Anoreksi bliver direkte påvirket af tarmens bakterier og virus

Modsat stereotype forestillinger handler anoreksi ikke bare om at ville være slank. Anoreksi er en kompleks mental lidelse, som ændrer selve den måde, hjernen oplever appetit på, men også den forestilling vi har om vores vægt.

Hos personer med anoreksi ændrer hjernens belønningscenter sig til at prioritere vægttab over alt andet. Det giver en ekstrem adfærdsændring, hvor man blandt andre symptomer alvorlig begrænser sit kalorieindtag. Omkring 1% af unge udvikler anoreksi og omkring hver femte har et kronisk og ikke sjældent et invaliderende og livstruende forløb, og 9 ud af 10 af de anoreksi-ramte er ved sygdomsdebut teenagepiger eller unge kvinder.

Og antallet af nye tilfælde er stigende.

Årsagen til sygdommen skyldes et komplekst samspil mellem mange såkaldte sårbarhedsgener i arvemassen og en række forhold i miljøet. Men det skyldes også en svær ubalance i tarmens sammensætning og funktion af milliarder af bakterier og virus, som direkte bidrager til anoreksi.

Det viser et nyt studie fra et internationalt forskerhold med dansk ledelse. Studiet er baseret på 77 danske piger og unge kvinder med anoreksi og 70 raske af samme køn, og det antyder, at massive forandringer i tarmens indhold af mikrober og blodets indhold af bakterielle stoffer direkte er involveret i udvikling og fastholdelse af anoreksi.

En mulig årsagssammenhæng har forskerne af anoreksi-projektet forsøgt at belyse ved at give afføring fra anoreksi-ramte eller raske til bakteriefrie mus, fortæller professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

”Musene, der har fået afføring fra anoreksi-ramte har sværere ved at tage på i vægt, og i undersøgelser af deres hjerne kan vi se betydelige ændringer i de områder af hjernen, som regulerer musenes appetit og sociale adfærd. Derudover ser vi, at musene, der får tilført afføring fra personer med anoreksi, har en øget fedtforbrænding, der medføre vægttab,” siger Oluf Borbye Pedersen, der er initiativtager til forskningsprojektet og studiets seniorforfatter sammen med overlæge og klinisk professor René Støving, der er specialist i anoreksibehandling.

Ud over Københavns Universitet har Syddansk Universitet også bidraget til styring af studiet. Resultaterne fra forskningsprojektet er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidskrift Nature Microbiology.

Tarmbakterierne producerer mindre af et vigtigt vitamin

Ved hjælp af DNA-teknologi og avancerede bioinformatiske analyser har det internationale team af forskerne fundet udtalte ændringer i tarmens sammensætning af milliarder af bakterier og virus hos personer med anoreksi.

Ved at måle indholdet i blodet af nogle af de specifikke signalstoffer, som tarmbakterierne producerer og sender over i blodet og derfra videre ud til alle kroppens organer inklusiv hjernen, viser forskerne, hvordan forstyrrelser i tarmens mikrobiom og stofskifteprodukter er koblet til et stort antal personlighedsændringer som for eksempel forvrænget kropsopfattelse og spisevægring hos de anoreksiramte.

”Vi har blandt andet opdaget en nedsat kapacitet af nogle specifikke tarmbakterier fra personer med anoreksi til at producere B1-vitaminet, thiamin. Mangel på thiamin kan blandt andet medføre nedsat appetit, forskellige mavesymptomer, ængstelse og isolerende social adfærd,” fortæller adjunkt Yong Fan fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, som er en ledende ung forsker bag studiet.

”Samtidig viser vores analyse af tarm-mikrobiomets indhold af virus en opsigtsvækkende overvægt af viruspartikler, som er kendt for at nedbryde mælkesyredannende bakterier i tarmen. Begge fund kan danne baggrund for fremtidige klinisk kontrollerede behandlingsforsøg med thiamin tilskud og fermentret mad eller probiotika med mange forskellige arter af mælkesyrebakterier,” siger han.

Mikrobiom-forskning er ung og langt de fleste offentliggjorde undersøgelser af menneskets tarm-mikrobiom ved forskellige folkesygdomme har været såkaldte associationsstudier, hvor man ikke kan afgøre om ubalancer i tarmmikrobiomet direkte medvirker til udvikling af sygdom eller er en følge af sygdom.

Kliniske studier over de næste mange år er næste skridt

Forskningsprojektet er et eksempel på grundforskning til afklaring af, om et forstyrret økosamfund af bakterier og virus i menneskets tarm er en direkte medvirkende årsag til udvikling af kronisk sygdom. Og det virker til at være tilfældet.

Det næste oplagte spørgsmål er, om grundforskningen kan lægge fundamentet for klinisk-kontrollerede studier af, hvordan den nuværende behandling af anoreksi, der omfatter psykoterapi, familierådgivning og forsøg på at ændre spise- og motionsvaner kan understøttes af supplerende behandling rettet mod en normalisering af tarm-mikrobiomet.

”En så kompliceret og kompleks sygdom som anoreksi kræver en individualiseret og multifaktoriel behandling. Den nye landevinding, der viser at tarmmikrobiomet er direkte involveret i nogle trin af sygdomsudviklingen ved anoreksi, lægger logisk op til over de næste 10 år at iværksætte klinisk-kontrollerede behandlingsforsøg , hvor der foruden den nuværende behandling i og tilskud af thiamin og mælkesyrebakterier bør overvejes at nulstille det abnorme tarmmikrobiom med antibiotika og derefter ugentlige behandlinger over flere måneder med tabletter bestående af frysetørret afføring fra unge raske donorer for at genstarte og genetablere et sundt økosystem af bakterier og virus i tarmen, der forhåbentligt kan normalisere funktionen af hjernen og andre organer hos personer med anoreksi,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Forskningen er udført i samarbejde mellem Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Århus Universitetshospital,  National Research Institute for Agriculture, Food and Environment, Frankrig, Gothenburg University og Ørebro University, Sverige, Turku University, Finland og Leiden University.