Kokkelandsholdet skal hjælpe de danske OL-atleter
Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) har indgået et samarbejde med Dansk Gastronomisk Union, der står bag kokkelandsholdet, for at optimere atleternes kost og energiindtag under OL.
Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark.
…
Når de danske atleter drager mod Paris, får de selskab af en anden elite. Det danske kokkelandshold tager nemlig med atleterne til OL for at stå for mad og forplejning til blandt andre cykelryttere, golfspillere og ryttere, der alle skal bo i et dansk set-up lidt uden for Paris under legene.
Kokkelandsholdet vil sammen med Team Danmarks ernæringsfysiologer og OL-atleterne sammensætte menuer og måltider, der skal sikre, at atleterne får den helt rigtige næring, når de skal toppræstere i Frankrig til sommer.
”Den rigtige kost og væske og det optimale energiindtag er vigtigt for atleter, når de skal præstere under konkurrence. Vi arbejder hver dag sammen med atleter, forbund og trænere for at sikre, at de får den helt rigtige næring tilpasset deres behov og præferencer,” siger Cecilie Refsgaard, der er ernæringsfysiolog i Team Danmark.
Mad i verdensklasse til atleter i verdensklasse
Cecilie Refsgaard er vant til at arbejde med eliteatleter, men nu ser hun også frem til at arbejde sammen med eliten inden for dansk gastronomi.
”Det danske kokkelandshold stræber ligesom atleterne efter at være de bedste, og vi glæder os til at arbejde sammen med de dygtige kokke, så vi sammen kan levere mad i verdensklasse og give de danske OL-atleterne de bedste forudsætninger for at præstere.”
Hos Dansk Gastronomisk Union udtrykker CEO Morten Juul Andersen også stor begejstring over det nye samarbejde.
”Vi vil rigtig gerne være en del af OL-holdet og bakke op om de danske atleter. Det danske kokkelandshold er vant til at præstere og konkurrere på allerhøjeste niveau, så vi glæder os rigtig meget til at tage med til Paris og forhåbentlig være med til at give atleterne de sidste procenter i jagten på OL-guldet. Vi vil rigtig gerne skabe en oplevelse omkring måltidet for atleterne, og forhåbentlig danne relationer på tværs af to verdener, for jeg tror, at vi kan lære rigtig meget af hinanden,” siger Morten Juul Andersen.
To eliter mødes
Danmarks Idrætsforbunds OL-Chef de Mission, Søren Simonsen, glæder sig ligeledes over samarbejdet.
”Når to eliter fra hver deres verden mødes, så bliver det forhåbentlig opskriften på succes. Den rigtige kost er meget vigtig for atleterne, for at de kan præstere, og på samme måde stræber kokkelandsholdet efter at levere det ypperste inden for deres felt. Jeg er sikker på, at de sammen med atleterne og Team Danmarks eksperter, kan sammensætte måltider, der kan give de ekstra procenter til OL,” siger Søren Simonsen.
Fakta
Team Danmark og DIF har indgået et samarbejde med Dansk Gastronomisk Union, så det danske kokkelandshold drager med OL-holdet til OL i Frankrig, for at stå for kost og forplejning under legene for bl.a. cykelryttere, ryttere og golfspillere.
Kokkelandsholdet vil i samarbejde med Team Danmarks ernæringsfysiologer være med til at sikre, at atleterne under OL får den rigtige kost og væske og et optimalt energiindtag i forhold til at præstere.
Kontakter
Cecilie RefsgaardErnæringsfysiolog
Tlf:30278937crol@teamdanmark.dkSøren SimonsenOL Chef de MissionDIF
Tlf:29420443sos@dif.dkOm Team Danmark
TEAM DANMARK ARBEJDER FOR AT GIVE DANSKE ATLETER BEDST MULIGE RAMMER OG VILKÅR FOR, AT DE KAN UDLEVE DERES POTENTIALE OG PRÆSTERE PÅ HØJESTE INTERNATIONALE NIVEAU.
VI OPTIMERER HELE VEJEN RUNDT OM ATLETEN - BÅDE PÅ OG UDEN FOR BANEN.
Følg pressemeddelelser fra Team Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Team Danmark
Snus og nikotinposer kan skade præstationsevnen i sport14.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brug af røgfri nikotin som snus og nikotinposer er sundhedsskadeligt, og Team Danmarks ernæringsfysiologer advarer atleter om, at det kan have en skadelig effekt på deres restitution og præstationsevne.
Compound Mix bliver en del af Team Danmark9.7.2025 10:34:36 CEST | Pressemeddelelse
Bueskydningsdisciplinen compound mix bliver en del af Team Danmarks støttekoncept i perioden 2025-2026.
Atleter trives og vurderer kvaliteten højt i OL- og PL-år26.5.2025 13:04:28 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste danske eliteatleter trives og oplever høj kvalitet i støtten fra Team Danmark – ikke mindst blandt verdensklasseatleterne, som i et OL- og PL-år vurderer både adgang og kvalitet af sportslige ydelser særdeles højt. Det viser årets Atlet- og Trivselsundersøgelse blandt Team Danmark-støttede atleter.
Szymon Kogut er Årets Træner27.12.2024 09:31:47 CET | Pressemeddelelse
Han har været en central figur bag en lang række EM-, VM- og OL-medaljer til dansk brydning. Blandt andet Turpal Bisultanovs OL-bronzemedalje i Paris. Nu bliver Szymon hædret som vinder af Team Danmark og Deloittes Årets Træner 2024.
Ny magisk sportspris får premiere til Sport 202416.12.2024 07:41:25 CET | Pressemeddelelse
Tre nominerede til den nye pris ’Årets magiske øjeblik’ er udpeget. Vinderen kåres via en seerafstemning Sport 2024 den 4. januar 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum