Både ros og ris til dansk udviklingsbistand til infrastruktur

Der er sket forbedringer for mennesker i udviklingslande som Bangladesh, Kenya, Pakistan og Vietnam, takket være projekter støttet af Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF), der bl.a. har haft fokus på vand, sanitet og energi såvel som andre former for infrastruktur. Det konkluderer en ny uafhængig evaluering, der dækker perioden fra 2001 og frem til 2019, hvor de samlede tilsagn under ordningen – under skiftende navne – udgjorde 14 milliarder kr. af udviklingsbistanden, og hvor i alt 85 projekter blev støttet. Bag evalueringen står konsulentfirmaet Particip, der mest har koncentreret sig om perioden fra 2010 og frem og bl.a. har foretaget projektbesøg i Bangladesh, Ghana, Mozambique og Vietnam.

Evalueringen vurderer, at DSIF-projekterne har været relevante for modtagerlandene, og at DSIF også har bidraget til at åbne døre for danske virksomheder på nye markeder. Men samtidig understreger evalueringen også, at det er svært at opgøre resultaterne, da den i høj grad må bygge sine konklusioner på de besøg, evalueringsholdet selv har foretaget ved projekter. DSIF har nemlig ikke systematisk indsamlet data om udviklingseffekten af de støttede projekter, eller om hvad danske virksomheder får ud af DSIF’s virke. Her skal der strammes op. Evalueringen efterlyser et styrket fokus på fattigdomsorientering og andre udviklingseffekter, både i forberedelsen af og opfølgningen på projekterne. Dette kan også hjælpe til at gøre projekterne mere bæredygtige.

Opgør med kontroversielt element i bistanden

Evalueringen efterlyser også, at et element, der i årtier har været kontroversielt i dansk udviklingsbistand, nemlig bindingen til danske leverandører, tages op til overvejelse. Evalueringen vurderer, at bindingen har flere uheldige konsekvenser: Den begrænser DSIF’s muligheder for at tiltrække andre investorer til DSIF-støttede projekter, både kommercielle investorer og andre udviklingspartnere som udviklingsbankerne, der som udgangspunkt kræver, at projekter skal i åbent, internationalt udbud. Den begrænser også DSIF’s muligheder for at understøtte og supplere andre danske engagementer i partnerlandene, og det kan mindske den overordnede effekt af dansk bistand. Hertil kommer, at det i en stadig mere globaliseret verden, hvor også danske firmaer bliver mere internationale, er uklart, hvad der skal til for at opfylde kravet om at være ’dansk leverandør’.

I sit svar til evalueringen, erklærer Udenrigsministeriet sig enig i de fleste af evalueringens anbefalinger og konklusioner. Når det gælder anbefalingen om at overveje at støtte flere DSIF-projekter, der ikke er bundne til danske leverandører, mener Udenrigsministeriet, at det er relevant at udforske mulighederne herfor, men at der også er brug for at se nærmere på, hvad konsekvenserne – såvel positive som negative – af at afbinde bistanden kan være.

Ordning med en omskiftelig historie

Formålet med Danida Sustainable Infrastructure Finance Programme er at bidrage til at skabe bæredygtig vækst, udvikling og jobs i udviklingslande ved at yde favorable lån til infrastrukturprojekter, der ikke kan finansieres på markedsvilkår. Samtidig skal DSIF bidrage til at hjælpe danske firmaer ind på nye markeder. Derfor er lånene bundet til indkøb af udstyr, teknologi og knowhow fra Danmark.

Ordningen blev oprindeligt indført i 1993 under betegnelsen ’Blandede Kreditter’, fordi man blander bistand og kommercielle banklån. I 2011 ændrede ordningen navn til ’Danida Business Finance.’ Programmet blev administreret af Udenrigsministeriet frem til 2017, hvor det blev flyttet til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) for at tiltrække flere private investeringer til DSIF-støttede projekter. Efter flytningen til IFU tog programmet i 2020 igen navneforandring til det nuværende, Danida Sustainable Infrastructure Finance Programme.

Evalueringen er gennemført af konsulentfirmaet Particip i 2020-22. Evalueringsrapporten og et dansk resumé kan downloades fra www.evaluering.um.dk

For yderligere oplysninger om evalueringen kontakt pressevagten@um.dk eller pressetelefonen 61 97 92 47 (ikke SMS).