Påmindelse til trafikanter, der kører mellem Horsens og Skanderborg
7.4.2023 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

Vejdirektoratet har i de sidste par uger arbejdet i midterrabatten og nødsporet langs E45 Østjyske Motorvej mellem <55> Horsens Nord og <54> Ejer Bavnehøj. Her har de i løbet af aften- og nattetimerne udført forberedende arbejde, inden strækningen skal have en ny omgang asfalt.
Efter påske rykker arbejdet så helt ud på køresporene, hvor den gamle asfalt skal skrælles af og skiftes ud med en jævn udgave. Udskiftning af asfalten skal gøre det både mere sikkert og behageligt at køre på strækningen.
Sådan mærker trafikanterne arbejdet
Vejarbejdet starter op i dagtimerne fra tirsdag den 11. april og gennemføres frem til sommerferien.
Der vil fortsat være to åbne spor i hver retning, men Vejdirektoratet snævrer dem ind og ændrer på vognbanernes forløb undervejs. Hastighedsgrænsen bliver sat ned til 80 km/t, mens asfaltarbejderne knokler løs. Trafikanterne må derfor forvente lidt længere rejsetid i perioder.
Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at vise hensyn, sænke farten og holde fokus, når de kører ved vejarbejdet. Der er mere at holde øje med, når vejen ikke er, som den plejer – og det gælder også, selvom vejarbejderne er gået hjem.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
Information om konkrete vejarbejder og restriktioner for trafikken kan altid ses på Vejdirektoratets trafikkort sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.
Tips til trafikanterne under vejarbejdet
- Forvent lidt længere rejsetid i perioder
- Kør i god tid
- Planlæg din tur udenom myldretidstrafikken
- Kl. 7-9 og 15-17 på hverdage
- Hold dig opdateret på trafikinfo.dk
- Lyt til Trafikmeldinger
Sådan kører du sikkert forbi et vejarbejde
- Koncentrer dig om din kørsel
- Vær opmærksom på ændringer på vejen
- Respekter hastighedsgrænsen
- Hold afstand til forankørende
- Hold din vognbane frem til flettepunktet
- Vær opmærksom på udrykningskøretøjer
Kontakter
John KjærsgaardProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

