
Stor kaffemik med mange fremmødte markerede starten på INUNA PODCAST

Siden november 2022, hvor det blev klart at Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro skulle til at producere podcast på Grønlandsk, har projektleder Arnannguaq Gerstrøm arbejdet ihærdigt med at få sat det rette hold og skabt rammerne for et auditivt samlingssted for grønlændere bosat i Danmark. Over de næste tre år vil INUNA PODCAST være epicenter for nærværende beretninger og fortællinger fra det grønlandske liv i Danmark, dets mangfoldighed og diversitet på tværs af generationer.
Når lanceringen af INUNA PODCAST finder sted i Holstebro, er det samtidig et historisk tilbageblik, da det første Grønlandske Hus i Danmark var placeret i Danmarksgade her i Holstebro. Historien har det med at gentage sig selv i tidssvarende klæder, og derfor synes det logisk, at det nye auditive forsamlingshus for grønlændere bosiddende i Danmark starter netop her.
At det er en stor opgave, er hverken teatrets leder Per Kap Bech Jensen eller Arnannguaq Gerstrøm i tvivl om, og det er med et åbent sind, ydmyghed og nysgerrighed, at INUNA skal understøtte grønlandsk identitet og sprog, samt skabe helt nye relationer mellem herboende grønlændere via en insisteren på åben dialog og interaktion.
”Vores intention med INUNA er at skabe og udvikle podcasten sammen med andre grønlændere bosat i Danmark. Vi kommer ikke og siger, sådan her skal hver detalje være. Det skal være et fællesskab, hvor der er plads til mange forskellige stemmer”, fortæller projektleder Arnannguaq Gerstrøm.
Der er lagt mange tanker og intentioner i de fysiske rammer for INUNA PODCAST og mulighederne for at kunne invitere folk indenfor. Lyden til INUNA bliver produceret i højden – i et tårn på Nordisk Teaterlaboratorium. I gamle dage ville man sige i et radiotårn. Tårnet bliver et fysisk bindeled mellem optagelserne, klipningen og skyen, hvor INUNA udsendes fra.
”Lanceringen er en begyndelse på en rejse, hvor INUNA åbner sig op mod verden. Det har været en lærerig proces, hvor der har været mange bolde i luften. Når det er sagt, så er det fantastisk at kunne gå on air med den første podcast i dag, hvor der har været rig mulighed for at få et indblik i noget af den grønlandske identitet og sprog”, udtaler projektleder Arnannguaq Gerstrøm.
Mere end 100 mødte op og var med til at sende INUNA godt afsted med kaffemik, grønlandsk korsang af koret Kilitaq fra Skive, fællessang, taler fra bl.a. borgmester HC Østerby og Teaterleder Per Kap Bech Jensen. Arnannguaq Gerstrøm, projektleder for INUNA fremførte det musiske tema for podcasten på tværfløjte, som hun selv har komponeret, akkompagneret af Kai Bredholdt fra Nordisk Teaterlaboratorium på akkordeon. Fælles nedtælling satte podcasten i luften og dagen blev rundet af med grønlandsk Kalattuut (grønlandsk polka), suaasat (sælsuppe), traditionel grønlandsk maskedans af Connie Kristoffersen og fremvisning af INUNA ”radiotårn”.
Nu handler det om, hvilken retning de bosiddende grønlændere i Danmark mener der er relevant, og hvad der samler dem for INUNA PODCAST.
Kontakter
Amanda AppelPR og Kommunikation
Tlf:2562 9493amanda@ntl.dkJulie AndersenSalg og Markedsføring
Tlf:24870361julie@ntl.dkBilleder
Links
Information om Nordisk Teaterlaboratorium
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium overdrager 55 års teaterhistorie til Det Kongelige Bibliotek20.1.2025 13:00:00 CET | Aktuelt
Nordisk Teaterlaboratorium starter 2025 ud med at tage et vigtigt skridt for teatrets historie, og overleverer sit fysiske arkiv til Det Kongelige Bibliotek. I alt er over 68 flyttekasser med arkivalier blevet flyttet fra teatret i Holstebro, og er nu overdraget til nationale hænder, hvor det sikres til eftertiden. Materialet består blandt andet af brevkorrespondancer, dagbogsdokumentation, fotos, noder og udviklingsmateriale fra forestillinger. Denne overdragelse værner om arkivsamlingens værdi, og giver samtidig rum til fremtiden.
Age Against the Machine Festival Holstebro – En fejring af liv, fællesskab og aldring4.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi står på tærsklen til noget helt særligt. Nordisk Teaterlaboratorium er stolte af at præsentere den allerførste Age Against the Machine Festival i Holstebro – en festival, der bringer generationer sammen, og som tør tage livtag med de emner, vi alt for ofte undgår: aldring, livets faser og de menneskelige relationer, der binder os sammen.
Unge talenter skal også være med til at bestemme.29.10.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.
Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium (NTL) i Holstebro er stolte over at kunne meddele, at vi er blevet optaget som en primær netværksscene i Turnénetværk Danmark. Denne udnævnelse er en anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe og formidle scenekunst af højeste kvalitet til et bredt publikum både lokalt, nationalt og internationalt.
Den sidste turist i Europa besøger New York22.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden.