Anoreksi bliver direkte påvirket af tarmens bakterier og virus

Modsat stereotype forestillinger handler anoreksi ikke bare om at ville være slank. Anoreksi er en kompleks mental lidelse, som ændrer selve den måde, hjernen oplever appetit på, men også den forestilling vi har om vores vægt.
Hos personer med anoreksi ændrer hjernens belønningscenter sig til at prioritere vægttab over alt andet. Det giver en ekstrem adfærdsændring, hvor man blandt andre symptomer alvorlig begrænser sit kalorieindtag. Omkring 1% af unge udvikler anoreksi og omkring hver femte har et kronisk og ikke sjældent et invaliderende og livstruende forløb, og 9 ud af 10 af de anoreksi-ramte er ved sygdomsdebut teenagepiger eller unge kvinder.
Og antallet af nye tilfælde er stigende.
Årsagen til sygdommen skyldes et komplekst samspil mellem mange såkaldte sårbarhedsgener i arvemassen og en række forhold i miljøet. Men det skyldes også en svær ubalance i tarmens sammensætning og funktion af milliarder af bakterier og virus, som direkte bidrager til anoreksi.
Det viser et nyt studie fra et internationalt forskerhold med dansk ledelse. Studiet er baseret på 77 danske piger og unge kvinder med anoreksi og 70 raske af samme køn, og det antyder, at massive forandringer i tarmens indhold af mikrober og blodets indhold af bakterielle stoffer direkte er involveret i udvikling og fastholdelse af anoreksi.
En mulig årsagssammenhæng har forskerne af anoreksi-projektet forsøgt at belyse ved at give afføring fra anoreksi-ramte eller raske til bakteriefrie mus, fortæller professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
”Musene, der har fået afføring fra anoreksi-ramte har sværere ved at tage på i vægt, og i undersøgelser af deres hjerne kan vi se betydelige ændringer i de områder af hjernen, som regulerer musenes appetit og sociale adfærd. Derudover ser vi, at musene, der får tilført afføring fra personer med anoreksi, har en øget fedtforbrænding, der medføre vægttab,” siger Oluf Borbye Pedersen, der er initiativtager til forskningsprojektet og studiets seniorforfatter sammen med overlæge og klinisk professor René Støving, der er specialist i anoreksibehandling.
Ud over Københavns Universitet har Syddansk Universitet også bidraget til styring af studiet. Resultaterne fra forskningsprojektet er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidskrift Nature Microbiology.
Tarmbakterierne producerer mindre af et vigtigt vitamin
Ved hjælp af DNA-teknologi og avancerede bioinformatiske analyser har det internationale team af forskerne fundet udtalte ændringer i tarmens sammensætning af milliarder af bakterier og virus hos personer med anoreksi.
Ved at måle indholdet i blodet af nogle af de specifikke signalstoffer, som tarmbakterierne producerer og sender over i blodet og derfra videre ud til alle kroppens organer inklusiv hjernen, viser forskerne, hvordan forstyrrelser i tarmens mikrobiom og stofskifteprodukter er koblet til et stort antal personlighedsændringer som for eksempel forvrænget kropsopfattelse og spisevægring hos de anoreksiramte.
”Vi har blandt andet opdaget en nedsat kapacitet af nogle specifikke tarmbakterier fra personer med anoreksi til at producere B1-vitaminet, thiamin. Mangel på thiamin kan blandt andet medføre nedsat appetit, forskellige mavesymptomer, ængstelse og isolerende social adfærd,” fortæller adjunkt Yong Fan fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, som er en ledende ung forsker bag studiet.
”Samtidig viser vores analyse af tarm-mikrobiomets indhold af virus en opsigtsvækkende overvægt af viruspartikler, som er kendt for at nedbryde mælkesyredannende bakterier i tarmen. Begge fund kan danne baggrund for fremtidige klinisk kontrollerede behandlingsforsøg med thiamin tilskud og fermentret mad eller probiotika med mange forskellige arter af mælkesyrebakterier,” siger han.
Mikrobiom-forskning er ung og langt de fleste offentliggjorde undersøgelser af menneskets tarm-mikrobiom ved forskellige folkesygdomme har været såkaldte associationsstudier, hvor man ikke kan afgøre om ubalancer i tarmmikrobiomet direkte medvirker til udvikling af sygdom eller er en følge af sygdom.
Kliniske studier over de næste mange år er næste skridt
Forskningsprojektet er et eksempel på grundforskning til afklaring af, om et forstyrret økosamfund af bakterier og virus i menneskets tarm er en direkte medvirkende årsag til udvikling af kronisk sygdom. Og det virker til at være tilfældet.
Det næste oplagte spørgsmål er, om grundforskningen kan lægge fundamentet for klinisk-kontrollerede studier af, hvordan den nuværende behandling af anoreksi, der omfatter psykoterapi, familierådgivning og forsøg på at ændre spise- og motionsvaner kan understøttes af supplerende behandling rettet mod en normalisering af tarm-mikrobiomet.
”En så kompliceret og kompleks sygdom som anoreksi kræver en individualiseret og multifaktoriel behandling. Den nye landevinding, der viser at tarmmikrobiomet er direkte involveret i nogle trin af sygdomsudviklingen ved anoreksi, lægger logisk op til over de næste 10 år at iværksætte klinisk-kontrollerede behandlingsforsøg , hvor der foruden den nuværende behandling i og tilskud af thiamin og mælkesyrebakterier bør overvejes at nulstille det abnorme tarmmikrobiom med antibiotika og derefter ugentlige behandlinger over flere måneder med tabletter bestående af frysetørret afføring fra unge raske donorer for at genstarte og genetablere et sundt økosystem af bakterier og virus i tarmen, der forhåbentligt kan normalisere funktionen af hjernen og andre organer hos personer med anoreksi,” siger Oluf Borbye Pedersen.
Forskningen er udført i samarbejde mellem Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Århus Universitetshospital, National Research Institute for Agriculture, Food and Environment, Frankrig, Gothenburg University og Ørebro University, Sverige, Turku University, Finland og Leiden University.
Nøgleord
Kontakter
Professor og overlæge Oluf Borbye Pedersen
Tlf:+45 29 38 25 26oluf@sund.ku.dkSøren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Fakta om anoreksi
Når vægten når 15% under normalvægt, kommer diagnosen anoreksi på tale. Anoreksi hos piger udvikler sig typisk omkring puberteten, hvor der naturligt indtræder store forandringer af kropsformen. Ifølge undersøgelser udgør piger cirka 90%.
Hos de unge, der udvikler anoreksi i overgangen mellem barndom og voksenalder, ser personen sig selv som overvægtig, også selv om det objektivt set ikke er rigtigt. Ufrivillige tanker om mad, motion, udseende og vægt tager overhånd, og den pågældende tvinger sig til vægttab ved at spise mindre og mindre og motionere mere.
Efter nogen tids underernæring indtræder betydelige ændringer ikke alene af stofskiftet og forskellige hormonbalancer men også i de områder af hjernen, der styrer appetit, psyke og adfærd, og personen belastes mere og mere af forskellige tvangstanker, angst, træthed, søvnproblemer, mavesymptomer og hos piger menstruationsforstyrrelser.
Kilde: Odense Universitetshospital.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskere advarer: Klodens ’blodtryk’ er for højt21.9.2023 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Planetens modstandskraft bliver udsat for et massivt og stigende pres. Seks ud af ni af de såkaldte planetære grænser er overskredet, og det kan sætte hele vores livsgrundlag over styr, advarer forskere bag nyt studie.
Kæmpe studie finder 694 nye potentielt skadelige kombinationer af medicin20.9.2023 17:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Data fra mere end en million danske patienter afslører nye kombinationer af medicin, der er forbundet med højere dødelighed, genindlæggelse eller længere hospitalsophold.
Aktivitet er vigtigt for din hjerne - og for forebyggelse af Alzheimers19.9.2023 11:05:19 CEST | Pressemeddelelse
Blandt andet gennem motion og sund livsstil kan vi holde vores blodkar smidige, så de bevarer en god evne til at pumpe blodet rundt i kroppen. Det er ikke bare vigtigt for kroppen, men også for hjernen. Et nyt studie tyder nemlig på, at et sundt hjerte kan være med til at forebygge Alzheimers, og det giver håb om nye behandlinger.
Ældste kendte molekyle overrasker. Det kan føre til nye vigtige behandlinger12.9.2023 15:06:08 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har hidtil troet, at ribosomet, der er en af kroppens vigtigste molekylære maskiner, bare var en hjælper, når der skal laves nye celler. Men ny forskning viser, at ribosomet har meget større betydning, og det kan være afgørende for nye behandlinger af sygdomme som kræft.
Ekstreme klimaforhold hærgede i det tropiske Stillehav i over 200 år4.9.2023 11:36:45 CEST | Pressemeddelelse
En bølge af ekstreme vejrbegivenheder skyller ind over verden lige nu. For ikke længe siden havde vi lignende vejr i over 200 år, indikerer nyt studie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum