headspace Danmark stifter nyt nordisk samarbejde for børn og unges trivsel
headspace Danmark har hjulpet og rådgivet i forbindelse med etableringen af headspace i Island og Norge, og det fører nu til et bredere samarbejde, hvor vi vil udveksle data og erfaringer for at sætte børn og unges mentale trivsel klart og tydeligt på dagsordenen i hele Norden.
I lande over hele verden kæmper børn og unge med den mentale trivsel. Det er en udvikling, som har udfoldet sig gennem længere tid, og den er derfor ikke overraskende. Noget, der til gengæld er overraskende, er, at den udvikling rammer de nordiske velfærdsstater lige så hårdt som resten af verden. En udfordring så monumental, at World Economic Forum sammenligner den med den globale klimakrise.
Man kunne måske forledes til at tro, at de nordiske velfærdssamfund, som burde sikre, at alle får den hjælp, de har behov for, både fysisk, mentalt og socialt, kunne afbøde denne bølge af mental mistrivsel. Men nej, det står faktisk heller ikke særlig godt til i vores del af verden.
”De nordiske velfærdsstater anses for at være blandt de bedste i verden. Alligevel har vi ikke formået at hjælpe de mange børn og unge ud af deres mentale mistrivsel. Derfor er der brug for en ny og meget bredere tilgang, der rækker hånden ud til de unge og langt tidligere end i dag, hvor det ofte er for sent. Vi har jo erfaringerne for, hvad der virker – vores stærke civilsamfundsstilbud, der møder de unge tidligt på egne præmisser, kan, sammen med det offentlige skabe den nødvendige samlede indsats, der kan få de unge i gang igen. Derfor er det tid til, at Norden endnu engang går forrest til gavn for den nye generation,” siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, om baggrunden for Nordic headspace.
Unge skal inddrages i løsningen
Nordic headspace skal sikre, at unge i alle nordiske lande inddrages aktivt i at forbedre deres mentale sundhed. Alt for længe har vores unge været efterladt på sidelinjen uden indflydelse på, hvordan løsningerne på deres udfordringer kunne se ud. Det skal ændres.
Samarbejdet om Nordic headspace skydes i gang med en konference i Reykjavik, Island, i dag. På konferencen taler en række unge om deres udfordringer, ligesom Katrìn Jakobsdòttir, Islands premierminister, giver sit besyv med.
Gitte Lillelund Bech, direktør i Dansk Erhverv, taler om det fundamentale behov for, at velfærdsstaten udvikler sig, og at ikke-offentlige velfærdsleverandører skal bringes ind i kernen af velfærden. Og Tom Guldberg fra Ung Arena headspace, som også står bag Nordic headspace, understreger, at det jo er langt mere rentabelt at forebygge frem for at behandle.
"Vi ved, at op til 80 % af alle psykiske udfordringer kan løses gennem en tidlig indsats. Derfor er det sund fornuft at tage fat på problemerne og løse dem, før de vokser ud af proportioner. Samtidig er det også vigtigt at normalisere for unge, at mange af de udfordringer, de står med, simpelthen er relateret til det at være i live. Livsudfordringer er ikke en sygdom, men det kan udvikle sig til sygdom, hvis man ikke håndterer dem korrekt. Psykiske lidelser er i dag den mest omkostningsfulde udfordring, vi står over for. Alene i Norge i 2021 var udgiften 338 mia. norske kroner,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Risom LangelundPressechef
Tlf:+45 6165 6540jr@detsocialenetvaerk.dkInformation om headspace
headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.
Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring lige over 75.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning og korte kontakter i forbindelse med udgående aktiviteter. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 257.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Rotary i Danmark samler ind til fordel for headspace9.10.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rotary Danmark har valgt at samle ind til headspace Danmark. Indsamlingen kommer til at bestå af flere forskellige lokale events og indsamlinger i hele landet – alt sammen sat i scene og arrangeret af de mere end 8.000 medlemmer i Rotary klubber landet over.
headspace Danmark fylder 10 år14.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
headspace Danmark kan i september fejre sit 10-års jubilæum, eftersom de første seks centre i København, Rødovre, Roskilde, Odense, Horsens og Aalborg åbnede i løbet af september 2013.
Headspace åbner 5. september på Marienberg Skole i Vordingborg4.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner headspace i Vordingborg. Første åbningsdag er tirsdag den 5. september, og dermed vil headspace Danmark have i alt syv centre i Region Sjælland og 31 centre over hele Danmark fordelt på 28 kommuner.
Unge i mistrivsel går for længe, inden de opsøger hjælp21.6.2023 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange muligheder for rådgivning, hvis man er ung og har ondt i livet eller møder bump på vejen, men samtidig viser spritnye tal fra headspace, at mere end halvdelen af de unge, der opsøger headspace, går for sig selv i mere end 12 måneder, inden de opsøger hjælp. Og desværre bliver dem, der opsøger headspace, også stadigt yngre. Derfor er der brug for at prøve noget nyt.
Headspace-center åbner på Marienberg Skole i Vordingborg1.6.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Først på efteråret åbner headspace Vordingborg. Dermed vil headspace Danmark have i alt syv centre i Region Sjælland og 31 centre over hele Danmark fordelt på 28 kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum