Analyse: Grøn omstilling stiller nye krav til personvognsmekanikeren
27.3.2023 12:24:42 CEST | Industriens Uddannelser | Pressemeddelelse

En ny analyse, som Metalindustriens Uddannelsesudvalg har fået udarbejdet, viser, at den grønne omstilling får stor betydning for, hvad fremtidens personvognsmekanikere skal kunne løse af opgaver.
Overgangen fra traditionelle biler med forbrændingsmotorertil elbiler med avancerede digitale systemer, hvor bilens materialer skal kunne genanvendes, betyder, at der løbende er brug for ændringer i uddannelsen. På nuværende tidspunkt er uddannelsen på højde med den teknologiske udvikling, viser analysen. Her og nu er der alene brug for en præcisering af nogle af kompetencemålene. Der vil dog være løbende brug for at justere uddannelsen, så den følger med de nye teknologier.
- Vi er meget tilfredse med, at vores personvognsmekanikeruddannelse er fulgt med den teknologiske udvikling. Det er godt for de personer, der tager uddannelsen nu, men det betyder også, at vi skal have fokus på at efteruddanne de mekanikere, der allerede er i branchen. De nye teknologier og markant ændrede køretøjer forstærker blot det fortsatte behov for at uddanne dygtige mekanikere, lyder det fra Kasper Palm, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og forbundssekretær i Dansk Metal.
Bilbranchen i DI’s direktør, Thomas Møller Sørensen, er enig og supplerer:
- Erhvervsuddannelserne skal altid matche den virkelighed, eleverne efter endt uddannelse kommer ud i. Selvom den grønne omstilling er i fuld gang, ser vi også ind i en lang årrække, hvor den danske bilpark vil bestå af både elbiler, hybridbiler og konventionelle biler. Derfor skal uddannelsen i årene fremover både klæde mekanikerne på til at kunne forstå, diagnosticere, servicere og reparere nye såvel som konventionelle teknologier. Med denne analyse har vi gode forudsætninger for fremadrettet at kunne justere uddannelsens indhold.
Fire tendenser tegner behovet
Analysen identificerer fire teknologiske udviklingstendenser, som vil være afgørende for den grønne omstilling inden for vejtransport:
- Elektrificering Transport bliver baseret på fossilfrie, elektriske køretøjer. Vejen derhen vil omfatte overgangsteknologier i form af hybridbiler.
- Automatisering Bilens funktioner bliver overtaget af avancerede assistentsystemer, som bl.a. energioptimerer kørslen.
- Konnektivitet Bilen kan kommunikere trådløst og dele data fx til værkstedet, hvilket forøger bilens levetid via overvågning af bilens funktioner.
- Cirkulær økonomi Bilens materialer kan i højere grad genanvendes, og øgetudbredelseaf delebiler kanbetyde mere intensiv brug af den enkelte bil.
De fire tendenser har betydning for, hvilke opgaver mekanikerne skal kunne løse i fremtiden. Det kan fx være at: Kalibrere sensorer, finde og rette fejl på assistentsystemer, teste og diagnosticere batterier, rådgive om bortskaffelse og genanvendelse af biler, have forståelse for cloud-teknologi og trådløs kommunikation og mange andre opgaver, man traditionelt ikke forbinder med mekanikerfaget.
Om analysen
Analysen er finansieret af Børne-og Undervisningsministeriet, og er udført af Teknologisk Institut for Industriens Uddannelser.
- Bilbranchen i DI og Dansk Metal vil gerne i forbindelse med udgivelsen af denne analyse takke Børne- og Undervisningsministeriet for tilskud, der har gjort denne rapport mulig. De nye indsigter vil både gavne uddannelsen på kort sigt, men vil også danne grundlag for vores overvejelser om, hvorvidt der også er behov for mere grundlæggende ændringer i uddannelsens opbygning og struktur, lyder det enstemmigt fra Kasper Palm og Thomas Møller Sørensen.
Læs hele analysen HER
Se en opsummering af analysen HER
Nøgleord
Kontakter
Thea WanningKommunikationschef
Tlf:51600075twa@iu.dkBilleder
Information om Industriens Uddannelser
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Karrosseritekniker Marcus fra Mariager vinder Medal for Excellence til WorldSkills i Shanghai27.9.2026 18:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire intense konkurrencedage til WorldSkills 2026 i Shanghai står det klart, at karrosseritekniker Marcus Bugge Raasdal fra Therkildsen Biler med Medal for Excellence er blandt verdens allerbedste fagatleter.
Metaluddannelser får flotte resultater ved WorldSkills i Shanghai27.9.2026 17:56:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire intense konkurrencedage til WorldSkills i Kinas største by Shanghai, står det klart at de danske fagatleter fra metalindustriens uddannelser, er med i den absolutte verdenstop. De fem deltagere formåede at hente tre Medal for Excellence.
Presseinvitation: Elever fra fem nordjyske skoler indtager værksteder og virksomheder i Thisted25.9.2026 12:48:26 CEST | Presseinvitation
Hvordan føles det at arbejde med en robot, prøve virtuel svejsning eller undersøge teknologien i en elbil?
Industriens Uddannelser skal have ny direktør3.9.2026 13:13:34 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 18 år som direktør for Industriens Uddannelser har Henrik Amdi Madsen og bestyrelsen for Industriens Uddannelser indgået en fratrædelsesaftale.
Nye kurser skal dække voksende behov for dronekompetencer7.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Droneindustrien er i hastig udvikling og står midt i et skifte fra udviklings- og prototypearbejde til produktion, service og vedligehold. En ny analyse viser, at udviklingen skaber stigende behov for faglærte med stærk tværfaglig systemforståelse. Nu er der nye efteruddannelseskurser og et helt nyt eud-fag på vej til droneindustrien og Forsvaret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

