Sydbank A/S

Sydbank lander det bedste regnskab i bankens historie

Del
Med et overskud på 1.901 millioner kroner efter skat offentliggør Sydbank i dag det bedste regnskab i bankens 53-årige historie. Den ændrede rentesituation smitter af på resultatet.

- Det er meget glædeligt, at vi kan præstere det bedste resultat i bankens historie. Vi er lykkedes med at øge renteindtægterne betydeligt, samtidig med at vi har reduceret omkostningerne, siger administrerende direktør Karen Frøsig.

Robuste kunder er også en del af forklaringen på rekordregnskabet.

- Sydbanks indlån fortsætter med at vokse. Det er for mig et tegn på, at vores kunders økonomi generelt er sund, også i en tid hvor der er stor usikkerhed. De sparer op, siger Karen Frøsig.

Sammen med årsregnskabet indstilles det, at der betales et rekordhøjt udbytte til aktionærerne på hele 16,77 kroner per aktie. Det svarer til halvdelen af årets overskud.

Hovedpunkter i Sydbanks årsregnskab for 2022

-       Basisindtjeningen stiger med 17 procent

-       Basisomkostningerne falder med 4 procent

-       Nedskrivninger på udlån er en indtægt på 99 millioner kroner

-       Årets resultat stiger med 490 millioner kroner til 1.901 millioner kroner

-       Bankudlån på 73,9 milliarder kroner

-       Indlån på 107,5 milliarder kroner

-       Foreslået udbytte på 16,77 kroner per aktie

Billeder

Links

Information om Sydbank A/S

Sydbank A/S
Sydbank A/S
Peberlyk 4
6200 Aabenraa

74372648http://www.sydbank.dk

Om Sydbank

Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Sydbank - Danmarks Erhvervsbank

Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye