William fra Østerbro blev automatiktekniker på anbefaling fra en ven. Snart dyster han til EuroSkills
24-årige William Rasmus Prior arbejdede som kviktestpoder under corona, da en af hans kammerater tippede ham om uddannelsen til automatiktekniker. For William var uddannelsen ukendt, men interessen for faget har siden vokset sig stor, og nu stiller han op til EuroSkills i Herning i kategorien Robotics System Integration sammen med sin holdmakker Frederik. Sammen har de aftalt at gå efter en podieplads.

Navn: William Rasmus Prior
Alder: 24 år
Uddannelse: Automatiktekniker
Konkurrence: Robotics System Integration
Hjemby: København
Virksomhed: Novo Nordisk
Skole: EUC Syd
Hvad går dit fag ud på?
- Når man har en produktionslinje i industrien, bruger man automatikteknikere til at programmere, fejlfinde og vedligeholde maskinerne. Vi har alle redskaberne til at finde frem til det, der ikke fungerer. Det kan fx en komponent, der ikke virker. Det, der taler mest til mig, er samspillet mellem programmerne og det mekaniske. Det ene kan snyde det andet, så hvis man har noget, der ligner et problem i programmet, kan det i virkeligheden være en mekanisk komponent, der er dårlig.
Hvorfor valgte du at blive automatiktekniker?
- Det var faktisk på anbefaling fra en kammerat. Jeg blev færdig med gymnasiet under corona og arbejdede bl.a. som kviktestpoder. Min kammerat startede på automatikteknikeruddannelsen og fortalte om det, og så startede jeg ti uger senere. Jeg kendte ikke uddannelsen, men det fangede mig, at man bliver en slags altmuligmand i industrien. Alting er i system, og det fungerer jeg godt i. Der er nogle regler, man følger, og hvis man skriver programmet på en bestemt måde, så virker det.
Hvordan kommer konkurrencen til at foregå?
- Det kommer til at dreje sig om en robotarm og et værktøj, som vi skal samle. Vi skal programmere robotarmen til at løse den stillede opgave. I en tidligere Skills-opgave skulle man simulere, at en robot polerede en metalplade og få den til at køre i det rigtige mønster for at polere overfladen. Jeg håber, det bliver den type opgave, vi får.
I stiller op som hold – hvordan forbereder I jer på konkurrencen?
- Frederik og jeg har en aftale om at besøge Fanuc i Odense, som leverer robotcellen, senere på sommeren.
Allerede fra denne uge rykker jeg til Als og er i lærlingeværkstedet hos Danfoss, hvor Frederik er i lære. Der skal vi være frem til konkurrencen til september. Vi er heldige, at man kan simulere rigtig meget forud for konkurrencen. Som hold har vi naturligt en rigtig god dialog og er enige om ikke holde på det, hvis vi er uenige om noget.
Hvilken placering håber I på?
- Man vinder ikke guld ved at sigte efter sølvet, så vi er ret enige om, at vi skal på podiet.
Hvad glæder du dig mest til?
- Jeg glæder mig til selve konkurrencen. Både min egen familie og svigerfamilien kommer til Herning og hepper under konkurrencen. Det bliver superfedt at vise mit fag frem. Hele Skills bygger meget på den faglige stolthed, så en stor del af det handler for mig om at vise, hvor fedt det er, det jeg laver.
Nøgleord
Kontakter
Sine Neuchs ThomsenChefkonsulent
Tlf:22878351twa@iu.dkFølg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Ny hæderspris hylder lærlinge i industrien19.6.2025 13:16:24 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri og 3F Industri lancerer nu en helt ny hæderspris, der hylder lærlinge i industrien. Den nye hæderspris skal sætte fokus på nogle af industriens særligt dygtige lærlinge. Den uddeles første gang i maj 2026.
Malthe lavede sin første 3D-printer i 7. klasse. I dag er han elektriker og vil tage sin faglighed til nye højder ved EuroSkills13.6.2025 10:57:48 CEST | Pressemeddelelse
Når dørene bliver slået op til EuroSkills 2025 i Herning, er det første gang, Danmark er med i konkurrencen Industry 4.0. Malthe Naundrup Nielsen glæder sig til at bevise, at Danmark også kan være med, hvor det gælder.
Lastvognsmekaniker Tobias Kjærgaard Madsen: Jeg går gerne mine egne veje6.6.2025 11:05:11 CEST | Pressemeddelelse
Lastvognsmekaniker Tobias Kjærgaard Madsen har aldrig været bange for at prøve noget nyt og gå sine egne veje. Med erfaring fra både DM i Skills og WorldSkills er han nu klar til at tage udfordringen op ved EuroSkills i Herning. Tobias håber, at hans deltagelse kan inspirere andre unge til at få øjnene op for de mange muligheder i mekanikerfaget.
Carl blev introduceret til kodning i 4. klasse – nu jagter han EuroSkills-triumf13.5.2025 14:07:51 CEST | Pressemeddelelse
21-årige Carl Lee Ladefoged bruger det meste af sin fritid på at træne frem mod EuroSkills 2025 i Herning, hvor han stiller op i kategorien IT Software Solutions for Business. Carl kan godt lide at sætte sig mål og arbejde frem mod dem. Sådan har han tidligere opnået sort bælte i karate, og nu er målet en podieplads til mesterskaberne i Herning.
Lukas fra Valby er Danmarks bedste bygningssnedker. Nu går han efter guldet til EuroSkills9.5.2025 12:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Et lille talent og masser af træning. Det er Lukas’ egen forklaring på, hvordan han er nået så langt. Og når han trækker i den røde landsholdstrøje, bliver han ekstra motiveret til at gøre det godt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum