Hvorfor ikke vælge en p-plads med holdning?
Smart Parking Danmark planter årligt et træ pr. administreret P-bås. Smart Parking Danmark er stolte af partnerskabet med skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network og initiativet tages allerede godt imod hos mange p-pladsejere. Som de første i branchen har Smart Parking Danmark forpligtet sig til en indsats for miljøet og etablering af ny skovnatur.
Smart Parking Danmarks direktør Michael Pagh-Schou forklarer om deres initiativ: ”Hos Smart Parking Danmark ønsker vi at gøre en forskel – ikke kun gennem smarte parkeringsløsninger, men også ved at tage ansvar for miljøet. I samarbejde med Growing Trees Network planter vi ét træ for hver parkeringsbås vi administrerer, og vi fornyer indsatsen hvert år. Dette betyder, at de parkeringspladser vi administrerer, bliver ved med at bidrage til en grønnere fremtid ved at reducere CO2 og styrke Danmarks skovområder. Vi tænker helhedsorienteret, så udover træplantning, påtænker vi også at opsætte insekthoteller på udvalgte parkeringspladser og hvor kunderne ønsker det. Det hjælper bier, sommerfugle og andre vigtige insekter med at trives, selv i byområder.
Vi tror på styrken i samarbejde og ved at arbejde sammen med Growing Trees Network og vores kunder kan vi gøre mere for klimaet, end vi kunne alene. Vi er stolte over at være med til at forme en fremtid, hvor parkering og bæredygtighed går hånd i hånd.
Onsdag d. 13. november var ansatte fra Smart Parking Danmark med ude at plante de første 600 donerede træer, da Himmelev Folkeskov nord for Roskilde blev folkeligt og festligt indviet og over 130 børn og voksne håndplantede nogle af de i alt ca. 65.000 træer og buske, der udgør den nye del af Folkeskoven på et 40 hektar stort areal – svarende til 56 fodboldbaner – hvor også åbne sletter og vådområder pryder området.
I skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network roser de Smart Parking Danmarks initiativ.
CEO i Growing Trees Network Kim Nielsen udtaler: Vi glæder os over deres initiativ som er et godt eksempel på hvordan man som virksomhed kan indbygge donation af træer i ens produkt eller serviceydelse. Det giver ejerne af P-pladserne og deres gæster følelsen af ejerskab og en klar fornemmelse af at de bidrager til mere natur og biodiversitet. Hvorfor ikke vælge en P-plads med holdning?
Direktør i Growing Trees Network Lars Heiselberg Vang Jensen supplerer:
Udfordringen med klima- og biodiversitetskrisen er enorme. Regeringer har ikke de fornødne ressourcer til selv at løse udfordringerne – derfor er det værdifuldt når virksomheder som Smart Parking med deres kunder vil være med til at vi løfter i flok. I Growing Trees Network værdsætter vi, at en del privatpersoner og virksomheder, udover Smart Parking Danmark også har doneret træer til Himmelev Folkeskov.
Om Himmelev Folkeskov en del af Himmelev skov.
Jordopkøbet af 40 hektar til Himmelev Folkeskov er finansieret af HOFOR og Roskilde Kommune. Samarbejdet startede i 2003, og skoven er gradvist blevet udvidet. Med det nye køb vil Himmelev Skov nå 180 hektar, med en langsigtet plan om at udvide til 642 hektar. Naturstyrelsen Midtsjælland står for tilplantning og pasning af skoven, som ligger over et vigtigt grundvandsmagasin, hvorfra HOFOR udvinder drikkevand til 120.000 borgere. Nye stier, vandhuller og å-åbning sikrer spændende naturoplevelser for skovgæsterne.
Fakta:
Folkeskovene tilplantes med 4.000 træer og buske pr. hektar. Herudover anlægges stier og publikumsfaciliteter på yderligere arealer.
Det betyder, at donationen med 1 plantet træ pr. parkeringsbås årligt skaber 2,5m2 ny skovnatur.
Nøgleord
Kontakter
Lars Heiselberg Vang JensenDirektør & Formand for GTN Foundation
Tlf:40 15 35 94lars@growingtrees.dkMichael Pagh SchouDirektør, Smart Parking Danmark
Tlf:21 72 4410michael.pagh-schou@smartparking.comBilleder
Om Growing Trees Network
Growing Trees Network har siden 2012 via koncept Folkeskoven.dk arbejdet for, at danskerne kan plante mere skov for klimaet, bevarelse af rent drikkevand, samt hjælp til biodiversiteten med nye levesteder for dyr og planter på offentlige og private jorde i DK. Pt. er plantet 160 Folkeskove i Danmark, og arbejdet bidrager også til rejsning af skove i udlandet, hvor træplantningen ydermere bistår lokalbefolkningens livsbetingelser, i Afrika, Bolivia og i Amazonas regnskoven i Ecuador.
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Vil du med ud at ”skovbade” i Himmelev Folkeskov?14.11.2024 09:28:50 CET | Pressemeddelelse
Over 130 børn og voksne var onsdag eftermiddag med til at håndplante træer og fejre, at Himmelev Skov nu er vokset med en ny omgang folkeskov. Der er i alt plantet ca. 65.000 nye, hjemmehørende træer og buske på et 40 hektar stort areal – svarende til 56 fodboldbaner, og et særligt dedikeret areal er indrettet som skovbadeskov – den første på Sjælland og kun anden af sin slags i Danmark.
Dansk kistefabrik har på 10 år hjulpet ny skov svarende til 73 fodboldbaner!24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deres svenske og norske kollegaer Fredahl Rydéns og Trostrud Freno fulgte trop i 2020 og har siden da suppleret med et areal ny skov på henholdsvis 35 og 25 fodboldbaner. Disse impo-nerende indsatser startede ved at den danske kistefabrik Tommerup Heilskov beliggende i Glamsbjerg på Fyn i 2014 begyndte at plante et træ pr. kiste leveret.
Den grønne trepart risikerer at spænde ben for privat kapital til skovrejsning10.10.2024 07:17:47 CEST | Pressemeddelelse
Ikke kun i Danmark, men i hele EU, er privat kapital en nødvendighed for at nå de ambitiøse skovrejsningsmål der er blevet sat henimod 2050. EU-kommissionen understreger i deres strategi vigtigheden i at inddrage privat kapital for at lykkes. Uden den kommer det til at gå for langsomt.
Anebjerg Skov er vokset med en fjerdedel og med et helt særligt udsigtspunkt: Deltag i indvielsen13.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag kikkerten og din havespade med: Lørdag d. 21. september indvies den nye Folkeskov en del af Anebjerg Skov ved Skanderborg. Kom og oplev et nyt storslået udsigtspunkt, når vi fejrer, at Anebjerg Skov er vokset med 54,5 hektar. Det sker med taler, sang, hygge og håndplantning af træer.
Skamby får den første Folkeskov på Nordfyn.5.9.2024 06:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Nordfyns Kommune har indgået en aftale med skovrejsnings-NGO‘en Growing Trees Network. Det er en samarbejdsaftale, som gør det muligt at rejse donationer til etableringen af 3,3 hektar Folkeskov i Skamby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum