Dantaxi udvider i Trekantområdet
![Danmarks bedst dækkende taxi-app er nu også tilgængelig i Kolding.](/data/images/00261/ad6faa80-0631-471f-88ee-7ea4e1916968-w_720.jpg)
Med omkring 1.900 taxier fordelt over hele landet er Dantaxi i forvejen danskernes foretrukne taxiselskab. Dog har det i Kolding, som en af de få større byer, ikke været muligt at bestille en Dantaxi. Nu har selskabet indgået aftaler med et antal lokale vognmænd i byen, og dermed har Kolding fået et nyt taxiselskab.
Det er med stor glæde, at vi nu kan meddele, at vi har indgået aftaler med en række lokale taxivognmænd. Fra torsdag den 20. april åbner vi officielt for taxibestillinger i Kolding, og vi ser frem til at betjene byens borgere, siger selskabets kommercielle direktør Vibeke Wolfsberg.
Satser på en markedsandel på 40% i Kolding
I opstartsfasen vil Dantaxi i Kolding råde over 25 taxier. Et tal selskabet har planer om hurtigt at udvide med flere vogne, hvis kunderne tager godt imod selskabet. Ved årsskiftet håber selskabet på en markedsandel på op mod 40%, og det er der kunder til, vurderer direktøren:
Vi er på nuværende tidspunkt i dialog med flere interesserede lokale vognmænd, og vi er i kontakt med en række virksomheder, der har udvist interesse i at skifte til os som taxileverandør. Ligesom vi allerede nu har mærket en stor interesse fra koldingenserne for download af vores app.
Taxivognmand: Kunderne får adgang til flere taxier
En af de vognmænd der skal betjene kunderne i Kolding, hedder Niels Roost List. Han har næsten 30 års erfaring som taxavognmand og chauffør, og han ser frem til at være med til at etablere Dantaxi som byens nye taxiselskab. I den forbindelse ser han det som en stor fordel, at Dantaxi i forvejen er rigt repræsenteret i Trekantområdet.
Jeg er først og fremmest vognmand og chauffør i Kolding. Jeg lægger dog ikke skjul på, at et fælles kørselsområde, hvor vi i Dantaxi betjener kunderne på tværs af f.eks. Kolding, Vejle og Billund giver en bedre udnyttelse af taxierne. Det er en fordel for mig som vognmand, men også for kunderne, der på den måde får adgang til flere vogne, forklarer vognmanden.
Stærkt taxibrand i Trekantområdet
For selskabets kommercielle direktør Vibeke Wolfsberg, er det ingen tilfældighed, at etableringen i Kolding kommer nu. Beslutningen er truffet efter, at selskabet sidste år havde en succesfuld opstart i Esbjerg.
Vi ser Kolding som en vigtig del i det at være et stærkt taxibrand i Trekantområdet og i hele syd- og Sønderjylland. Øget konkurrence på taxiområdet har vist sig at være en fordel for kunderne, og i byer med flere end et taxiselskab, er det nu lettere for kunderne at få fat på en taxi, siger direktøren.
De første 10 af Koldings nye taxier er allerede indsat i drift, og hen over sommeren følger 15 flere. De nye taxier i byen er alle let genkendelige med samme profilindpakning som Dantaxis øvrige 1.900 vogne på landsplan.
Landsdækkende taxi-app
Med Dantaxi i Kolding kan taxikunden med samme app bestille taxi i langt hovedparten af Danmarks største byer. Fire ud af fem danske husstande kan bestille taxi til deres adresse med Dantaxi-appen.
Nøgleord
Kontakter
Presseafdeling kan kontaktes direkte på
Tlf:+45 28 40 51 48presse@dantaxi.dkRasmus KrochinKommunikationschef
Tlf:+45 28 40 51 48rs@moovegroup.comBilleder
![Danmarks bedst dækkende taxi-app er nu også tilgængelig i Kolding.](/data/images/00261/ad6faa80-0631-471f-88ee-7ea4e1916968-w_240.jpg)
![De nye taxier i Kolding er alle let genkendelige med samme profilindpakning som Dantaxis øvrige 1.900 vogne.](/data/images/00943/1bdca131-33e5-4a62-acb3-94de57dbf09b-w_240.jpg)
![Dantaxi-vognmand og chauffør Niels Roost List.](/data/images/00398/4687cb90-336c-49f0-8009-af91e282fe32-w_240.png)
![Kommercielle direktør i Dantaxi Vibeke Wolfsberg.](/data/images/00339/5f3aac33-5b29-41ca-ae06-c7ebb8f9135b-w_240.jpg)
Information om Dantaxi 4x48 A/S
Om Dantaxi
- Med lanceringen i Kolding, har selskabet 75 taxier i Trekantområdet. På landsplan har Dantaxi 1.900 taxier, hvoraf 500 kører på el.
- Dantaxi’s app er Danmarks eneste landsdækkende app, og er nu også virksom i Kolding.
- Foruden app-bestilling kan Dantaxi bestilles på telefon eller direkte på selskabets hjemmeside.
- Dantaxi er en del af Moove Group, der blev dannet i april 2022 med det formål at skabe en moderne, konkurrencedygtig mobilitetsvirksomhed, der ikke er begrænset til bestemte transportformer.
Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
Nem guide til bestilling af taxa på årets Folkemøde12.6.2024 14:28:51 CEST | Aktuelt
Det er nemmere at praje en taxa på årets Folkemøde på Bornholm, end det har været tidligere. Bornholms eneste taxaselskab, Dantaxi, der normalt har 13 vogne på øen, har sendt 29 ekstra taxaer afsted fra Sjælland for at assistere øens faste stab af taxaer. Forstærkningen bringer antallet af taxaer op på det højeste niveau i Folkemødets historie.
Taxier som aldrig før strømmer til Folkemødet11.6.2024 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Tallet er ikke endeligt opgjort, men antallet af taxier til årets Folkemøde på Bornholm kan blive så højt som 60, og det er en ny rekord. Set i forhold til de 13 taxier, der betjener øen til dagligt, er der tale om mere end en fire-dobling. De mange ekstra taxier er et resultat af en liberal taxilovgivning, vurderer Danmarks største taxiselskab, Dantaxi.
Esbjerg i front med elektriske taxier15.5.2024 07:19:22 CEST | Pressemeddelelse
Det er to år siden, at taxiselskabet Dantaxi kom til Esbjerg, og siden lanceringen har de lokale vognmænd fra selskabet haft fuld fart på – ikke mindst med at sætte strøm til taxa’erne. Udviklingen er gået så stærkt, at der nu bare er en enkelt af de gammeldags almindelige dieseltaxaer tilbage blandt selskabets vogne i byen. Den resterende del består af cirka 50% elbiler suppleret med et antal plug-in hybrider og to store vogne.
Partytaxaer er populære i Region Hovedstaden: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi steget med 20%. Hovedparten af selskabets partytaxaer kører i Københavnsområdet, og selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer.
Populære partytaxaer: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi, der er Danmarks største taxaselskab, steget med 20%. Selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum