Begræns dyre skader: Tjek sommerhuset efter storm og våd vinter
Kalenderen siger officielt forår og weekenden byder på tørvejr. For mange sommerhusejere betyder foråret, at sommerhuset igen skal tages i brug. Inden man drømmer sig hen til hyggelige stunder på en solbeskinnet terrasse, er det en god idé at gennemgå sommerhuset for skader efter vinteren.
Efter en vinter med hård frost og senest stormen Otto kombineret med en rekord våd januar, kan dit sommerhus have fået skader under vinteren, der kræver din opmærksomhed.
Særligt i år er har vinterstormskaderne vist sig at fylde mere i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, hvor Region Midtjylland havde en større andel den foregående vinter.
”Det kribler i mange sommerhusejere for at komme ud og nyde sommerhuset, men det er vigtigt, at du hurtigt danner dig et overblik over, hvordan sommerhuset er kommet igennem vinteren. Et grundigt forårstjek gør, at eventuelle skader ikke udvikler sig,” siger Henrik Bundgaard skadesdirektør i Alm. Brand Group, som Codan er en del af.
Ifølge Codans skadesafdeling ses skaderne især på sommerhuse, der har stået ubenyttet hen hele vinteren.
”Det er en god ide at gå sommerhuset igennem, når vinterens frost og sne er væk. I sommerhuse, der har været uden opsyn hele vinteren, kan skader opstå og udvikle sig over lang tid,” siger Henrik Bundgaard.
Tjek taget efter stormen
Vinteren har budt på kraftigt blæsevejr kombineret med store mængder regn. Det er vigtigt særligt at tjekke sommerhusets tag og tagsten grundigt.
”Med vindstød i orkanstyrke fra stormen Otto er der risiko for, at træer og grene kan have rykket tagsten fri, hvor vand kan trænge ind. Tjek også om der blade og løv, der er faldet ned i tagrenden, og som kan forhindre vand i at komme væk fra huset,” siger Henrik Bundgaard.
Et grundigt forårstjek består både af en ind- og udvendig gennemgang, hvor du kigger efter tegn på forhold, der kan udvikle sig til skader og skadedyr.
”Mange sommerhuse ligger i nærheden af vand og områder med meget vind, der tærer på sommerhusets facader, så det er vigtigt at gennemgå husets ydermur. I mange sommerhusområder er der også mus, der kan ødelægge elinstallationer og øge risikoen for brand, så det er vigtigt, at du gennemgår alle ind- og udvendige arealer,” siger Henrik Bundgaard.
Hvis du skal gøre sommerhuset forårsklar, kan du være ekstra opmærksom på:
Elektriske installationer
Tjek om elinstallationer er blevet påvirket af fugt eller ramt af skadedyr, som fx mus. Test også om HFI/HPFI-relæet fungerer.
Vandrør
Undersøg vandrørene for frostsprængninger. Hvis de ligger ved ydermuren, er der større risiko for frostskader. Se efter synlige tegn på skader og utætheder, inden du tænder for vandet. Hold også øje med vandmåleren det første døgn, du er i sommerhuset for at sikre, at der ikke er et unaturligt forbrug.
Vinduer
Dårligt vedligeholdte vinduer kan give råd og svamp. Tjek derfor, om træværk, maling og fuger er intakte. Er der tegn på råd?
Taget
Et utæt tag kan give vandskader og føre til svamp og råd. Tjek derfor taget for løse tagsten eller -plader, er der buler i taget eller skader på tagrender og nedløbsrør?
Facader og ydervægge
Facaden på et sommerhus er i mange tilfælde lavet af træ. Se efter, om der revner eller sprækker i træet, hvor vand kan trænge ind. Er der fine revner i træværket, skal man give det en behandling med træbeskyttelse eventuel lukker revner, som hindrer fugten i at trænge ind ved revnerne.
Også ved murværk kan revner og sprækker gøre, at vand og fugt kan trænge ind. Tjek derfor murene for revner og tjek også fugerne. De skal være faste og ensartede.
Fundament og sokkel
Soklen er et af de mest udsatte steder på dit hus, og en revne kan medføre, at fugt trænger op i huset. Tjek derfor for revner og mørke områder, der kan være tegn på fugtskader.
Skadedyr
I taget kan der være hvepseboer. Se efter sprækker ved gulv, som mus kan komme indad. Gnaver de i elinstallationer, øges risikoen for brand.
Kontakter
Mikkel NikolajsenPressechefAlm Brand Group
Tlf:+4522185711abmink@almbrand.dkBilleder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har 255.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Undgå skader: Træn op til skiferien - nu!16.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis du vil undgå at blive en de mange danskere, der hvert år kommer til skade med knæ, skuldre, albuer og kraveben under skiferien, skal du i gang med træning i god tid. Med andre ord: Det er nu, du skal i gang. Sådan lyder opfordringen fra forsikringsselskabet Codan, hvis fageksperter her viderebringer en række gode træningsråd. Som en ekstra service for de rejselystne kunder, er rejseforsikringen udvidet med et pandemi-tillæg, ligesom det er muligt at tilgå online læge uanset, hvor i verden man rejser hen.
Pas på dyre frostskader5.1.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I kølvandet på den kraftige blæst og de solide mængder nedbør er kulden nu kommet til landet, og frosten fortsætter langt ind i næste uge. Husk at gå huset igennem og forebyg frost- og fygeskader, før det er for sent.
Juletyven vender tilbage22.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere er væk fra hjemmet i julen, og det en stor fristelse for de langfingrede. Efter en nedgang i antal anmeldelser i corona-årene, ser Codan nu en markant stigning i juleindbruddene i danske hjem. Codans skadedirektør opfordrer danskerne til at tage deres forholdsregler, så de kan holde juletyven for døren.
Den søde juletid er brandfarlig1.12.2023 09:35:50 CET | Pressemeddelelse
December byder traditionelt på flere end dobbelt så mange ildebrande i danske hjem end november, selv om tendensen de senere år er faldende, viser opgørelse fra Codan. Den øgede brug af alternative varmekilder som følge af energikrisen knækkede dog den positive kurve sidste år. Forsikringsselskabet opfordrer derfor til forsigtighed i omgangen med juledekorationer og levende lys i almindelighed – og bioethanol i særdeleshed.
Pas på din digitale pengepung under Black Week16.11.2023 10:09:05 CET | Pressemeddelelse
Black Week og Black Friday er lige om hjørnet, og det betyder masser af gode tilbud - men desværre også en stigning i cyberkriminalitet. Nye tal viser, at over halvdelen af os har oplevet forsøg på svindel via nettet i år. Særligt på travle handelsdage som Black Friday er det vigtigt at holde tungen lige i munden, når vi klikker ‘køb’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum