Den grønne trepart risikerer at spænde ben for privat kapital til skovrejsning
Ikke kun i Danmark, men i hele EU, er privat kapital en nødvendighed for at nå de ambitiøse skovrejsningsmål der er blevet sat henimod 2050. EU-kommissionen understreger i deres strategi vigtigheden i at inddrage privat kapital for at lykkes. Uden den kommer det til at gå for langsomt.
”Selvom den grønne trepart indeholder en ambitiøs målsætning om rejsning af 250.000 ha. skov på landbrugsjord og har afsat 40 mia. til omlægningen, så lægges der i aftaleudkastet slet ikke op til inddragelse af privat kapital. Tilgodeses dette ikke i den endelige aftale, er der tale om et selvmål af historiske dimensioner”, udtaler CEO i Growing Trees Network, Kim Nielsen.
Virksomheder kommer til at efterspørge CO2 bidragskreditter baseret på skovrejsning, samt ESG tiltag som kan give værdifulde point til den kommende CSRD-rapportering som EU introducerer indenfor de nærmeste år. Hertil er bidrag til skovrejsning oplagt og rammer en række vigtige rapporteringspunkter.
”Der eksisterer allerede en række private tilskudsordninger til skovrejsning, men udfordringen er, at den grønne trepart kan komme til at medføre at virksomhedernes tiltag ikke giver beviselig ekstra skovrejsning udover hvad ellers ville blive rejst, som i daglig tale kaldes additionalitet. Additionalitet som ligger til grund for at kunne udstede validerede bidragskreditter, som mange virksomhederne efterspørger. Samtidigt med at tilskudsprisen presses gevaldig i vejret. Så risikerer vi at virksomhederne vælger at støtte andre formål eller kigge udenfor Danmarks grænser efter skovrejsningsprojekter med additionalitet. Dermed kan konsekvensen af den grønne trepart blive, at mulig privat kapital sendes direkte ud af landet”, supplerer Direktør i Growing Trees Network, Lars Heiselberg Vang Jensen.
Den grønne trepart er derfor nødt til i den endelige aftale, at sikre mulig additionalitet og konkurrencevilkår der muliggør disse tilskudsordningers fortsatte eksistens.
Mulige løsninger
Der er heldigvis forskellige løsninger på denne udfordring. Man kunne således overveje at en del af de 75.500 kr. som den grønne trepart foreslår, f.eks. 30.000 kr. pr. ha, gives som en indkomstkompensation til lodsejer. Her er det meget vigtigt, at alle lodsejere skal kunne søge denne kompensation - uanset hvilken tilskudsordning man vælger. På den måde sikres lige konkurrencevilkår for de allerede eksisterende private tilskudsordninger, da en kompensation på 30.000 kr. matcher forskellen til det eksisterende gennemsnitlige tilskudsniveau blandt de ikke statslige tilskudsordninger. Samtidig sikres lodsejerne mulighed for at vælge præcis den tilskudsordning der passer deres behov. De penge Grøn Trepart sparer kan hjælpe yderligere skovrejsning.
Alternativt kan man prioritere midlerne i den nationale tilskudsordning til skovrejsning i regi af den grønne trepart til større arealer – f.eks. over 10 – 15 ha. Dette giver mening, da de fleste private skovrejsningsprojekter i dag er på mindre arealer.
Indtænkes ovenstående løsninger vil det være med til at sikre lige konkurrence blandt alle ikke statslige udbydere af tilskudsordninger til skovrejsning og MEGET VIGTIGT, give privat kapital mulighed for og incitament til at investere i skovrejsning i Danmark kva additionaliteten.
Baggrund
I de senere år er der opstået et marked for privatfinansieret skovrejsning, for virksomheder der gerne vil gøre noget for klimaet. Det kan eksempelvis være virksomheder, hvor det ikke er fysisk muligt at nedbringe CO2-udledningerne yderligere i det givne år. Her kan skovrejsningen være et bidrag til klimaindsatsen, oftest svarende til den udledning virksomheden ikke kan reducere. Skovrejsning efter denne model kan virksomhederne i dag opgøre i deres ESG-regnskab eller frivillige klimaregnskab. Det sker i det, der hedder ”Beyond Value Chain” – altså uden for virksomhedens værdikæder.
En anden lige så vigtig finansieringskilde til kommende skovrejsning udspringer af virksomheders behov for at kunne dokumentere deres ESG-indsats via CSRD-rapporteringen. Her kan bidrag til skovrejsning give værdifulde point under Environmental-punkterne; Klimaforandringer (ESRS E1), Vand- og havressourcer (ESRS E3), samt Biodiversitet (ESRS E4) og samtidig være med til at dokumentere hvordan virksomhederne tager et socialt og samfundsmæssigt ansvar (ESRS S3).
Risiko og udfordring
Virksomheden skal kunne dokumentere additionalitet - at det givne klimatiltag ikke var blevet gennemført alligevel. Og netop additionalitetskravet er udfordret ved at den grønne trepart lover at levere 250.000 ha. offentlig finansieret skov. Hvordan kan virksomheden argumentere for at skoven ikke ville være blevet rejst alligevel og at den ligger ud over de 250.000 ha? Virksomheder der ønsker at bidrage til CO2 reduktion via skovrejsningsprojekter kan derfor være tvunget til at søge projekter udenfor Danmarks grænser da forudsætningerne for udstedelse af bidragskreditter ikke er til stede på det danske marked hvis Grøn Trepart støtter skovrejsning med tilskud på arealer fra 2 hektar og op.
Også for virksomheder som ikke ønsker at købe CO2 bidragskreditter er skovrejsning meget interessant som ESG-indsats. Men den grønne trepart sætter tilskudsniveauet så højt, at eksisterende private tilskudsordninger – baseret på donationer fra private, virksomheder, foreninger og fonde – står overfor at skulle hæve priserne med 30-50% for at kunne konkurrere med tilskuddet og dermed adgangen til jordene hvor de donerede træer skal plantes. Dette kan betyde, at virksomheder der ønsker at lave skovrejsning med et ESG-formål for at kunne rapportere ifølge CSRD må kigge efter andre aktiviteter end skovrejsning.
Så kan Danmark miste yderligere reduktion af udledningen af kvælstof og mindre beskyttelse af vores drikkevandsmagasiner. Samtidig ville de ektra skove være med til at lagre CO2 og fremme biodiversiteten. Mange arter er afhængige af skovene som levesteder, og ved at rejse nye skove giver vi et vigtigt bidrag til dyrelivet.
Nøgleord
Kontakter
Lars Heiselberg Vang JensenDirektør & Formand for GTN Foundation
Tlf:40 15 35 94lars@growingtrees.dkKim NielsenCEO
Tlf:31 13 01 03kim@growingtrees.dkBilleder
Om Growing Trees Network
Growing Trees Network har siden 2013 via koncept Folkeskoven.dk arbejdet for, at danskerne kan plante mere skov i såkaldte Folkeskove for klimaet, bevarelse af rent drikkevand, samt hjælp til biodiversiteten med nye levesteder for dyr og planter. Samtidigt skabes i mange af Folkeskovene nye rekreative perler. Folkeskovene plantes på jord ejet af Kommuner, Naturstyrelsen, kirker, vandværker og ved private lodsejere. Pt. er plantet 160 Folkeskove i Danmark med 3,9 millioner træer. Doneret via virksomheder, fonde, foreninger, Tv-indsamling og privat personer. De fleste træer doneres løbende af virksomheder.
Donationerne bidrager også til rejsning af skove i udlandet, hvor træplantningen ydermere positivt bistår lokalbefolkningens livsbetingelser nu og i fremtiden. Det sker i landsbyskove i Afrika, Bolivia og i Amazonas regnskoven i Ecuador.
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Hvorfor ikke vælge en p-plads med holdning?21.11.2024 08:58:27 CET | Pressemeddelelse
Smart Parking Danmark planter årligt et træ pr. administreret P-bås. Smart Parking Danmark er stolte af partnerskabet med skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network og initiativet tages allerede godt imod hos mange p-pladsejere. Som de første i branchen har Smart Parking Danmark forpligtet sig til en indsats for miljøet og etablering af ny skovnatur.
Vil du med ud at ”skovbade” i Himmelev Folkeskov?14.11.2024 09:28:50 CET | Pressemeddelelse
Over 130 børn og voksne var onsdag eftermiddag med til at håndplante træer og fejre, at Himmelev Skov nu er vokset med en ny omgang folkeskov. Der er i alt plantet ca. 65.000 nye, hjemmehørende træer og buske på et 40 hektar stort areal – svarende til 56 fodboldbaner, og et særligt dedikeret areal er indrettet som skovbadeskov – den første på Sjælland og kun anden af sin slags i Danmark.
Dansk kistefabrik har på 10 år hjulpet ny skov svarende til 73 fodboldbaner!24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deres svenske og norske kollegaer Fredahl Rydéns og Trostrud Freno fulgte trop i 2020 og har siden da suppleret med et areal ny skov på henholdsvis 35 og 25 fodboldbaner. Disse impo-nerende indsatser startede ved at den danske kistefabrik Tommerup Heilskov beliggende i Glamsbjerg på Fyn i 2014 begyndte at plante et træ pr. kiste leveret.
Anebjerg Skov er vokset med en fjerdedel og med et helt særligt udsigtspunkt: Deltag i indvielsen13.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag kikkerten og din havespade med: Lørdag d. 21. september indvies den nye Folkeskov en del af Anebjerg Skov ved Skanderborg. Kom og oplev et nyt storslået udsigtspunkt, når vi fejrer, at Anebjerg Skov er vokset med 54,5 hektar. Det sker med taler, sang, hygge og håndplantning af træer.
Skamby får den første Folkeskov på Nordfyn.5.9.2024 06:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Nordfyns Kommune har indgået en aftale med skovrejsnings-NGO‘en Growing Trees Network. Det er en samarbejdsaftale, som gør det muligt at rejse donationer til etableringen af 3,3 hektar Folkeskov i Skamby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum