Danske topatleters opråb virkede: Regeringen har lyttet – nu skal vi have det lange lys på
Det blev mødt med stor undren og bekymring blandt eliteatleterne, da Team Danmark pludselig og mod forventning måtte konstatere, at dansk eliteidræt stod til at miste millioner i det tidligere finanslovsforslag. Derfor er der glæde over, at regeringen har lyttet og nu forlænger kompensationsordningen til og med 2026.
Team Danmarks adm. direktør, Peter Fabrin, takker for regeringens og kulturminister Jakob Engel-Schmidts opmærksomhed på problemstillingen og glæder sig over, at der er blevet lyttet til atleternes opråb.
”Vi er glade for den konstruktive dialog, vi har haft med kulturministeren og politikerne fra de øvrige partier i Folketinget. Vi er tilfredse med, at vi alligevel ikke bliver beskåret Nu er vi tilbage på status quo og skal ikke længere akut ud og skære i støtten til atleterne et år før OL. Pengene er enormt vigtige for, at atleterne kan få deres liv og træning til at hænge sammen i jagten på at vinde medaljer til Danmark. Derfor er vi selvfølgelig også ærgerlige over, at bevillingen ikke er permanent, for vi risikerer at stå i samme situation om et par år. For nu glæder vi os dog over, at regeringen har lyttet til vores ønske på den korte bane,” siger Peter Fabrin.
Hos de danske eliteatleter er der også tilfredshed med, at økonomien ikke bliver forringet. Det forklarer sprinteren Ida Karstoft.
”Som atlet er det rart at mærke, at politikerne lytter til os. For mange danske atleter er pengene små, og derfor ville nedskæringer i støtten skabe store udfordringer. Det her betyder, at vi atleter kan fortsætte vores forberedelser frem mod OL i Paris næste år på samme niveau som hidtil. Det er helt afgørende for, at vi kan levere gode resultater og forhåbentlig få en masse medaljer med hjem,” siger Ida Karstoft.
Fortsat økonomiske udfordringer på den lange bane
På lang sigt løser bevillingen på 4,3 mio. kr. dog ikke eliteidrættens store økonomiske udfordringer. Derfor understreger Peter Fabrin, at der er brug for et stort løft i støtten, hvis danske eliteatleter i fremtiden skal være i stand til at lave store resultater, der kan samle og begejstre nationen.
Team Danmark har tidligere fastslået, at der mangler 50 mio. kr. årligt, hvis dansk eliteidræt skal opretholde det nuværende niveau. Team Danmark foreslår derfor en løsning, hvor fællesskabet giver en håndsrækning med halvdelen af beløbet. Det vil give et markant rygstød til Team Danmarks indsats for at finde det resterende beløb hos kommercielle partnere og fonde.
”Vores problemer på den lange bane er ikke løst, og derfor vil vi gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at vi halter langt bagefter mange af de lande, vi sammenligner os med. Konkurrencen i international eliteidræt har aldrig været hårdere, og der bliver over hele verden investeret mange millioner i jagten på medaljer. Vi stagnerer i Danmark, mens mange andre opruster, og derfor ser vi meget frem til at fortsætte dialogen med politikerne omkring de økonomiske rammer for fremtiden,” siger Peter Fabrin.
For yderligere oplysninger
Peter Fabrin, adm. direktør, tlf. 2046 7722
Christian Blomgreen, kommunikationschef, tlf. 2683 0724
Information om Team Danmark
TEAM DANMARK ARBEJDER FOR AT GIVE DANSKE ATLETER BEDST MULIGE RAMMER OG VILKÅR FOR, AT DE KAN UDLEVE DERES POTENTIALE OG PRÆSTERE PÅ HØJESTE INTERNATIONALE NIVEAU.
VI OPTIMERER HELE VEJEN RUNDT OM ATLETEN - BÅDE PÅ OG UDEN FOR BANEN.
Følg pressemeddelelser fra Team Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Team Danmark
Presseinvitation: Team Danmark inviterer pressen til uddeling af OL- og PL-medaljebonus30.10.2024 14:05:14 CET | Pressemeddelelse
OL- og PL-atleterne hyldes og modtager medaljebonus tirsdag den 5. november.
Pilotprojekt skal sikre atletiktalenter høj kvalitet i træningen20.9.2024 09:11:57 CEST | Pressemeddelelse
Fire stærke partnere – Team Danmark, Dansk Atletik, Aalborg Atletik & Motion og Elitesport Aalborg – står bag nyt pilotprojekt i atletiksporten. Fokus vil være at videreudvikle et velfungerende børne- og ungemiljø med transition til det strukturerede talentudviklingsarbejde i Nordjylland og Aalborg.
Kokkelandsholdet skal hjælpe de danske OL-atleter15.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) har indgået et samarbejde med Dansk Gastronomisk Union, der står bag kokkelandsholdet, for at optimere atleternes kost og energiindtag under OL.
Presseinvitation: Kokkelandsholdet og de danske OL-atleter mødes10.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 15. april mødes kokkelandsholdet og de danske OL-atelter i Odense. I den forbindelse inviterer Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) pressen til at være med.
Trivslen hos danske atleter er høj20.3.2024 13:32:57 CET | Pressemeddelelse
Hvordan står det til med atleternes trivsel? Et vigtigt spørgsmål for at sikre at dansk elitesport befinder sig et godt og sundt sted, og et spørgsmål som Team Danmark for tredje gang har fået undersøgt af Idrættens Analyseinstitut. Ifølge undersøgelsen trives de danske atleter over en bred kam. Samtidig stiger tilfredsheden med Team Danmarks arbejde også blandt verdensklasseatleterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum