Fordrevne fra Ukraine er kommet godt i gang
Det går godt med integrationen af de fordrevne fra Ukraine.
Det viser både nøgletal om fordrevne fra Ukraine og en ny spørgeskemaundersøgelse blandt voksne fordrevne, som Udlændinge- og Integrationsministeriet udgiver i dag i forbindelse med, at det i denne uge er et år siden Rusland invaderede Ukraine.
Omkring 2 ud af 5 18-66-årige fordrevne fra Ukraine er i job, og spørgeskemaundersøgelsen viser, at næsten 9 ud af 10 uden job aktivt søger et job eller snart vil gøre det. Samtidig angiver mere end 3 ud af 5, at de er gået i gang med danskundervisning. Undersøgelsen viser også, at de fleste voksne fordrevne har en erhvervskompetencegivende uddannelse og var på arbejdsmarkedet i Ukraine inden invasionen.
2 ud af 3 svarer, at de søgte ophold i Danmark, fordi de havde netværk i Danmark eller anden tilknytning til Danmark.
Efter at have modtaget opholdstilladelse efter særloven blev næsten 9 ud af 10 boligplaceret i den ønskede kommune.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:
”I denne uge er det ét år siden, at de første fordrevne fra Ukraine kom til Danmark efter Ruslands invasion.
Ministeriets undersøgelse viser, at det er gået rigtig godt med modtagelsen af de mere end 30.000 fordrevne fra Ukraine, der indtil nu er kommet. Næsten 9 ud af 10 blev boligplaceret i den ønskede kommune. De fleste har et netværk i Danmark. Rigtig mange ukrainere er lykkedes med at komme i arbejde. Og undersøgelsen viser, at langt de fleste, som ikke er i beskæftigelse, forsøger at få et arbejde.
Det er godt for Danmark og ukrainerne. Og det er også godt for Ukraine, hvis de fordrevne vender hjem med forbedrede sprogkundskaber og nye kompetencer, når der forhåbentligt en dag bliver fred.
Jeg vil gerne takke myndighederne, kommunerne, flygtningeorganisationerne, de frivillige og alle fra civilsamfundet, der løfter en kæmpe indsats og bidrager til at hjælpe ukrainerne godt i gang i Danmark.”
Om spørgeskemaundersøgelsen:
Undersøgelsen er baseret på svar fra omkring 7.500 af de fordrevne fra Ukraine over 18 år med opholdstilladelse efter særloven og bopæl i Danmark medio september 2022. Dataindsamlingen er gennemført i oktober og november 2022 af DST Survey fra Danmarks Statistik. Læs flere af undersøgelsens resultater på integartionsbarometer.dk (nyt vindue åbner).
Om nøgletal om fordrevne fra Ukraine:
Se status og udvikling, hvordan det går med fordrevne fra Ukraine i Danmark generelt og i din kommune på integrationsbarometer.dk (nye vindue åbner).
Information om Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
+45 61 98 40 00http://uim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
Danmark tager 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, Eritrea og Afghanistan20.12.2023 12:15:34 CET | Pressemeddelelse
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har besluttet, at Danmark på kvoten for 2023 igen skal tage imod 200 flygtninge.
Nu bliver det strafbart at modtage donationer fra yderligere to organisationer8.12.2023 08:20:59 CET | Pressemeddelelse
Forbudslisten udvides med to antidemokratiske organisationer. Listen skal modvirke, at personer og organisationer mv., som modarbejder demokrati og frihedsrettigheder, kan donere til modtagere i Danmark.
Skærpet kontrol efter mistanke om snyd ved indfødsretsprøven30.11.2023 12:17:49 CET | Pressemeddelelse
Som følge af en konkret mistanke om snyd ved indfødsretsprøven afholdt i går d. 29. november er der blevet iværksat en række tiltag.
Dybvad indvier danskstøttede faciliteter for udsatte flygtninge i Rwanda27.9.2023 16:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Udlændinge- og integrationsministeren er sammen med Udlændinge- og Integrationsudvalget i Rwanda, hvor de bl.a. besøger en lejr for udsatte flygtninge, som UNHCR sammen med Rwanda har evakueret ud af detentionscentre i Libyen. Dybvad og udvalget var i dag med til at indvie en ny danskfinansieret bygning.
Regeringen vil forlænge særloven for evakuerede afghanere27.6.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2021 en særlov med to års opholdstilladelse til de evakuerede afghanere, som regeringen nu vil forlænge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum