokumentariske filmklip fra 1940’erne-1980’erne. Filmene stammer fra Filminstituttets arkiv, og de er særligt udvalgt med det formål at vække minder til live. Filmene er samlet i 8 filmpakker under overskrifter som fx ”Transport – fra A til B”, ”Skoleliv” og ”Idræt og motion”. Filmene har relation til barndom og ungdom, da det er en tid, de fleste mennesker med demens stadig vil kunne genkalde sig.

Sammen med filmene kan man på ErindringsBio finde bl.a. billeder og dialogmateriale, der giver inspiration til samtaler. Desuden kan man se film, hvor der undervejs er indsat pauser, så man kan tale sammen, så det at se film bliver en fælles, aktiv oplevelse.

Fra efteråret 2023 vil ErindringsBio også blive et tilbud til alle landets biografer. I løbet af de kommende år producerer Filminstituttet mange flere filmpakker, der bl.a. knytter sig til lokalområder og tager udgangspunkt i nyere film, så tilbuddet også favner yngre med demens. Projektet er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Positiv modtagelse

I testperioden har der været en lang række positive tilbagemeldinger, både fra de demensramte selv, samt fra plejepersonale og pårørende:

”Det er, som om minderne kommer tættere og tættere på, når jeg ser de gamle film og taler om dem,” lød det fra Sonja Elisabeth Hansen på 97 år, da hun så ErindringsBio derhjemme på en computer sammen med sin datter.

”Dagen har været fyldt med stjernestunder,”sagde teamleder Karin Hansen på Sandby Ældrecenter efter en dag med ErindringsBio for plejehjemmets beboere, frivillige og pårørende.

Til pressen:

Hvis I er interesserede i et interview med ErindringsBios brugere – mennesker med demens, plejepersonale, frivillige eller pårørende – eller hvis I har andre spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte projektleder Christine Bøge Lejre.


 

 

Fakta: ErindringsBio – film og dialogmateriale

ErindringsBio er et filmtilbud til mennesker med demens sammen med pårørende, plejepersonale og frivillige. ErindringsBio er udviklet af Det Danske Filminstitut og en række samarbejdspartnere inden for demensområdet. ErindringsBio er blevet til i samarbejde med bl.a. Via University College, Rudersdal Kommune, Ældre Sagen, Alzheimerforeningen, Con Amour, Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark m.fl. Projektet er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond med 2,45 mio. kr. samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond med 500.000 kr.

ErindringsBio kan pt. opleves gratis online. Fra efteråret 2023 vil ErindringsBio også blive et tilbud til alle landets biografer.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Jørgen Oldenburg (tv.), der lider af Alzheimer, og hans ægtefælde Ole Morten Nygård ser ErindringsBio på en iPad.
Jørgen Oldenburg (tv.), der lider af Alzheimer, og hans ægtefælde Ole Morten Nygård ser ErindringsBio på en iPad.
Download
Anne O'Neil og hendes mor Sonja Elisabeth Hansen på 97 år ser ErindringsBio på computeren hjemme i stuen.
Anne O'Neil og hendes mor Sonja Elisabeth Hansen på 97 år ser ErindringsBio på computeren hjemme i stuen.
Download
Still fra filmen 'Et par ord om Danmark' (Henning Nystad, 1962). Foto: Det Danske Filminstitut
Still fra filmen 'Et par ord om Danmark' (Henning Nystad, 1962). Foto: Det Danske Filminstitut
Download
Still fra filmen 'Sol, sommer og badevand' (1954) Instr. Henning Ørnbak
Still fra filmen 'Sol, sommer og badevand' (1954) Instr. Henning Ørnbak
Download

Links

Information om Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K

+45 3374 3400https://www.dfi.dk/

Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.

Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye