Danske eliteatleter trives og har et sundt hverdagsliv
Team Danmark har i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut gennemført en undersøgelse af, hvordan Team Danmark-støttede eliteatleter trives, og hvordan de har det i deres respektive træningsmiljøer og i deres hverdagsliv. Undersøgelsen er den anden af sin art og viser ligesom den første trivselsundersøgelse fra 2021 overordnet set en høj grad af trivsel og tilfredshed.
”Jeg er meget glad for, at atleterne overordnet set trives og har det godt både i deres sport og i hverdagslivet generelt. Resultaterne af trivselsundersøgelsen hjælper os samtidig til at blive endnu skarpere på, hvor der er nogle ting, vi skal arbejde med. Vi må aldrig gå på kompromis med atleternes trivsel. Atleter, der trives og har en velfungerende hverdag, har også de bedste forudsætninger for at præstere sportsligt,” siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.
Færre oplever grænseoverskridende adfærd
Færre atleter oplevede grænseoverskridende adfærd i 2022 (17%) sammenlignet med 2021 (22%), og langt de fleste af de atleter, der har oplevet grænseoverskridende adfærd, svarer i undersøgelsen, at det er noget, de oplever sjældnere end månedligt.
”Det er positivt, at færre atleter oplever grænseoverskridende adfærd. Men tallet er stadig højt, og det er en problemstilling, vi skal blive ved med at italesætte og arbejde med. Resultaterne af undersøgelsen viser, at der er flyttet noget i adfærdskulturen ude i elitemiljøerne, og den udvikling skal vi fastholde. Eliteidrætten er per definition grænsesøgende, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi kontinuerligt har fokus på, at grænser ikke overskrides. Det gælder den retning og kultur, som trænere og ledere er med til at udstikke, og det gælder også den almindelige omgang imellem atleterne i elitemiljøerne,” siger Lars Balle Christensen.
Ifølge undersøgelsen er det særligt atleterne imellem, at der opleves grænseoverskridende adfærd. Oplevelserne har hovedsageligt karakter af mobning og nedladende kommentarer. Kun få svarer, at de oplever grænseoverskridende adfærd fra trænere og ledere eller øvrige personer i staben omkring dem.
Atleter føler sig trygge i deres træningsmiljøer
Trænerne er en nøglefigur for både atleternes muligheder for at nå højeste internationale niveau og for at sætte rammerne for et bæredygtigt og sundt træningsmiljø. Det er en opgave, som undersøgelsen dokumenterer, at de løser flot.
Undersøgelsen viser, at atleterne oplever gode relationer til deres trænere og ledere og er tilfredse med deres respektive træningsmiljøer.
”Undersøgelsen tegner et generelt billede af, at danske eliteatleter har et sundt og godt hverdagsliv og er trygge og tilfredse i deres træningsmiljøer. Sådan skal det selvfølgelig også være. Og selvom den høje grad af trivsel er rigtig positiv, så så vi jo helst, at den var endnu højere. Trivselsundersøgelsen har til formål at tegne et generelt billede, og på baggrund af det skal vi i samarbejde med forbundene adressere de områder, hvor der er nogle opmærksomhedspunkter,” siger Lars Balle Christensen.
Fakta om Team Danmarks trivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelsen er udført af IDAN i samarbejde med Team Danmark fra 4. november til 31. december 2022. Undersøgelsen omfatter et spørgeskema udsendt til samtlige 1.222 atleter, der er omfattet af Team Danmarks støttekoncept. 52 pct. af atleterne har besvaret spørgeskemaet, hvilket er på niveau med undersøgelsen fra 2021.
Trivselsundersøgelsen er udviklet og designes med henblik på at vurdere atleternes overordnede mentale trivselsniveau, så Team Danmark kan arbejde videre med at håndtere de identificerede problemstillinger.
Nøgleord
Kontakter
Lars Balle ChristensenSportsdirektør i Team Danmark
Tlf:25145640lbch@teamdanmark.dkChristian BlomgreenKommunikationschef
Tlf:26830724chbl@teamdanmark.dkVedhæftede filer
Information om Team Danmark
TEAM DANMARK ARBEJDER FOR AT GIVE DANSKE ATLETER BEDST MULIGE RAMMER OG VILKÅR FOR, AT DE KAN UDLEVE DERES POTENTIALE OG PRÆSTERE PÅ HØJESTE INTERNATIONALE NIVEAU.
VI OPTIMERER HELE VEJEN RUNDT OM ATLETEN - BÅDE PÅ OG UDEN FOR BANEN.
Følg pressemeddelelser fra Team Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Team Danmark
Presseinvitation: Team Danmark inviterer pressen til uddeling af OL- og PL-medaljebonus30.10.2024 14:05:14 CET | Pressemeddelelse
OL- og PL-atleterne hyldes og modtager medaljebonus tirsdag den 5. november.
Pilotprojekt skal sikre atletiktalenter høj kvalitet i træningen20.9.2024 09:11:57 CEST | Pressemeddelelse
Fire stærke partnere – Team Danmark, Dansk Atletik, Aalborg Atletik & Motion og Elitesport Aalborg – står bag nyt pilotprojekt i atletiksporten. Fokus vil være at videreudvikle et velfungerende børne- og ungemiljø med transition til det strukturerede talentudviklingsarbejde i Nordjylland og Aalborg.
Kokkelandsholdet skal hjælpe de danske OL-atleter15.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) har indgået et samarbejde med Dansk Gastronomisk Union, der står bag kokkelandsholdet, for at optimere atleternes kost og energiindtag under OL.
Presseinvitation: Kokkelandsholdet og de danske OL-atleter mødes10.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 15. april mødes kokkelandsholdet og de danske OL-atelter i Odense. I den forbindelse inviterer Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) pressen til at være med.
Trivslen hos danske atleter er høj20.3.2024 13:32:57 CET | Pressemeddelelse
Hvordan står det til med atleternes trivsel? Et vigtigt spørgsmål for at sikre at dansk elitesport befinder sig et godt og sundt sted, og et spørgsmål som Team Danmark for tredje gang har fået undersøgt af Idrættens Analyseinstitut. Ifølge undersøgelsen trives de danske atleter over en bred kam. Samtidig stiger tilfredsheden med Team Danmarks arbejde også blandt verdensklasseatleterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum