Den søde juletid er brandfarlig
December byder traditionelt på flere end dobbelt så mange ildebrande i danske hjem end november, selv om tendensen de senere år er faldende, viser opgørelse fra Codan. Den øgede brug af alternative varmekilder som følge af energikrisen knækkede dog den positive kurve sidste år. Forsikringsselskabet opfordrer derfor til forsigtighed i omgangen med juledekorationer og levende lys i almindelighed – og bioethanol i særdeleshed.
Den søde juletid står for døren og med den følger hjertevarme – og lys. Det afspejler sig i antallet af ildebrande i danske hjem, der ifølge Codans skadesafdelings statistikker optræder mere end dobbelt så ofte i julemåneden end for eksempel november.
Codan opfordrer derfor til omtanke og forsigtighed i omgangen med levende lys, der ikke mindst optræder i forbindelse med juledekorationer, som ofte er meget letantændelige. Og ifølge skadesafdelingen ville mange af de brande, der opstår, relativt nemt kunne undgås.
”December og jul er normalt lig med hygge – men hyggen kan få en brat ende, hvis man ikke er opmærksom på de levende lys. Hvert år ser vi desværre en stor stigning i brandulykker, der kunne være undgået,” siger Henrik Bundgaard, der er koncerndirektør for Skadeservice i Codan.
Han tilføjer, at der de senere år har været en faldende tendens i antallet af brandulykker. Det kan hænge sammen med, at danskerne i øget omfang arbejder hjemme kombineret med en øget anvendelse af batteridrevet lys. Den positive kurve knækkede dog i opadgående retning i december sidste år, hvor vi blev mødt af meget høje energipriser. Det fik mange danskere til at søge mod alternative varmekilder, og derfor opfordrer Codan til stor forsigtighed med omgangen med varmekilder som eksempelvis bioethanol.
Ekstremt brandfarlig
”Flere søger varmekilder, som er forbundet med stor brandfare. Vi ved for eksempel, at Rigshospitalet sidste år oplevede en signifikant stigning i antallet af brandskader forårsaget af ikke mindst bioethanol, der er ekstremt brandfarlig. Det er en konsekvens af, at man søger alternative varmekilder, som man ikke har erfaring med,” påpeger Henrik Bundgaard.
Traditionelt er det juledekorationer i samspil med let antændelige materialer som duge og gardiner, der betyder, at brandvæsenet må kigge forbi. Og hvis der først går ild i et juletræ eller en dekoration, kan ilden hurtigt brede sig og skabe store ødelæggelser.
”Det er derfor en rigtig god ide at stille kalender- og adventslyset væk fra gardiner, juletræ og andet letantændeligt materiale som stof eller papir. Og så skal man sørge for, at kalenderlyset står solidt, så det ikke vælter, og altid huske at puste de levende lys ud, når man forlader rummet,” siger Henrik Bundgaard og anbefaler at følge disse råd:
- Benyt kun varmekilder indendørs, som er beregnet til det
- Forlad aldrig hjemmet med levende lys tændt
- Overvej at erstatte levende lys med LED-lys
- Installer røgalarm
- Hav vand til slukning i nærheden
- Anvend kun bioethanol i pejse eller ovne, der er beregnet til det
- Påfyld aldrig bioethanol, før beholderen er helt kold
Pas på tyven
Julen også højsæson for indbrudstyve, der udnytter, at mange er bortrejst. Her kan simple råd hjælpe med at holde tyven for døren:
- Lad lyset i stuen være tændt.
- Er du væk i længere tid, så bed naboen smide deres skrald i din skraldespand.
- Læg haveredskaber og stiger ind i skuret og afslås det. Mange indbrudstyve bruger de værktøjer, de finder omkring boligen.
- Anskaf en alarm.
Kontakter
Mikael WinklerPresseansvarligAlm. Brand Group
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkMikkel NikolajsenPressechefAlm Brand Group
Tlf:+4522185711abmink@almbrand.dkOm Codan Forsikring
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ulykkesstatistik skræmmer: Hver anden bilist har svært ved at se bløde trafikanter i mørke23.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tidligere undersøgelser og en Epinion-undersøgelse viser, at mange bilister oplever problemer med at se fodgængere og cyklister, når det er mørkt. Det kan reflekser være med til at afhjælpe. Derfor lyser Børneulykkesfonden og Codan sammen Danmark op til Årets Refleksdag torsdag den 24. oktober, inden vi går over til vintertid.
Pas på skolestart: Stor stigning i skader9.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange ulykker sker i forbindelse med skolestart, hvor cykelstierne og legepladserne igen er fyldte med børn. Nu advarer Codan om 10-årig tendens til stor stigning i skader i august – særligt blandt børn.
Undgå skader: Træn op til skiferien - nu!16.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis du vil undgå at blive en de mange danskere, der hvert år kommer til skade med knæ, skuldre, albuer og kraveben under skiferien, skal du i gang med træning i god tid. Med andre ord: Det er nu, du skal i gang. Sådan lyder opfordringen fra forsikringsselskabet Codan, hvis fageksperter her viderebringer en række gode træningsråd. Som en ekstra service for de rejselystne kunder, er rejseforsikringen udvidet med et pandemi-tillæg, ligesom det er muligt at tilgå online læge uanset, hvor i verden man rejser hen.
Pas på dyre frostskader5.1.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I kølvandet på den kraftige blæst og de solide mængder nedbør er kulden nu kommet til landet, og frosten fortsætter langt ind i næste uge. Husk at gå huset igennem og forebyg frost- og fygeskader, før det er for sent.
Juletyven vender tilbage22.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere er væk fra hjemmet i julen, og det en stor fristelse for de langfingrede. Efter en nedgang i antal anmeldelser i corona-årene, ser Codan nu en markant stigning i juleindbruddene i danske hjem. Codans skadedirektør opfordrer danskerne til at tage deres forholdsregler, så de kan holde juletyven for døren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum