Verdens hurtigst voksende træ redder regnskoven og shuar-folket i Ecuador
Siden 2021 har shuar-folket i tre landsbyer nemlig plantet tusindvis af balsatræer med hjælp fra danske firmaer og private sponsorer. Mere end 30 forskellige virksomheder og 55 private donorer har sponseret 35.000 balsatræer via den danske skovrejsnings-NGO Growing Trees Network Foundation. De har dermed været med til at genskove 25 hektar Amazonas-regnskov i et af de mest kritiske områder i verden ift. biodiversitet.
Rovdrift på balsa til vindmølleindustrien
Under corona-pandemien i 2020 blev Ecuador ramt af en sand balsa-feber, der slog alt hidtidig jagt på balsa. Udfasningen af fossile brændsler i vesten havde sendt vindmølleproduktionen i vejret, og balsatræ er en vigtig komponent i produktionen af vindmølleblade. Selvom Ecuador producerer 95 procent af alt balsatræ i verden og har mere end 15.000 hektar balsaplantage langs kysten, kunne man ikke følge med efterspørgslen. Det skyldes blandt andet, at Kina siden 2006 har hundrededoblet sin energiproduktion fra vindmøller til 236 gigawatt 2019. I Tyskland og USA er tallet henholdsvis 61 gigawatt 105 gigawatt - tal der forventes at stige endnu mere de kommende år. Da plantagerne ikke kunne følge med, blev der fældet enorme mængder illegalt balsatræ i Amazonas – træ, der blev solgt under dårlige vilkår og til lave priser.
Shuar-folket besluttede sig for at vende denne udvikling og begynde at plante balsatræer på gammel landbrugsjord; dels for at undgå yderligere fældning i den uberørte regnskov og dels for at tjene penge på den hurtigtvoksende træart.
Balsatræerne hjælper både regnskoven og de oprindelige folk
De oprindelige folk i Amazonas lever en marginaliseret tilværelse i junglen, hvor mulighederne for arbejde og indtægter er ikke eksisterende. Det er en situation, som kun er blevet værre siden corona-pandemien og den galoperende globale inflation. For at skaffe penge til tøj, uddannelse eller medicin er mange nødsaget til at tage arbejde langt væk fra landsbyerne og fællesskabet. Det betyder, at familier bliver skilt ad, og shuar-folkets oprindelige levevis i og af skoven forsvinder. Balsaprojektet er med til at vende denne udvikling. Plantning og pasning af balsatræerne giver beskæftigelse i landsbyerne, således at de arbejdsdygtige yngre shuarer ikke behøver at migrere væk fra deres bosteder i skoven. Indtægterne fra donationer til plantning giver familierne mulighed for at sikre uddannelse til deres børn. Det giver dem viden om bæredygtigt skovbrug. Og det giver dem mulighed for at leve et liv tæt på den skov, som deres kultur er tæt forbundet med. Ud over plantningen af træerne giver projektet 1 krone per træ og 20 procent af det fremtidige overskud til en lokal indiansk klimafond, hvor landsbyboerne selv investerer i andre bæredygtige miniprojekter i landsbyerne. De resterende 80% bruges til genplantning af mere regnskov.
Gensidige fordele og gevinst for hele kloden
Træplantningsaktiviteterne er baseret på virksomhedsdonationer til planting og pasning af træerne. Fælles for de mere end 30 virksomheder, der indtil nu har doneret træer til projektet er, at det er virksomheder, der tager den grønne omstilling alvorligt. Det er virksomhedsdrivende, som arbejder med at gøre deres virksomheds produkter eller aktiviteter grønnere ved at støtte skovrejsning og regnskovsbevaring hos shuar-folket. Når en virksomhed er med til at plante 1 hektar balsaplantage, optager træernes vækst 40 tons CO2 om året. Derudover er man med til at bygge et reservat op hos shuarerne, hvor der bevares 1 hektar oprindelig regnskov for hver hektar balsa, der plantes. For virksomhederne kan den lagrede CO2 anvendes i de frivillige CO2-regnskaber. For mange virksomheder vil dette være med til at opfylde de pålagte krav i forhold til grøn transformation, årsregnskab og EU's taksonomiforordning. Her henvises der til det såkaldte ESG-arbejde, der står for Environment, Social and Governance. Derudover melder flere donorer også om en stor grad af tilfredsstillelse ved at være med til at gøre en forskel for Amazonas, de oprindelige folk og klodens fremtidige generationer på en meningsfuld og nærværende måde. Bidragsyderne får løbende opdateringer og billeder fra aktiviteterne i landsbyerne, sådan at de kan følge fremskridtene. Projektet leder fortsat efter nye partnere, der vil være med på denne skovbevaringsmission.
Skal dokumentere enorm trævækst
Den lille gruppe danskere, der snart bevæger sig mod Ecuador, skal ned og måle træernes vækst for sponsorerne – en vækst, der er enorm. Det første år voksede træerne gennemsnitligt 1 centimeter i højden dagligt, og de største træer er mere end 12 meter høje og 15 centimeter i diameter i dag. Derudover skal gruppen lave videooptagelser til en ny informationsfilm om projektet og shuar-folkets situation. Gruppens deltagere er godt rustet til opgaven. Projektkoordinator Søren Hoff Brøndum har rejst og arbejdet i Ecuador de sidste 26 år med blandt andet fra mahognidyrkning, skildpaddebevaring og økoturisme. Han kender om nogen danskere til de oprindelige folk og deres livsvilkår, da kan har opholdt sig med shuar-folket i 3 år, og er været gift med en kvinde fra shuar-stammen gennem de sidste 18 år. Sønnen William har dermed regnskoven i blodet og glæder sig til sin regnskovstur nummer fire ned til sin mormor og morfar. Journalist og forfatter Hakan Jakob Kosar er heller ingen nybegynder i Ecuador og regnskoven, som han rejst tynd i 00’erne. Han har blandt andet tidligere lavet en P1-dokumentar omkring afskovning og overgreb mod skovens beskyttere.
Nøgleord
Kontakter
Lars Heiselberg Vang Jensen
Formand, Growing Trees Network Foundation
Mobil: 40153594
Søren Hoff Brøndum
Skovfoged
Mobil: 29656913
Lars Heiselberg Vang JensenFormand
Tlf:40 15 35 94lars@growingtrees.dkBilleder
Links
Information om Growing Trees Network
Diverse fakta:
- Verdens tropiske regnskove er vigtige i kampen mod den globale opvarmning og bevaringen af verdens biodiversitet. De udgør 6 procent af jordens overflade, men indeholder halvdelen af verdens biodiversitet, og 8-10 procent af den menneskeskabte CO2-udledning stammer fra tropisk afskovning.
- De tre landsbyer i balsa-projektet ejer tilsammen mere end 1500 hektar regnskov, som er hjemsted for et væld af dyre og plantearter; herunder jaguarer, pumaer, aber, dovendyr, araer, tukaner og meget mere.
- Balsatræ tilhører skovbrugets absolutte Formel 1-klasse, hvad angår vækstrater. Det kan opnå højder på 25-30 meter på blot 4-5 år og en diameter på 35-40 cm.
- Produktion af balsa i plantager reducerer afskovning i den urørte regnskov og leverer træ til den grønne omstilling. Etableringen af plantagerne kan være med til at gøre hugsten urentabel i naturskovene, hvorved disses beskyttes.
- Regnskovens naturligt voksende balsatræer ligger i svært fremkommelige områder. Og skovningen af dem er ulovlig. Ved at stille let tilgængeligt og billigt balsatræ til rådighed, forhindres den ulovlige hugst effektivt. De nyplantede balsa-skove drives bæredygtigt, således at blot udvalgt træer bliver fældet, hvorved skoven består.
-
- Growing Trees Network Foundation opererer som en non-profit organisation med at rejse midler fra privatpersoner, virksomheder og fonde til rejsning af Folkeskove og klimaskove i Danmark og udland - pt. Kenye, Uganda, Ecuador og Bolivia. I udlandet arbejde vi primært med danske samarbejdspartnere lokalt der samarbejdere med lokalbefolkningen for at sikre størst mulig succes.Private bidragsydere kan få skattefradrag op til kr. 17.700 i 2023. Virksomheder kan opnå CO2 ejerskab via Balsatræerne i Ecuador.Sponsorerne findes i alle brancher og i alle størrelse fra ind- og udland. Fælles for dem er at de ønsker at gøre noget grønt og være med til at reducere CO2, beskytte vores rene drikkevand, genplante planeten, skabe mere biodiversitet og nye rekreative områder eller skabe bedre levevilkår lokalt.Siden 2013 har Growing Trees Network plantet 3.200.000 træer i Danmark fordelt på mere end 100 Folkeskove og mere end 100.000 træer i Kenya, Ghana, Bolivia og Ecuador.
- Mere end 1 million træer blev samlet ind under Tv-indsamlingen Danmark Planter Træer.
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Hvorfor ikke vælge en p-plads med holdning?21.11.2024 08:58:27 CET | Pressemeddelelse
Smart Parking Danmark planter årligt et træ pr. administreret P-bås. Smart Parking Danmark er stolte af partnerskabet med skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network og initiativet tages allerede godt imod hos mange p-pladsejere. Som de første i branchen har Smart Parking Danmark forpligtet sig til en indsats for miljøet og etablering af ny skovnatur.
Vil du med ud at ”skovbade” i Himmelev Folkeskov?14.11.2024 09:28:50 CET | Pressemeddelelse
Over 130 børn og voksne var onsdag eftermiddag med til at håndplante træer og fejre, at Himmelev Skov nu er vokset med en ny omgang folkeskov. Der er i alt plantet ca. 65.000 nye, hjemmehørende træer og buske på et 40 hektar stort areal – svarende til 56 fodboldbaner, og et særligt dedikeret areal er indrettet som skovbadeskov – den første på Sjælland og kun anden af sin slags i Danmark.
Dansk kistefabrik har på 10 år hjulpet ny skov svarende til 73 fodboldbaner!24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deres svenske og norske kollegaer Fredahl Rydéns og Trostrud Freno fulgte trop i 2020 og har siden da suppleret med et areal ny skov på henholdsvis 35 og 25 fodboldbaner. Disse impo-nerende indsatser startede ved at den danske kistefabrik Tommerup Heilskov beliggende i Glamsbjerg på Fyn i 2014 begyndte at plante et træ pr. kiste leveret.
Den grønne trepart risikerer at spænde ben for privat kapital til skovrejsning10.10.2024 07:17:47 CEST | Pressemeddelelse
Ikke kun i Danmark, men i hele EU, er privat kapital en nødvendighed for at nå de ambitiøse skovrejsningsmål der er blevet sat henimod 2050. EU-kommissionen understreger i deres strategi vigtigheden i at inddrage privat kapital for at lykkes. Uden den kommer det til at gå for langsomt.
Anebjerg Skov er vokset med en fjerdedel og med et helt særligt udsigtspunkt: Deltag i indvielsen13.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag kikkerten og din havespade med: Lørdag d. 21. september indvies den nye Folkeskov en del af Anebjerg Skov ved Skanderborg. Kom og oplev et nyt storslået udsigtspunkt, når vi fejrer, at Anebjerg Skov er vokset med 54,5 hektar. Det sker med taler, sang, hygge og håndplantning af træer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum