Tre sociale indsatser får varige bevillinger
På socialområdet er mange indsatser finansieret af midlertidige bevillinger, og det giver en stor usikkerhed for både brugere, frivillige og medarbejdere.
Derfor har Socialudvalget i København en klar strategi om, at de vil sikre varige bevillinger til flere sociale indsatser.
På udvalgsmødet onsdag den 26. april besluttede Socialudvalget at gøre bevillingerne til tre sociale indsatser varige. Det drejer sig om Clean House 2.0, Café Dugnad og Gang i Gaden.
”I går sikrede Socialudvalget varige bevillinger til tre indsatser, som på hver deres måde gør en kæmpestor forskel for nogle af de mest udsatte københavnere. Vi vil i udvalget gerne arbejde hen mod, at flere sociale indsatser kan overgå til varige bevillinger,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø) og fortsætter:
”Det giver en masse uro, når man har en bevilling, der nærmer sig udløb. En uro, der både påvirker medarbejdere og det socialfaglige arbejde. Men som i høj grad også påvirker de borgere, der ikke ved, om det tilbud, der har stor betydning for deres liv, pludselig forsvinder. Det kan vi undgå, hvis flere indsatser kommer over på varige bevillinger.”
Foruden de tre varige bevillinger blev det på udvalgsmødet også besluttet at afsætte penge til nødovernatningstilbud til hjemløse og til en styrket indsats til børn og unge med spiseforstyrrelser.
Her er er dog tale om midlertidige bevillinger, der går til hhv. overnatningspladser i vintermånederne og til en styrket screeningsindsats.
Fakta - nye bevillinger til sociale indsatser i København
- Café Dugnad – 210.000 kr. (varig bevilling)
- Clean House 2.0 – 930.000 kr. (varig bevilling)
- Gang i Gaden – 1,43 mio. kr. (varig bevilling)
- Nødovernatningstilbud til hjemløse – 770.000 kr. (midlertidig bevilling)
- Styrket indsats til børn og unge med spiseforstyrrelser – 397.000 kr. (midlertidig bevilling)
Kontakter
Socialforvaltningens pressetelefon
Tlf:23256653Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen
Bernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Nu får børn og unge lettere adgang til hjælp fra Københavns Kommune19.4.2024 09:58:46 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være nemmere for børn og unge under 18 år at finde vej til hjælp i Københavns Kommune, når de har behov for vejledning og støtte. Københavns Kommune har derfor lanceret en ny digital indgang, der er særligt målrettet børn og unge.
Flertal i Socialudvalget ønsker at klage over lukning af Lynghuset15.3.2024 09:08:43 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Københavns Kommunes socialudvalg har besluttet at sende en klage til Socialtilsyn Hovedstaden over deres afgørelse om, at kommunen ikke længere har godkendelse til at drive botilbuddet Lynghuset. Alle partier undtagen Det Konservative Folkeparti og SF stemte for at klage over afgørelsen.
Hjemløse hundeejere får hjælp til dyrlægebesøg15.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af hjemløse hundeejere kan se frem til gratis sundhedstjek af deres hunde fra 2024 til 2027. Københavns Kommune har netop fordelt en årlig støtte på godt 500.000 kr. til tre frivillige foreninger, der hjælper med besøgene hos dyrlægen.
Nødovernatningssteder i København er sikret de næste fire år14.12.2023 13:51:03 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Københavns Kommune har afsat i alt 3,2 millioner kroner til etablering af nødovernatningspladser for hjemløse i hovedstaden. Midlerne bliver fordelt med 0,8 millioner kroner årligt i perioden fra 2024 til 2027.
58 foreninger får julestøtte til arrangementer for udsatte københavnere11.12.2023 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Københavns Kommune har i år uddelt i alt 433.250 kroner til julearrangementer på herberger og væresteder for byens udsatte borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum