I gennemsnit produceres over 820.000 tons plastik hver eneste dag. Hvis produktionen fortsætter som hidtil, vil tallet være tre gange så højt i år 2050, og vores klode risikerer at være overdynget med plastik.

Problemet er, at under 10 procent af al plastik bliver genanvendt. De resterende 90 procent bliver enten brændt af eller ender i naturen, hvor det kan ligge i flere hundrede år, før det bliver nedbrudt.

Dermed udgør plastik en stor trussel for mange vilde dyr.

”Plastik hører ikke hjemme i naturen, og mindre plastik i naturen vil kunne redde millioner af vilde dyr. Desværre finder vi plastikpartikler i maven på havfugle, havpattedyr, skildpadder, fisk og mange andre arter. Det giver dem en falsk følelse af mæthed og blokerer for, at dyrene kan optage næring gennem tarmene. De kan derfor ende med at dø af sult,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Ifølge Bo Øksnebjerg har halvdelen af alle klodens skildpadder plastik i maven. Det samme gælder 90 procent af havfuglene.

Vil have danskerne til at skrive under

Foruden de vilde dyr har plastik også en negativ effekt på klimaet. Det er nemlig lavet af fossil olie og udleder CO2, når det udvindes, produceres og til sidst forbrændes.

Der er derfor mange gode grunde til at reducere vores plastikforbrug og genanvende mere af det plastik, der allerede findes. WWF Verdensnaturfonden opfordrer derfor danskerne til at deltage i en underskiftsindsamling, der skal sætte en stopper for den eskalerende plastikforurening verden over.

”Vi lancerer underskriftsindsamlingen på Jordens dag, fordi plastik er ved at kvæle den klode, vi hylder i dag. Der er ingen tid at spilde, og det er vigtigt, at den plastikaftale, der i løbet af de næste par år bliver forhandlet i FN, er ambitiøs og vidtrækkende nok til, at vi får en plastikfri natur, før plastik dræber for meget liv,” siger Bo Øksnebjerg.

I underskriftsindsamlingen opfordrer WWF Verdensnaturfonden danskerne til at skrive under på følgende fire krav:

• Krav 1: Ingen plastik i naturen: Plastik hører ikke hjemme i naturen. WWF ønsker at lukke hullerne i lovgivning, produktion og forbrug, som resulterer i, at plastik flyder ud i vores verdenshave og øvrige natur. Samtidig skal eksisterende plastikforurening fjernes fra naturen.

• Krav 2: Stop for unødig engangsplastik: Unødig engangsplastik skal forbydes, og plastikprodukter skal være designet, så de kan genanvendes. Der skal pant på flere engangsprodukter – for eksempel take-away-emballage – så mere plastik bliver genanvendt.

• Krav 3: Plastiksynderne skal tage ansvar NU! Virksomheder, der bruger plastik, skal sende langt mindre plastik i omløb. Producenter skal designe produkter til genanvendelse – både herhjemme og i andre lande, der modtager deres produkter.

• Krav 4: Vi skal vide, om mikroplastik er farligt: Vi kræver mere viden om mikroplastiks påvirkning af mennesker. Det er i vores mad, vores blod og vores afføring, men der er findes ikke entydige svar på, hvordan det påvirker os. Der skal afsættes midler til forskning i mikroplastik, så vi ved, hvad vi har med at gøre.

Deltag i WWF’s underskriftsindsamling her.

WWF: Arbejdet er først lige begyndt

I marts 2022 traf FN’s medlemslande en historisk beslutning om at arbejde for en global aftale om at bekæmpe plastikforurening i verdenshavene. Da aftalen blev indgået, udbrød der jubel og klapsalver, og folk krammede hinanden.

“Det er fantastisk, at alle verdens lande er blevet enige om en global aftale, der skal beskytte vores klode mod plastik. Det er dog vigtigt at huske på, at arbejdet først lige er begyndt. De kommende år skal traktaten udformes, og her er det vigtigt, at vi holder fast i ambitionerne og ikke ender med en udvandet aftale, der ikke matcher problemets omfang. Derfor vil vi skubbe på for, at miljøminister Magnus Heunicke går til FN-forhandlingerne for at sikre en global, juridisk bindende aftale, der stopper plastikforurening,” siger Bo Øksnebjerg.

Selvom ambitionsniveauet ikke er det samme blandt alle FN-lande, kan det nemlig lade sig gøre at nå frem til en ambitiøs aftale, vurderer generalsekretæren. Han henviser til en international traktat om beskyttelse af det åbne hav, som FN-landene indgik i marts 2023.

Aftalen gør det blandt andet muligt at udpege og etablere store havområder i internationalt farvand og dermed beskytte vigtige levesteder og fødegrundlag for hajer, hvaler, skildpadder, rokker og andre dyr.

Sådan arbejder WWF med plastik i dag

WWF Verdensnaturfonden arbejder allerede målrettet på at sikre, at vi bruger mindre plastik, at vi bruger det smartere, og at vi genanvender mere af det. Det gør vi blandt andet ved at:

• samle plastikaffald op fra havet og strande i for eksempel Afrika, Asien og Stillehavet
• oplyse forbrugere om konsekvenserne af vores plastikforbrug ved at dokumentere skaderne og vise løsningerne
• presse og rådgive politikere og andre beslutningstagere om, hvordan vi skærer ned på unødvendig plastik og betragter plastik som en ressource i den cirkulære økonomi
• arbejde for at indgå en global forpligtende aftale om at stoppe udledning af plastik i havet
• rådgive virksomheder via transformerende partnerskaber, så disse sænker deres plastikfodaftryk.

Om WWF Verdensnaturfonden

WWF (World Wide Fund for Nature) er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af Jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Den danske afdeling, WWF Verdensnaturfonden, blev grundlagt i 1972 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Læs mere på wwf.dk.