Nu får børn og unge lettere adgang til hjælp fra Københavns Kommune
Det skal være nemmere for børn og unge under 18 år at finde vej til hjælp i Københavns Kommune, når de har behov for vejledning og støtte. Københavns Kommune har derfor lanceret en ny digital indgang, der er særligt målrettet børn og unge.
Børn og unge har fået et nyt, lettilgængeligt onlineunivers på Københavns Kommunes hjemmeside. Her kan de blive klogere på deres rettigheder, se videoer om, hvad det vil sige at have en sag i kommunen, få svar på ofte stillede spørgsmål og finde kontaktoplysninger på medarbejdere.
Ambitionen bag den nye indgang til kommunens hjemmeside er, at det skal være nemmere for børn og unge i København at finde frem til den rette hjælp i kommunen.
Onlineuniverset, som gik i luften 1. april 2024, er for alle københavnske børn og unge, der har brug for vejledning eller støtte fra kommunen. Det kan blandt andet være, hvis barnet mistrives, oplever misbrug eller vold i hjemmet eller på anden måde har det svært.
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø) siger:
”Flere og flere børn og unge i København oplever mistrivsel og kan have brug for hjælp i nogle af Socialforvaltningens mange tilbud. Men en kommune kan være et meget abstrakt begreb for et barn, og derfor er det vigtigt, at vi også tilbyder hjælp i børnehøjde. Én ting er, at børnene skal kunne finde vej til hjælp fra kommunen. En anden er, hvor længe de skal vente, før de får den, og lige nu er ventetiden alt for høj i det meste af landet. Den udvikling skal vi have vendt, og det kræver i sidste ende, at kommunerne får de nødvendige ressourcer til at følge med den stigende efterspørgsel. Men det her er et godt og vigtigt første skridt, hvor vi får åbnet forvaltningen mere op for børn og unge.”
Den nye digitale indgang til Københavns Kommune er et udslag af Barnets lov, der blev indført med effekt fra den 1. januar 2024, og som forpligter alle landets kommuner til at have en synlig og lettilgængelig indgang på deres hjemmesider, der er specifikt målrettet børn og unge.
Via den digitale indgang skal det være let for børn og unge, som selv er i stand til at navigere på en hjemmeside, at finde oplysninger om, hvem de kan kontakte og hvordan, hvis de har behov for hjælp og vejledning.
Socialforvaltningen i Københavns Kommune holder løbende øje med trafikken på hjemmesiden og vil også løbende foretage justeringer, hvis der er behov.
Nøgleord
Kontakter
Socialforvaltningens pressetelefon
Tlf:23 25 66 53Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Julestøtte hjælper sårbare og udsatte københavnere gennem julen2.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
December måned og juledagene kan være en særligt sårbar tid for socialt udsatte københavnere. Derfor uddeler Socialudvalget i Københavns Kommune igen i år julestøtte til julearrangementer rundt omkring i hele byen.
13,7 millioner til frivilligt socialt arbejde25.10.2024 14:12:18 CEST | Pressemeddelelse
Samtalegrupper, væresteder og varme måltider til gadens folk. Københavns frivillige kræfter er et uundværligt supplement til kommunens sociale indsatser, og igen i år støtter Københavns Kommune op om det gode arbejde.
Spritnyt autismehus slår dørene op i København3.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere københavnere får stillet en autismediagnose, og samtidig stiger behovet for støtte og hjælp. Det kræver en mere helhedsorienteret indsats, og derfor investerer Københavns Kommune nu i et nyt autismehus, der samler tilbud om støtte til københavnere med autisme og deres familier. Autismehuset forventes at åbne i 2025.
Hjælp til socialt udsatte LGBT+ personer i København bliver styrket15.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialt udsatte LGBT+ personer er blevet mere synlige og hyppige brugere af forskellige sociale tilbud i København. De næste to år skal organisationen WeShelter derfor styrke viden om målgruppen hos medarbejdere på voksenområdet i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, så de kan yde en endnu bedre støtte og hjælp til socialt udsatte LGBT+ personer.
Ny opgørelse viser store lokale forskelle på børnefattigdom i København26.6.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap halvdelen af Københavns fattige børn bor i enten Brønshøj-Husum, Bispebjerg eller på Nørrebro. Det viser en ny opgørelse af børnefattigdom i Københavns Kommune, der som noget nyt sætter fokus på, hvor i byen fattigdommen er størst, og hvor længe familierne har været fattige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum