Dantaxi 4x48 A/S

Dantaxi udvider til Holbæk

Del

Dantaxi er nu også i Holbæk. Dantaxi har officielt åbnet for taxibestillinger i Holbæk Kommune. Udvidelsen i Region Sjælland sker efter, at Dantaxi har indgået aftaler med en række lokale vognmænd i Holbæk. Den øgede konkurrence vil medføre kortere ventetid på taxier, især i weekenderne, forudser taxifører i Holbæk, Ahmad Mohammad Salman. 

Alt-tekst: To Dantaxi-biler holder parkeret i Holbæk
Dantaxi er nu også en del af bybilledet i Holbæk

Kortere ventetid på taxi i Holbæk: Med cirka 1.900 taxier fordelt over hele landet er Dantaxi landets største taxiselskab. Hidtil har Dantaxi dog ikke været fast etableret i Holbæk. Nu har selskabet indgået aftaler med lokale vognmænd i byen, hvilket giver taxikunderne i Holbæk et nyt valg.  

Bedre taxidækning uden for storbyerne 

 - Det fremføres ofte i debatten, at udviklingen har betydet, at det er blevet sværere at få en taxi uden for de store byer. Vi vil gerne gå i en anden retning, og være med til at sikre taxikørsel til endnu flere danskere, og det er uanset, hvor de bor, siger selskabets kommercielle direktør, Vibeke Wolfsberg, og fortsætter: - Derfor er vi glade for at kunne meddele, at vi har indgået aftaler med lokale taxivognmænd i Holbæk Kommune, vi kalder dem DantaxiPartnere, og vi ser frem til at betjene borgerne i Holbæk og omegn. 

Kortere ventetid på taxi

Ahmad Mohammad Salman, en af de lokale DantaxiPartnere, som kunderne i Holbæk møder, når de bestiller taxi via Holbæks nye taxiselskab, forklarer, at den øgede konkurrence er til fordel for kunderne: 

- Først og fremmest vil der være kortere ventetid på taxier, hvilket har været tiltrængt her i byen - især i weekenderne. I de fleste tilfælde vil vores kunder opleve, at vi kan være fremme inden for cirka 10 minutter, siger han. Ahmad fremhæver desuden, at kunder, der har bestilt via selskabets app, har udtrykt tilfredshed med, at de har mulighed for at følge chaufføren på skærmen samt appens fastpris-funktion.  

Fleksibel taxiflåde 

Foruden Ahmads taxi indgår seks andre taxier fast i Dantaxis flåde i Holbæk. De syv taxier samarbejder med kollegaer i nabobyerne, så op mod 10-15 taxier i perioder kan være med til at sikre taxibetjeningen i kommunen. 

En Dantaxi i Holbæk bestilles via det kendte telefonnummer 4x48 eller via den landsdækkende taxa-app. 

Med Dantaxi i Holbæk kan kunderne nu bestille taxi i de fleste byer i Region Sjælland og alle byer i Region Hovedstaden. De nye taxier i Holbæk er let genkendelige med samme profilindpakning som Dantaxis øvrige 1.900 vogne på landsplan.

Dantaxi%20chauff%F8r%20sidder%20bag%20rattet%20i%20en%20bil%2C%20ser%20tilbage%20og%20smiler.
Ahmad Mohammad Salman, lokal DantaxiPartner i Holbæk, siger at kunderne hurtigere kan få en taxi.
To%20Dantaxier%20holder%20p%E5%20en%20plads%20i%20Holb%E6k.
Taxier på holdepladsen i Holbæk By.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Dantaxi

• Dantaxi er Danmarks største taxiselskab med 1.900 taxier tilsluttet. Største taxaselskab i blandt andet Region Hovedstaden/Storkøbenhavn, Østjylland, Aalborg og Region Sjælland.

• Fouden Holbæk kører Dantaxi blandt andet i følgende kommuner i Region Sjælland: Guldborgsund, Slagelse, Køge, Lejre, Roskilde, Kalundborg, Greve-Solrød og Vordingborg. 

• Dantaxi omtaler deres taxivognmænd som DantaxiPartnere for at understrege tæt samarbejde og partnerskab. 

• Med over 740 el-taxier (nul-emission) er Dantaxi et af de førerende taxiselskaber indenfor grøn omstilling. 

• Dantaxi i Holbæk kan bestilles via 4x48 eller app. 

Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Taxi-udvidelse til Holstebro gavner kunderne i Midt- og Vestjylland13.9.2024 16:47:21 CEST | Pressemeddelelse

Dantaxi dækker nu næsten hele Midt- og Vestjylland: En ofte fremsat påstand i den aktuelle debat om mobilitet uden for de større byer er, at det er blevet sværere at få fat i en taxi. Dette ønsker Dantaxi at ændre på. I samarbejde med lokale vognmænd er der nu indsat ni taxier, som skal betjene borgerne i Holstebro og omegn. Vognene i Holstebro samarbejder med kollegaer fra nabobyerne, hvilket betyder, at taxikunder i en stor del af det øvrige midt- og vestjyske område også får glæde af udvidelsen.

Holstebro har fået nyt taxiselskab13.9.2024 16:26:26 CEST | Pressemeddelelse

Dantaxi åbner for taxibestillinger i Holstebro: En ofte fremsat påstand i den aktuelle debat om mobilitet uden for de større byer er, at det er blevet sværere at få fat i en taxi. Dette ønsker Dantaxi at ændre på, og de har netop tilføjet Holstebro til deres dækningsområde. I samarbejde med lokale vognmænd er der nu indsat ni taxier, som skal betjene borgerne i Holstebro og omegn. Med udvidelsen til Holstebro dækker Dantaxi næsten hele det midt- og vestjyske område.

Esbjerg i front med elektriske taxier15.5.2024 07:19:22 CEST | Pressemeddelelse

Det er to år siden, at taxiselskabet Dantaxi kom til Esbjerg, og siden lanceringen har de lokale vognmænd fra selskabet haft fuld fart på – ikke mindst med at sætte strøm til taxa’erne. Udviklingen er gået så stærkt, at der nu bare er en enkelt af de gammeldags almindelige dieseltaxaer tilbage blandt selskabets vogne i byen. Den resterende del består af cirka 50% elbiler suppleret med et antal plug-in hybrider og to store vogne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye