Årringe og grundstof viser forskere vej til 400 år gammelt tømmers oprindelsessted
27.3.2023 07:39:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

I mange år har årringsanalyser af træ – de såkaldte dendrokronologiske analyser - gjort det muligt for arkæologer at bestemme gamle trægenstandes alder med stor præcision. Og de har i mange tilfælde også kunnet se, hvor træet stammer fra.
Men når det tømmer, der blev brugt til fx at bygge et hus, blev importeret til Danmark fra et andet land, kan det være svært at bestemme oprindelsesstedet.
I et nyt studie i tidsskriftet PLOS ONE viser lektor Aoife Daly og Alicia Van Ham-Meert fra Københavns Universitet, at analyser af grundstoffet strontium i tømmer kan supplere årringsanalyserne og give et mere detaljeret billede af tømmerets oprindelsessteder.
- Dendrokronologi er en velegnet metode til at bestemme oprindelsen af historisk tømmer. Men den database af gammelt tømmer, vi bruger til at sammenligne nye fund med, kan selv indeholde træ, der har været transporteret og genbrugt. Derfor kan vi ikke altid være sikre på, at analyserne er 100 procent pålidelige. Det gælder især, når tømmer brugt i bymiljøer stammer flere forskellige steder fra. Det er her, strontium kommer ind i billedet, fortæller Aoife Daly.
Hun uddyber:
- Konkret har vi taget prøver af 400 år gammelt tømmer fra tre huse i Aalborg og Horsens. Et godt eksempel er en prøve fra huset Nørregade 12 i Horsens, hvor den dendrokronologiske analyse fejlagtigt viste, at træet var dansk; strontiumsignaturen i træet matchede i stedet en lokalitet i det sydlige Sverige, hvilket viser, at tømmeret er blevet fragtet fra Sydsverige til Horsens og brugt til at bygge huset der. Det er ikke så overraskende, for Sverige var en del af det danske rige på det tidspunkt, men det er vigtigt for os at kunne skelne præcist mellem oprindelsessteder, når vi støder på nye fund.
Livlig handel langs den svenske sydkyst
Tidligere er Göteborg blevet betragtet som den helt centrale udskibningshavn for tømmer i regionen i denne periode. Men de nye resultater tyder på, at der også har været andre havne i spil i den meget livlige handel med tømmer:
- At nogle af prøverne har vist sig at stamme fra Sydsverige, er vigtigt, fordi det fortæller os, at handlen med tømmer har været spredt ud over et langt større område, end vi hidtil har troet. Og strontiumsignaturerne peger på et område omkring Göta-elven, som må have været en vigtig transportvej for tømmeret, siger Alicia Van Ham-Meert.
- Vores undersøgelse viser, at strontiumanalyser af dendrokronologiske prøver kan være med til at be- eller afkræfte handlet tømmers oprindelse. Det betyder, at vi nu kan opbygge ’rene’ regionale kronologier og få bedre oprindelsesanalyser i fremtiden, slutter Aoife Daly.
Artiklen “Provenancing 16th and 17th century CE building timbers in Denmark – combining dendroprovenance and Sr isotopic analysis” er netop offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE.
Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet TIMBER, som Aoife Daly leder, og som er støttet af Det Europæiske Forskningsråd ERC.
Strontium
Strontium er et grundstof, som findes i jordskorpen i hele verden, men forekomsten varierer meget fra sted til sted. Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde, og det strontium kan forskerne aflæse og bruge til at bestemme, hvor i verden arkæologiske genstande som fx tømmer stammer fra.
Dendrokronologi
Dendrokronologi, eller årringsdatering, er en metode inden for arkæologien til datering af træ. Metoden er baseret på måling af variationerne i træers årringe.
Kontakter
Lektor Aoife Daly
Saxo-Instituttet
Københavns Universitet
Telefon: 26 25 41 08
E-mail: aoife.daly@hum.ku.dk
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Telefon: 28 75 80 23
E-mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Billeder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
