Lederne Søfart

Lederne Søfart afblæser konflikt og indstiller til at gå rettens vej

Del
Afstemningen blandt Lederne Søfarts medlemmer på kollektive overenskomster (DRO1 og DRO2) om at gå i konflikt er nu afsluttet.

Konklusionen på afstemningen er, at der er et flertal blandt medlemmerne for at gå i konflikt. Det er imidlertid kun 30 pct. af de stemmeberettigede medlemmer, som har stemt, og derfor mener bestyrelsen i Lederne Søfart ikke, at der kan indstilles til konflikt.

”Vi er tilfredse med, at et flertal har bakket op om bestyrelsens indstilling om at gå i konflikt, men vi er selvfølgelig ærgerlige over, at der ikke er flere medlemmer, der har stemt. Det er afgørende med en meget stærk medlemsopbakning, og derfor vælger vi nu at kigge andre veje end at gå i konflikt,” udtaler formand for Lederne Søfart, Jens Marquard Sørensen.

Afstemningen ændrer ikke på, at Lederne Søfart finder det helt uacceptabelt, at over otte ud af ti danske navigatører sættes uden for indflydelse på egne løn- og arbejdsforhold. Det er stik imod den danske model, og derfor fortsætter Lederne Søfart selvfølgelig kampen. Det kræver, at foreningen nu ser nye veje.

”Kampen er langt fra slut. Vi har stadig mulighed for at gå arbejdsrettens vej, og det har vi i sinde at gøre. Danske Rederier og Dansk Metals svigt af danske navigatører og den danske model skal stoppes, og vi fortsætter den kamp ufortrødent og med hovedet højt,” udtaler Jens Marquard Sørensen.

Konkret betyder det, at Lederne Søfart kigger ind i en retssag mod Danske Rederier for at have handlet i strid med overenskomsten for DRO2, når de har nægtet at forhandle med Lederne Søfart. Målet er fortsat at Lederne Søfart får forhandlingsretten på både DRO1 og DRO2, eftersom foreningen har over 80 % af medlemmerne. Lederne Søfart er således den eneste rette fagforening til at forhandle overenskomsten, hvis Danske Rederier vil give medlemmerne indflydelse på den overenskomst, som de arbejder under.

Faktaboks

  • Lederne Søfart organiserer over 80 % af alle danske navigatører.
  • I alt repræsenterer Lederne Søfart ca. 2.700 medlemmer, herunder også lodser, havnekaptajner m.fl.
  • Lederne Søfart har eksisteret siden 1874 og har opbygget dyb indsigt i de maritime lederes arbejds- forhold og overenskomstvilkår.
  • Lederne Søfart er den ene part i sammenlægningen af arbejdsgiverforeningerne DRO1 og DRO2, som Danske Rederier annoncerede i oktober.

Kontakter

Information om Lederne Søfart

Lederne Søfart
Lederne Søfart
Vermlandsgade 65
2300 København S

Tlf. 33455565

Fagforeningen Lederne Søfart er Danmarks største fagforening for maritime ledere – primært navigatører. Foreningen er en landsdækkende faglig organisation for godt 2500 aktive maritime ledere og specialister i Det Blå Danmark. Omkring 20 % af medlemmerne er beskæftiget i land.

Følg pressemeddelelser fra Lederne Søfart

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne Søfart

Danske navigatører vil ikke tvinges ind i Dansk Metal6.12.2022 19:51:02 CET | Pressemeddelelse

I slutningen af oktober oplyste Danske Rederier i en pressemeddelelse, at Dansk Metal for fremtiden skal være overenskomstpart for navigatører i den danske søfart. Lederne Søfart har forsøgt at komme i dialog med Danske Rederier og Dansk Metal og frygter en konflikt, som kan ramme en stor del af verdenshandlen. Der er brug for forhandling, understreger Lederne Søfart. Selvom Lederne Søfart organiserer hovedparten af alle danske navigatører i den danske handelsflåde, forsøger Dansk Metal nu at overtage deres overenskomst og forhandle deres løn- og arbejdsvilkår. Det er ifølge Jens Marquardt Sørensen, bestyrelsesformand i Lederne Søfart, et stort svigt af den danske aftalemodel, og det kan have enorme konsekvenser: ”Lederne Søfart organiserer over 80 pct. af alle danske navigatører. Det er os, der har medlemmerne, som Metal vil forhandle løn- og arbejdsvilkår for. Det er helt uholdbart og et direkte og alvorligt svigt på spillereglerne i den danske model,” udtaler Jens Marquardt Sørensen

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye