Humanistisk Samfund

Nu kan unge i Hillerød blive humanistisk konfirmeret

Del
Fortsat flere unge vælger en humanistisk konfirmation, som er et ikke-religiøst alternativ til den kristne konfirmation. Humanistisk Samfund åbner nye konfirmationshold i Hillerød, så endnu flere får mulighed for at blive humanistisk konfirmeret.

Unge i Hillerød kan snart markere overgangen fra barn til ung med afsæt i humanistiske værdier i stedet for Gud og den kristne tro.

Humanistisk Samfund har den 2. maj åbnet tilmeldingen til de humanistiske konfirmationshold i 2024, og som noget nyt er det muligt at tilmelde sig hold i Hillerød. Det glæder Kirstine Kærn, forperson i Humanistisk Samfund, da det betyder, at flere unge kan blive humanistisk konfirmeret i deres lokalområde:

– Med åbningen af nye konfirmationshold i Hillerød kan vi tilbyde endnu flere unge i Nordsjælland muligheden for at blive humanistisk konfirmeret. Det er vi meget glade for. Vi har de tidligere år haft konfirmander fra området, som er taget til København for at blive humanistisk konfirmeret der, fortæller hun.

En konfirmation bygget på humanistiske værdier

De unge, der vælger et humanistisk konfirmationsforløb, deltager i undervisning i emner som kritisk tænkning, menneskerettigheder, etik, identitet, livssyn og tolerance. Her debatterer de med hinanden, og de samarbejder om at planlægge et indslag, som de skal fremføre ved selve konfirmationsceremonien. Det humanistiske konfirmationsforløb og ceremonien har derfor intet religiøst indhold, og det har fået flere til at spørge om, hvad det er, de unge konfirmander skal bekræfte, når det ikke er dåben, som i den traditionelle kristne konfirmation.

– Vi får ofte spørgsmålet om, hvad det er, de unge skal bekræfte, når nu vi kalder det en konfirmation. Vores formål med konfirmationerne er at give de unge muligheden for at markere overgangen fra barn til ung med undervisning og en ceremoni uden religiøst indhold. I forløbet motiverer vi dem til selvstændig tænkning og til at tage stilling til deres egne værdier og handlinger og tænke over, hvordan man er et menneske i verden med andre mennesker. De unge konfirmander skal ikke bekræfte, at de definerer sig som humanister, forklarer Kirstine Kærn og fortsætter:

– De, der vælger at blive humanistisk konfirmeret, bliver i forløbet undervist i forskellige emner. Med den humanistiske konfirmation bekræfter de, at de har gennemgået denne undervisning, som de også modtager et diplom på sammen med en kopi af menneskerettighederne.

Flere vælger en humanistisk konfirmation

Antallet af unge, der vælger at blive humanistisk konfirmeret, er stigende. Sidste år lå tallet på 540, og i år har 565unge valgt en humanistisk konfirmation som måden at markere overgangen fra barn til ung.

De humanistiske konfirmationer tager udgangspunkt i humanistiske værdier og har til formål at styrke de unges evne til at tænke selvstændigt, tage ansvar, vise omtanke og at have respekt og tolerance for andre mennesker og deres livssyn.

Fakta

  • De nye humanistiske konfirmationshold, der åbner i Hillerød, bliver med undervisning i Hillerød Frivilligcenter og i Arresøcenteret over to weekender – én weekend uden overnatning og én med overnatning.
  • Konfirmationsceremonierne bliver holdt i Støberihallen den 4. maj 2024.
  • Der er plads til ca. 20 konfirmander pr. hold
  • I år afholder Humanistisk Samfund konfirmationsforløb i København, Roskilde, Ringsted, Odense, Svendborg Aarhus og Aalborg
  • Over 2300 unge er blevet humanistisk konfirmeret siden 2010, hvor Humanistisk Samfund arrangerede humanistiske konfirmationer for første gang.
  • Besøg www.hs.dk/konfirmation for mere information om en humanistisk konfirmation og tilmelding

Nøgleord

Kontakter

Stina Høiberg-Højerup, kommunikations- og pressemedarbejderHumanistisk Samfund

Tlf:81114259shh@hs.dk

Billeder

Links

Information om Humanistisk Samfund

Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund
Blågårdsgade 19, kld.
2200 København N

http://www.humanistisksamfund.dk

Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede. Derfor arbejder vi for adskillelse af kirke og stat. Samtidig arrangerer vi ceremonier ved livets store overgange: Navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.

Hvad gør vi?

  • Tilbyder ceremonier ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
  • Afholder debatmøder om etiske og filosofiske spørgsmål.
  • Arbejder for at staten ikke skal støtte bestemte religioner.

Følg pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund

Hundredvis af humanister fra over 40 lande samles i København til verdenskongres20.7.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

World Humanist Congress er den største forsamling af humanister, ateister og andre ikke-religiøse organisationer og enkeltpersoner fra hele verden, og i år finder den sted i København fra 4.-6. august og sætter fokus på, hvordan humanistiske værdier kan styrke demokratier. Blandt rækken af talere og oplægsholdere er den ukrainske menneskerettighedsaktivist Oleksandra Romantsova, der sidste år modtog Nobels Fredspris.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye