HK Handel: Vigtigt med fokus på psykisk arbejdsmiljø i ny aftale
En stor del af landets butiks- og lageransatte medarbejdere arbejder i psykisk belastende arbejdsmiljøer, hvor der er stor risiko for at udvikle arbejdsrelateret stress – bl.a. som følge af en grov og voldsom tone fra kunderne.
Derfor er det positivt, at et samlet Folketing sætter fokus på psykisk arbejdsmiljø og samtidig afsætter 16 millioner kroner til en styrket indsats mod arbejdsrelateret stress i en ny arbejdsmiljøaftale. Det mener Mette Høgh, formand for HK Handel.
- Arbejdsmiljøaftalen anerkender, at vold og trusler er et stort problem i nogle brancher, og at der skal arbejdes målrettet med forebyggelsen af den arbejdsrelaterede stress, det medfører. Vi har en klar forventning om, at butiksbranchen er et af de områder, man vil se nærmere på i den forbindelse, siger hun.
Alle ledere skal passe på deres medarbejdere
Gentagne undersøgelser blandt HK Handels medlemmer viser, at op mod 80 procent af butiksansatte oplever at blive talt grimt eller nedsættende til, og verbale trusler er desværre langt fra sjældne.
- Vi har gennem længere tid råbt højt om behovet for et reelt forebyggende arbejde på dette område, og derfor er arbejdsmiljøaftalen et skridt i den rigtige retning. Aftalen løser langt fra alle de udfordringer, vi oplever i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, men det er en sympatisk begyndelse, siger Mette Høgh.
I punktet om ’Styrket indsats mod arbejdsrelateret stress og fokus på lederes rolle ift. det psykiske arbejdsmiljø’ fremgår det, at der skal etableres en ny hotline for ledere, der kan få hjælp og vejledning. HK Handel havde dog gerne set, at det ikke kun blev et tilbud til de ledere, der selv rækker ud.
- Det er en fin start, men det er vigtigt, at alle ledere bliver uddannet i at tage vare på deres medarbejdere – derfor vil vi fortsat kæmpe for, at man træner og uddanner ledere til forebyggende at tage hånd om deres medarbejdere og det psykiske arbejdsmiljø, understreger Mette Høgh.
Nøgleord
Kontakter
Jacqueline RodriquesPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:28109998Information om HK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Nu går det løs: Overenskomster for over 200.000 handelsansatte skal til afstemning25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det muligt for medlemmer af HK Handel at stemme ja eller nej til de nye overenskomster. Formand for HK Handel Mette Høgh anbefaler medlemmerne at stemme ja.
Ny overenskomst for 11.000 butiksansatte på plads4.3.2025 15:28:53 CET | Pressemeddelelse
HK Handel og Dansk Industri er netop blevet enige om en ny treårig butiksoverenskomst. Med den nye aftale er der både udsigt til lønstigninger og mere fleksibilitet i arbejdslivet for de 11.000 ansatte, der er omfattet af overenskomsten.
Ny overenskomst sikrer solide lønstigninger til 180.000 butiksansatte21.2.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver har netop indgået en ny treårig overenskomst på butiksområdet. Den nye aftale sikrer flere penge i lønposen og giver de ansatte større fleksibilitet.
Overenskomstforhandlinger for 180.000 butiksansatte skydes i gang i weekenden14.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Omkring 180.000 butiksansatte skal i weekenden have forhandlet nye løn- og arbejdsvilkår på plads. Ved forhandlingsbordet sidder parterne HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
HK Handel: Det er skuffende, at man nu tillader lydovervågning i butikker23.1.2025 13:31:31 CET | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, der giver mulighed for brug af lydovervågning i landets butikker. Det er dybt bekymrende, at man ikke har taget højde for medarbejdernes tarv i den sag, lyder kritikken fra HK Handel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum