
Fortinet introducerer nye cybersikkerhedsløsninger, der skal sikre operationelle teknologi-miljøer

Fortinet, en af verdens største cybersikkerhedsvirksomheder, offentliggører i dag en række nye og forbedrede sikkerhedsløsninger til operationelle teknologi-miljøer, som en del af Fortinet’s Security Fabric-platform. De nye løsninger gør det muligt for virksomheder og organisationer at forstærke deres sikkerhedsværn mod udefrakommende cybertrusler, som har til hensigt at skade OT-systemer, såsom produktionsprocesser, kontrolsystemer og elektriske systemer i fabrikslokaler.
OT-miljøer udgør en ny angrebsflade for cyberkriminelle i 2023
Efterhånden som flere danske virksomheders OT-systemer integreres med eksterne og interne enheder, netværk og applikationer vokser chancen for at udefrakommende cyberangreb kan nå ind at skade OT-infrastrukturen. Fortinet’s rapport ”Fortinet State of Operational Techonology and Cybersecurity Report” fra 2022 viser, at 93 % af de adspurgte virksomheder har oplevet én eller flere IT-angreb i det forgangne år, hvoraf 61 % af disse angreb har haft succes med at trænge igennem sikkerhedsystemer og ødelægge virksomhedens IT- eller OT-system. Dette er en tendens, som John Maddison, der er Executive Vice President for produkter hos Fortinet, mener, at danske virksomheder skal være særligt opmærksomme på:
”OT-miljøer er mere forbundne til skyen og øvrige systemer i virksomederne end nogensinde før. Dette skaber et enormt mulighedsrum for hackere til at finde ind at skade kritisk infrastruktur hos den enkelte virksomhed. Traditionelle IT-sikkerhedsprodukter er ikke specielt velegnede til at understøtte sikkerheden hos operationelle teknologier, og derfor er det nødvendigt at være forberedt med sikkerhedsløsninger, der er specifikt designede til at beskytte OT-miljøer. Eksempelvis er vores Fortinet Security Fabric udviklet specielt til at beskytte OT-miljøer, og med vores nye cybersikkerhedsløsninger kan vi udvide sikkerhedstjenesterne herindenfor.”
Flere sikkerhedsydelser på Fortinet Security Fabric-platformen skal sikre OT-miljøer
Med Fortinet’s ambition om at være de førende sikkerhedseksperter inden for OT-miljøer, har virksomheden udviklet en ny palette af ydelser, der sikrer en mere robust OT-sikring. De nye løsninger bliver integreret på tværs af Fortinet’s ”Security Fabric”, som er en platform, hvor SOC-teamet i den pågældende virksomhed kan overvåge angrebsforsøg og foretage de nødvendige handlinger, hvis et cyberangreb finder sted.
Et udsnit af Fortinet’s nye OT-sikkerhedstjenester- og procedurer gennemgåes herunder:
- FortiGate 70F Rugged Next-Generation Firewall(NGFW) er et specialudviklet firewall-system, som indeholder en høj holdbarhed og en stærk modstandsdygtighed for at kunne beskytte OT-miljøer i særligt udsatte industrier- og cyber-fysiske forhold. I et samspil med industrispecifikke sikkerhedsstandarder og protokoller, giver FortiGate Rugged NGFW organisationer en simpel, prisoverkommelig og højt-performende løsning til sikkert at forbinde infrastruktur, netværker og enheder.
- FortiDeceptor Rugged Appliance er en særdesignet fejlfinder-teknologi, som komplimenterer organisationens eksisterende forsvarsberedskab. Den giver en række funktioner, der kan detektere hackere og eventuelle trusler, og den tilbyder proaktiv beskyttelse til både isolerede og forbundne OT-miljøer. Den indeholder en omfattende protokolunderstøttelse til passiv overvågning, som er forbedret med ni nye OT-specifikke protokoller. Slutteligt giver løsningen organisationen mulighed for at implementere ”lokkeduer” i systemet, som afsøger systemet for eventuelle sårbarheder. FortiDeceptor er en proaktiv sikkerhedsløsning, som er designet til at udpege og eliminere trusler tidligt i et angrebsforløb, inden der sker nogle skader på OT-miljøet.
- Fortinet Cyber Threat Assessment Program (CTAP) til OT validerer OT-netværkssikkerhedseffektivitet, applikationsstrømme og inkluderer ekspertvejledning, der gør det muligt for organisationer at forbedre sikkerheden i deres OT-miljøer.
- OT Tabletop Øvelser for OT Security Teams ledes af FortiGuard Incident Response team facilitatorer med ekspertise inden for trusselsanalyse, afbødning og angrebsrespons. Øvelserne hjælper OT-sikkerhedsteams med at identificere sikkerhedshuller gennem en række virkelige OT-angrebsscenarier for at teste en organisations beredskab overfor IT-angreb.
Læs mere om Fortinet’s nye OT-sikkerhedsløsninger her.
Nøgleord
Kontakter
DK mediekontakt:
Mikkel Andersen
Grey Public, på vegne af Fortinet
mikkel.andersen@grey.com
Billeder
Information om Fortinet
Følg pressemeddelelser fra Fortinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fortinet
Juventus Football Club indgår i et samarbejde med Fortinet som officiel IT-sikkerhedspartner20.8.2024 16:00:32 CEST | Pressemeddelelse
Juventus øger sikkerheden med Fortinets Security Fabric-platform og Secure Networking portefølje
Virksomheder går på rov i nye brancher i jagten på flere cybersikkerhedseksperter8.8.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport viser, at manglen på cybersikkerhedseksperter var én af udfordringerne i ni ud af ti cyberangreb sidste år. Hele 70 procent forventer endnu flere cyberangreb i fremtiden - IT-kriminelle ved nemlig godt, at mange virksomheder mangler kvalificerede IT-sikkerhedsansatte
FC BARCELONA VÆLGER FORTINET SOM OFFICIEL CYBERSIKKERHEDSPARTNER FOR FREMTIDENS SPOTIFY CAMP NOU23.5.2024 17:05:44 CEST | Pressemeddelelse
Det globale IT-sikkerhedsfirma bliver officiel cybersikkerhedspartner for det kommende Spotify Camp Nou over de næste tre sæsoner indtil 30. juni 2028
Ny trusselsrapport: Du har kun 4 dage, før it-kriminelle er inde i dit system16.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt data om it-kriminalitet viser, at sikkerhedshuller udnyttes hurtigere og hurtigere. I gennemsnit går der kun 4 dage, og samtidig går der op til 85 dage, før virksomheder får lukket hullerne. Data viser også, at der på The Dark Web handles over 850.000 private kortoplysninger til økonomisk kriminalitet.
Fortinet går i luften med Wi-Fi 7 sikkerhedsløsninger23.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste par år er Wi-Fi-udviklingen gået stærkt, og Wi-Fi 7 er netop landet her i januar måned. Fortinet er allerede gået i luften med sikkerhedsløsninger til de danske virksomheder, der vil udnytte Wi-Fi 7 og have IT-sikkerheden i top.