Rotary i Danmark samler ind til fordel for headspace
Rotary Danmark har valgt at samle ind til headspace Danmark. Indsamlingen kommer til at bestå af flere forskellige lokale events og indsamlinger i hele landet – alt sammen sat i scene og arrangeret af de mere end 8.000 medlemmer i Rotary klubber landet over.

Rotary Danmark er blevet inspireret af, at Rotary International har mental trivsel og sundhed som fokusområde i det kommende år, og Rotary vælger derfor i Danmark at støtte headspaces arbejde med at øge trivslen for børn og unge.
”Rotary arbejder helt overordnet for bl.a. at ændre menneskers liv til det bedre gennem livsforandrende projekter og programmer. I 2023/2024 har verdenspræsident for Rotary, Gordon McInally, valgt, at mental sundhed skal være et globalt fokusområde for Rotary ud fra mottoet ”Create hope in the world”. Klubber verden over er derfor opfordret til at gennemføre aktiviteter, der støtter dette formål. På den baggrund har Rotary Danmark besluttet at samarbejde med headspace Danmark, som igennem mere end 10 år har arbejdet for bedre mental sundhed for børn og unge i Danmark,” siger John Christensen, formand for Rotary Danmark, om baggrunden for, at det lige netop er headspace, der får gavn af de indsamlede midler.
headspace Danmark sætter overordentlig stor pris på det kommende samarbejde.
”Vi er meget beærede og utroligt glade for, at Rotary vælger at sætte fokus på lige netop vores mærkesag. Det betyder meget for børn og unge, at en så stor organisation som Rotary nu går ud og taler deres sag gennem støtten til headspace. Det vil få langt flere til at få øjnene op for det faktum, at alt for mange danske børn og unge mistrives. Rotary har et fantastisk netværk landet over, og vi håber gennem samarbejdet med Rotary at styrke indsatsen for bedre mental trivsel, så flere børn og unge hurtigere får den rette hjælp og støtte i headspace,” siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.
Rotary er en global organisation med omkring 1,4 mio. medlemmer og har historisk set nydt stor opbakning fra erhvervslivet og virksomheder, da mange af medlemmerne i Rotary er beskæftiget i det private erhvervsliv. Derfor støtter erhvervslivet i høj grad Rotarys globale arbejde og målsætninger.
Nøgleord
Kontakter
John Christensen, Landsformand Rotary Danmark, mob. 20 80 28 40, e-mail: dg1440-2223@rotary.dk
Jakob Risom LangelundPressechef, Det Sociale Netværk/headspace Danmark
Tlf:+45 6165 6540jr@detsocialenetvaerk.dkOm Rotary
Rotary blev stiftet i 1905 i Chicago af advokat Paul Harris. Hans ide var, at mænd fra forskellige erhverv skulle danne en klub, hvor man i fællesskab skulle forbedre forretningsånden mand og mand imellem. Mottoet for Rotary blev: Service above self. Den første danske Rotary klub - Københavns Rotary Klub - blev organiseret den 30. november 1921. I dag består de omkring 250 danske Rotary klubber af både mænd og kvinder. På globalt plan har Rotary omkring 1,4 mio. medlemmer.
Om headspace Danmark
headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.
Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring lige over 75.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning og korte kontakter i forbindelse med udgående aktiviteter. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 257.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Konference sætter spot på ny global bevægelse inden for unges mentale trivsel – med dansk tilgang i centrum23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
14. november afholdes den internationale headspace Nordic-konference på Christiansborg, hvor der sættes spot på en ny, global bevægelse med frivillighed og fællesskab som uomgængelige hjørnesten i hjælpen til unge i mistrivsel.
#SlukSammen fik danskerne til at tage en mobilfri søndag: 1,7 millioner så kampagnen – og hver fjerde af dem ændrede adfærd8.10.2025 09:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Under sloganet ”Sluk skærmen og start samtalen” løb headspace Danmarks #SlukSammen-kampagne af stablen i september. En eftermåling viser, at den blev bemærket af 1,7 millioner danskere, heriblandt 57 % af de 15-19-årige. 84 % af dem – svarende til næsten halvanden million – reflekterede over deres skærmforbrug, og over en fjerdedel ændrede faktisk adfærd ved at slukke eller lægge mobilen væk.
På søndag tager Danmark kontrollen tilbage og slukker skærmene17.9.2025 10:48:35 CEST | Pressemeddelelse
Er det overhovedet muligt for os at slukke mobilen og andre skærme i et helt døgn? Det finder vi ud af på søndag den 21. september, når det største danske forsøg på fælles skærmslukning nogensinde finder sted som kulmination på kampagnen #SlukSammen 2025.
Sluk skærmene sammen med headspace Danmark søndag den 21. september7.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sluk skærmen, start samtalen. Det er budskabet i årets #SlukSammen-kampagne, hvor headspace Danmark sammen med en række organisationer og kendte danskere opfordrer til at holde fri fra skærmene hele søndag den 21. september.
Ny SMS-rådgivning til forældre og pårørende til unge, der har det svært26.8.2025 10:02:46 CEST | Pressemeddelelse
I starten af sommeren kunne headspace Family stolt lancere sin nye chatrådgivning til pårørende, der står nær unge, som har det svært. Nu har chatten et nyt skud på stammen, nemlig SMS-rådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
