Cyklister og knallerter kan fortsat køre over Sallingsundbroen
16.3.2023 12:15:33 CET | Vejdirektoratet | Nyhed

Cyklister og knallertkørere vil fortsat kunne køre på fællesstien over Sallingsundbroen. Det står klart efter, at Vejdirektoratet nu har modtaget dispensation fra Transportministeriet til at opretholde stien, selv om den er seks centimeter for smal efter gældende regler.
Afdelingsleder Søren Kjemtrup, Vejdirektoratet, siger:
”Vi er meget tilfredse med, at vi nu fortsat kan lade cyklister og knallertkørere køre over Sallingsundbroen. Et forbud ville have medført store gener for trafikanterne. Nu går vi med en løsning, der både tilgodeser cyklister og knallertkørere og skærper deres opmærksomhed på at køre hensynsfuldt på den smalle sti.”
I sidste uge varslede Vejdirektoratet et forbud mod cykel- og knallertkørsel på broen efter at have konstateret, at fællesstien ikke opfylder de 1,7 meters bredde, som er krævet efter Bekendtgørelse for afmærkning af vejarbejder. Stien er i stedet 1,64 meter bred.
Det planlagte forbud har mødt reaktioner fra både pendlere og Dansk Cyklistforbund, som har peget på, at det ikke er realistisk at skulle trække over den 1,7 km lange bro og på at fremkommeligheden er yderst vigtig.
Vejdirektoratet har efterfølgende genvurderet forbuddet og ansøgt Transportministeriet om dispensation for, at den dobbeltrettede fællessti forbi vejarbejdet ikke overholder Bekendtgørelse for afmærkning af vejarbejder. Dispensationen er nu givet under betingelse af, at Vejdirektoratet skærper cyklisternes opmærksomhed på den smalle sti ved yderligere skiltning hen over broen og om at tage hensyn til hinanden.
Dispensationen betyder derfor, at situationen for cyklister og knallertkørere over Sallingsundbroen ikke vil blive ændret. Der vil fortsat være åbent for kørsel på broen.
I den forbindelse opfordrer Vejdirektoratet alle trafikanter på Sallingsundbroen til at være særligt opmærksomme og til at overholde følgende anbefalinger:
For cyklister/knallertkørere
• Undgå overhaling.
• HVIS det alligevel er nødvendigt at overhale, så ring med klokken og sæt farten ned til du kan se, at den forankørende er opmærksom og sætter farten ned og giver plads.
• Hav ikke musik i ørerne, da du skal kunne høre evt. bagfra kommende.
• Ved modkørende sæt farten væsentligt ned og giv plads.
• Tænk på, at den der er tættest på rækværket skal vige mest, for at den anden ikke risikerer at komme for tæt på kørebanen.
• Før overhaling eller passage af fodgængere skal du ringe med klokken eller ved øjenkontakt sikre dig, at fodgængeren er opmærksom på dig.
For fodgængere
• Ved modkørende eller overhalende - stil dig tæt ved rækværket og stå stille, mens der køres forbi.
• Hav ikke musik i ørerne, da du skal kunne høre evt. bagfra kommende.
For biler og lastbiler
• Vær opmærksom på bløde trafikanters opførsel på stien.
• Sæt farten ned hvis du kan se, at bløde trafikanter skal passere hinanden, mens du kører tæt forbi.
Afdelingsleder Søren Kjemtrup, Vejdirektoratet, siger:
”De gode råd til trafikanterne vil i nogen omfang blive skiltet på stien. Samtidig tror vi også på alle trafikanters velvillighed til at hjælpe hinanden og til at hjælpes ad med at huske rådene, idet vi ved god efterlevelse heraf kan undgå uheld og farlige situationer.”
Kontakter
Søren Carlsen KjemtrupAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 24sckj@vd.dkBrian ChristensenKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:51 21 37 55bch@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum