Årringe og grundstof viser forskere vej til 400 år gammelt tømmers oprindelsessted

I mange år har årringsanalyser af træ – de såkaldte dendrokronologiske analyser - gjort det muligt for arkæologer at bestemme gamle trægenstandes alder med stor præcision. Og de har i mange tilfælde også kunnet se, hvor træet stammer fra.
Men når det tømmer, der blev brugt til fx at bygge et hus, blev importeret til Danmark fra et andet land, kan det være svært at bestemme oprindelsesstedet.
I et nyt studie i tidsskriftet PLOS ONE viser lektor Aoife Daly og Alicia Van Ham-Meert fra Københavns Universitet, at analyser af grundstoffet strontium i tømmer kan supplere årringsanalyserne og give et mere detaljeret billede af tømmerets oprindelsessteder.
- Dendrokronologi er en velegnet metode til at bestemme oprindelsen af historisk tømmer. Men den database af gammelt tømmer, vi bruger til at sammenligne nye fund med, kan selv indeholde træ, der har været transporteret og genbrugt. Derfor kan vi ikke altid være sikre på, at analyserne er 100 procent pålidelige. Det gælder især, når tømmer brugt i bymiljøer stammer flere forskellige steder fra. Det er her, strontium kommer ind i billedet, fortæller Aoife Daly.
Hun uddyber:
- Konkret har vi taget prøver af 400 år gammelt tømmer fra tre huse i Aalborg og Horsens. Et godt eksempel er en prøve fra huset Nørregade 12 i Horsens, hvor den dendrokronologiske analyse fejlagtigt viste, at træet var dansk; strontiumsignaturen i træet matchede i stedet en lokalitet i det sydlige Sverige, hvilket viser, at tømmeret er blevet fragtet fra Sydsverige til Horsens og brugt til at bygge huset der. Det er ikke så overraskende, for Sverige var en del af det danske rige på det tidspunkt, men det er vigtigt for os at kunne skelne præcist mellem oprindelsessteder, når vi støder på nye fund.
Livlig handel langs den svenske sydkyst
Tidligere er Göteborg blevet betragtet som den helt centrale udskibningshavn for tømmer i regionen i denne periode. Men de nye resultater tyder på, at der også har været andre havne i spil i den meget livlige handel med tømmer:
- At nogle af prøverne har vist sig at stamme fra Sydsverige, er vigtigt, fordi det fortæller os, at handlen med tømmer har været spredt ud over et langt større område, end vi hidtil har troet. Og strontiumsignaturerne peger på et område omkring Göta-elven, som må have været en vigtig transportvej for tømmeret, siger Alicia Van Ham-Meert.
- Vores undersøgelse viser, at strontiumanalyser af dendrokronologiske prøver kan være med til at be- eller afkræfte handlet tømmers oprindelse. Det betyder, at vi nu kan opbygge ’rene’ regionale kronologier og få bedre oprindelsesanalyser i fremtiden, slutter Aoife Daly.
Artiklen “Provenancing 16th and 17th century CE building timbers in Denmark – combining dendroprovenance and Sr isotopic analysis” er netop offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE.
Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet TIMBER, som Aoife Daly leder, og som er støttet af Det Europæiske Forskningsråd ERC.
Strontium
Strontium er et grundstof, som findes i jordskorpen i hele verden, men forekomsten varierer meget fra sted til sted. Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde, og det strontium kan forskerne aflæse og bruge til at bestemme, hvor i verden arkæologiske genstande som fx tømmer stammer fra.
Dendrokronologi
Dendrokronologi, eller årringsdatering, er en metode inden for arkæologien til datering af træ. Metoden er baseret på måling af variationerne i træers årringe.
Kontakter
Lektor Aoife Daly
Saxo-Instituttet
Københavns Universitet
Telefon: 26 25 41 08
E-mail: aoife.daly@hum.ku.dk
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Telefon: 28 75 80 23
E-mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Billeder

Information om Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Karen Blixens Plads 8
2300 København S
https://hum.ku.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Sociale medier og mobiltelefoner styrer ikke familiernes liv27.9.2023 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Unge og deres forældre er ikke kun passive ofre for sociale medier. De tager tværtimod aktivt stilling til, hvordan de vil bruge medier som Instagram, Facebook, Snapchat og Messenger, og hvor meget de skal fylde i forskellige situationer i deres hverdag. Det viser sprogforskere fra Københavns Universitet med forskningsprojektet SoMe Family.
2.900 år gammel mursten gemte på DNA fra oldtiden29.8.2023 07:45:15 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt studie i Scientific Reports viser forskere, at det er muligt at udtrække forhistorisk DNA af en 2.900 år gammel mursten. Den nye analysemetode vil kunne give klimaforskere, biologer og arkæologer et unikt indblik i biodiversiteten fra et specifikt område og tidspunkt i oldtiden.
Menneskets første dokumenterede kys fandt sted i Mellemøsten for 4.500 år siden18.5.2023 20:33:29 CEST | Pressemeddelelse
Skriftlige kilder viser, at kysset var del af den seksuelle praksis blandt mellemøstlige folkeslag for 4.500 år siden. Det konkluderer forskere i en ny artikel, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science.
Britiskheden har været under afvikling, siden kolonierne sagde farvel og tak4.5.2023 07:32:58 CEST | Pressemeddelelse
Da en række britiske kolonier efter 2. verdenskrig begyndte at kræve selvstændighed, blev det startskuddet til den afkolonisering, som siden har tømt begrebet ”Britishness” for mening. Selv Storbritannien er ved at falde fra hinanden, fordi en stigende andel af befolkningen ikke længere kalder sig britisk. Sådan konkluderer historieprofessor Stuart Ward i sin nye bog Untied Kingdom - a Global History of the End of Britain.
Mere nordisk samhørighed i gymnasierne1.5.2023 09:14:54 CEST | Pressemeddelelse
Det nordiske trænges ofte i baggrunden af det europæiske og globale perspektiv. Men kriser og krig har skabt større opmærksomhed på, hvad de nordiske lande kan sammen. Derfor er der brug for at styrke den nordiske samhørighed. Med projektet NORDUNG tages første skridt til at styrke den nordiske bevidsthed blandt Nordens ungdom. Det sker med baggrund i en bevilling på 15 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum