Elgiganten vinder innovationspris for Live Shopping-løsning
Under pandemiens start i 2020 var Elgiganten-koncernen hurtig til at tilbyde nye og innovative løsninger, der skulle lette den digitale omstilling, der fandt sted fra det ene sekund til det næste, da alt lukkede ned. Live Shopping blev lanceret i slutningen af marts 2020 og er siden blevet relanceret og videreudviklet sammen med Tech-virksomheden Bambuser.
Glæden var stor, da Elgiganten modtog innovationsprisen for ”det mest innovative selskab indenfor Live Shopping løsninger i 2022”. Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, er sammen med resten af koncernen stolt af prisen:
”Det er en vigtig pris for os. Den kommer på helt rette tidspunkt ovenpå en periode med stor usikkerhed og uvished. Vi kommer sent til at glemme nedlukning, hjemsendelse af medarbejdere og den utryghed, det skabte for os alle."
Billedtekst: Det er en vigtig pris for os, siger Peder Stedal. Foto: Christian Alsing
En populær måde at handle på
Da Live Shopping tog fat, lagde man i Elgiganten hurtigt mærke til, hvordan servicen blev modtaget af bestemte kunder:
”Der gik ikke lang tid, før vi så, hvordan Live Shopping gavnede de af vores kunder, der havde udfordringer med at forlade hjemmet. Gangbesværede og kunder, der på den ene eller anden måde var bundet til hjemmet af sygdom, tog konceptet til sig. Med Live Shopping kunne de nemlig få samme rådgivning og personlige service, som stod de i varehuset sammen med os. Den erfaring rigere, var med til at afgøre, at vi valgte at arbejde videre med Live Shopping i stedet for at lukke ned efter COVID-19,” fortæller Peder.
Billedtekst: De innovative Live Shopping-centre i Århus og Glostrup ligger bl.a. til grund for Elgigantens kåring.
Videreudvikling af Live shopping
Online handel er ikke blevet mindre populært efter, at samfundet er genåbnet. Elgiganten har derfor videreudviklet på konceptet og i starten af året, blev der afsat ekstra ressourcer til at drifte Elgigantens Live Shopping. Endnu et vigtigt skridt i retning mod at forbinde den fysiske handel i varehusene med den digitale på elgiganten.dk.
”Vi har flere medarbejdere end nogensinde, ansat til at arbejde på den digitale købsoplevelse gennem Live Shopping. Noget vi anser for nødvendigt for at kunne hjælpe alle, som ønsker at benytte denne service. Så prisen er i virkeligheden en, vi deler med vores kunder. Uden deres nysgerrighed og interesse for at teste denne løsning af sammen med os, havde vi ikke kunne fortsætte udviklingen og tilbyde det produkt, vi står med i dag. Derfor skal der lyde en stor tak til dem, siger Peder.
Billedtekst: Morten Schwartzmann, Productivity Manager i Elkjøp Nordic, har arbejdet med Live Shopping-løsningen og modtog prisen på vegne af Elgiganten-koncernen. Foto: Elkjøp Norge
FAKTA
Bambuser er en Live video shopping Tech-virksomhed med base i Stockholm, som har udviklet en software, som flere selskaber over hele verden har taget i brug. Deres kunder er blandt andet Adidas, Tommy Hilfiger, Clarins, Farfetch og LVMH.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Opstrup Andersen
Kommunikationschef
PR & Kommunikation
ditte.opstrup.andersen@giganten.dk
+4527614057
Billeder
Information om Elgiganten A/S
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt pa 40 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2020/21 omsatte for 49,8 milliarder norske kroner. Der er i alt 414 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.
Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten holder kæmpe åbningsfest i Skive den 15. november4.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elgiganten er nu klar til åbningen af varehus nr. 48 i Skive. Det fejres med en åbningsfest fredag d. 15. november kl. 7, hvor Borgmester Peder Christian Kirkegaard og Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, vil klippe snoren til varehuset og byde kunderne indenfor.
Elgiganten fastholder omsætning og øger overskud i faldende marked30.10.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det danske salg af forbrugerelektronik faldt sidste år for andet år i træk, men ved at tage markedsandele har Elgiganten i regnskabsperioden fastholdt sin omsætning og samtidigt øget sit overskud med 74% i forhold til året før. Det gode resultat skyldes langsigtede investeringer, som gør Elgiganten konkurrencedygtig på pris, kvalitet og service, samtidig med at kæden løfter sit ansvar som markedsleder.
Astralis og Elgiganten vil gøre op med giftig tone i gaming-verden23.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Forum i denne uge åbner dørene for et af verdens største gaming-arrangementer bliver publikum mødt af en opsigtvækkende besked. I nyt initiativ kaldet Mindre flaming, Mere gaming, vil Elgiganten i samarbejde med Astralis, give gamere et tydeligt incitament til at ændre adfærd.
Eksplosivt salg af computere med AI teknologi frem mod studiestart25.7.2024 09:43:53 CEST | Nyhed
Studiestart nærmer sig, og Elgiganten ser i år ind i en firedobling i salg af bærbare computere. De studerende vil have hurtige processorer, hvor AI er inkorporeret i selve computeren. For kunstig intelligens er meget hurtigt blevet en naturlig del af studielivet, fortæller Elgigantens Head of Sales.
Elgiganten bliver eneforhandler af ny ŌURA ’smart ring’14.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ouraringen kan nu købes i Elgiganten i Danmark, Norge, Finland og Sverige ŌURA, selskabet bag den nye ’smart ring’, der giver sin ejer personlige helbredsoplysninger og - indsigt, annoncerede i dag udvidelsen af sit forretningsområde til de nordiske lande i samarbejde med Elgiganten. Fra og med denne uge kan Ouraringen, både Heritage og Horizon styles, købes i Danmark, Norge, Sverige og Finland såvel som online.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum