Flere unge vælger at blive humanistisk konfirmeret
Unge fra hele landet kan nu tilmelde sig et humanistisk konfirmationshold, hvis de næste år vil markere overgangen fra barn til ung med afsæt i humanistiske værdier.
En konfirmation bygget på humanistiske værdier
De unge konfirmander, der vælger en humanistisk konfirmation, deltager i undervisning i emner som etik, kritisk tænkning, identitet, menneskerettigheder, tolerance og livssyn. Her debatterer de med hinanden, og de samarbejder om at planlægge et indslag, som de skal fremføre ved selve konfirmationsceremonien. Det er foreningen Humanistisk Samfund, der tilbyder og arrangerer de humanistiske konfirmationsforløb.
De humanistiske konfirmationer tager udgangspunkt i humanistiske værdier og har til formål at styrke de unges evne til at tænke selvstændigt, tage ansvar, vise omtanke og at have respekt og tolerance for andre mennesker og deres livssyn.
Flere unge vælger humanismen til, når de skal konfirmeres
Antallet af unge, der vælger at blive humanistisk konfirmeret, er fortsat stigende. I 2021 valgte 420 unge en humanistisk konfirmation. Det tal steg til 540 i 2022, og i år har 565 unge valgt en humanistisk konfirmation som måden at markere overgangen fra barn til ung.
Forperson i Humanistisk Samfund, Kirstine Kærn, fortæller, at foreningen hvert år oplever, at flere er interesserede i tilbuddet:
– Vi synes, det er vigtigt, at man også kan markere overgangen fra barn til ung med fejring og en ceremoni, uden at det skal tage afsæt i Gud og kristendommen. Vi kan se, at den humanistiske konfirmations popularitet stiger år for år. Vi arbejder på at følge med efterspørgslen og åbner derfor løbende flere hold. Vi har for eksempel lige åbnet nye hold i Hillerød, så man kan blive humanistisk konfirmeret der i 2024, siger hun.
Fakta
- Tilmelding til humanistiske konfirmationshold 2024 er mulig fra 2. maj kl. 10.00 for medlemmer af Humanistisk Samfund. For ikke-medlemmer er tilmelding mulig fra 16. maj kl. 10.00.
- I 2023 er der humanistiske konfirmationshold i København, Roskilde, Ringsted, Odense, Svendborg, Aarhus og Aalborg.
- Der er fire forskellige typer konfirmationshold: weekendundervisning med overnatning, weekendundervisning uden overnatning, weekendmix (én weekend med overnatning og én uden) samt hold med aftenundervisning på hverdage
- Der er plads til ca. 20 konfirmander pr. hold
- Humanistisk Samfund har arrangeret humanistiske konfirmationer siden 2010
- Besøg www.hs/konfirmation for mere information om en humanistisk konfirmation og tilmelding
Nøgleord
Kontakter
Stina Høiberg-Højerup, kommunikations- og pressemedarbejderHumanistisk Samfund
Tlf:81114259shh@hs.dkBilleder
Links
Information om Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede. Derfor arbejder vi for adskillelse af kirke og stat. Samtidig arrangerer vi ceremonier ved livets store overgange: Navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
Hvad gør vi?
- Tilbyder ceremonier ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
- Afholder debatmøder om etiske og filosofiske spørgsmål.
- Arbejder for at staten ikke skal støtte bestemte religioner.
Følg pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund inviterer til ceremoni ved åbningen af Folketinget 202410.9.2024 11:25:35 CEST | Presseinvitation
Den 1. oktober er Humanistisk Samfund arrangør af en humanistisk ceremoni, der markerer åbningen af Folketinget og fejrer demokrati, mangfoldighed og 175-års jubilæet for grundloven. Ceremonien afholdes på Johan Borups Højskole, hvor medlemmer af folketinget, ungdomspolitikere, humanister og andre interesserede deltager.
Danmark forskelsbehandler: Halter bag alle andre nordiske lande, når det handler om ligestilling af livssyn13.6.2024 09:33:21 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er det eneste land i Norden, hvor der ikke er ligestilling af livssyn, og hvor kun trossamfund, der tror på overnaturlige magter, kan vie par med juridisk gyldighed. Samme krav er der ikke i andre nordiske lande. Med den forestående revision af loven om trossamfund udenfor Folkekirken, håber Humanistisk Samfund, at Danmark endelig vil følge trop med de andre lande i Norden.
Første Humanistiske Bryllup på Folkemødet og du er inviteret12.6.2024 14:42:09 CEST | Presseinvitation
Alle er inviteret til globryllup, når Laura og Christoffer skal forenes til en rigtig humanistisk vielse på Folkemødet.
Flere vælger en humanistisk konfirmation1.5.2024 11:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere unge vælger en humanistisk konfirmation, som er et ikke-religiøst alternativ til den kristne konfirmation. Humanistisk samfund åbner snart tilmeldingen til 2025 og der åbnes for nye målgrupper.
Folketingsåbning: Sekulær højtidelighed hylder demokratiet og markerer 75-års jubilæum for menneskerettigheder19.9.2023 10:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketingsmedlemmer og humanister samles den 3. oktober på Johan Borups Højskole for at fejre demokratiet til en sekulær højtidelighed, hvor menneskerettigheder, mangfoldighed og demokrati er i centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum