Unik forestilling udforsker krigens efterspil med unge koreanske skuespillere og skuespillere fra Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro
En mands død, et skud, en brændende bog, en voldtægt, en simpel fejltagelse, en dum handling, et hårklip, noget i fortiden, som vi kunne have glemt, sætter den globale krigsmekanisme i gang.
Øst og vest mødes i AFTER WAR. To sprog, to kulturer med hver deres historie.
Igennem forvrængede billeder trækkes publikum med ind i krigens stille rædsel, hvor normaliteten er at slå ihjel for det man kæmper for.
AFTER WAR tager afsæt i det fremmede på begge sider af frontlinjen.
Vi drages ind i en soldats mareridt, de døde bliver levende, virkeligheden er ikke længere den samme. Drømmene overtager dagen og hukommelsen bliver et spøgelse, der ikke kan tæmmes eller gribes.
Efter krig kommer fred, men en fred med afsavn, skyld og søgen efter mening og tilgivelse.
I AFTER WAR møder Asien og Europa hinanden, både i indhold og opsætning, musikalsk og sprogligt.
AFTER WAR koproduktionen består af en ny konstellation af kunstnere på Nordisk Teaterlaboratorium og performancegruppen Moon of Asia. De unge kunstnere kender kun krigens historie gennem billeder, optagelser og skrifter, men med et fælles mål om at bygge en kunstnerisk bro mellem fortid og nutid.
AFTER WAR er en del et af treårigt samarbejde mellem Korea Association of Performing Arts Producers (KAPAP) og Nordisk Teaterlaboratorium, støttet af Asia Culture Center Foundation (ACCF) i det koreanske Ministerium for Kultur, Sport og Turisme.
Premieren finder sted tirsdag den 21. februar kl. 17 på Nordisk Teaterlaboratorium. Derefter tager forestillingen videre på turné i Europa afsluttende i Polen i slutningen af februar.
Instruktør: Søs Banke
Medinstruktør: Dong Il Lee
Skuespillere: Donghyuk Choi, Haejoon Park, Petra Banke og Juraj Benko
Musikproducer og lyddesigner: Petra Banke
Musikproducer af prologen, musiker og lyddesigner: WooJoo Lee
Musiker og instruktørassistent: Sangjun Moon
Kontakter
Amanda AppelPR og Kommunikation
Tlf:2562 9493amanda@ntl.dkJulie AndersenSalg og Markedsføring
Tlf:24870361julie@ntl.dkBilleder
Information om Nordisk Teaterlaboratorium
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium lægger kursen om25.6.2024 10:24:36 CEST | Pressemeddelelse
Efter et par år med markant vækst i drift såvel som kunstnerisk virke både lokalt og internationalt har Nordisk Teaterlaboratoriums ledelse og bestyrelse nu besluttet at lægge kursen om for at sikre en bæredygtig drift og fremtid for teatret.
Holstebro Festuge slap drømmene løs18.6.2024 18:43:48 CEST | Pressemeddelelse
Holstebro festuge 2024 havde to undertitler - ”Drømme om Fremtiden” og ”Connect Us”. Og der blev connected mere end Nordisk Teaterlaboratorium havde turdet drømme om!
Drømme om fremtiden og festlige refleksioner inde fra teatret12.6.2024 09:00:02 CEST | Pressemeddelelse
Af Teaterleder Per Kap Bech Jensen Hvad er Holstebro Festuge, og hvordan adskiller den sig egentlig fra andre festuger? I det hele taget, hvad er en festuge så overhovedet? Er en festuge en lillebitte sten, der slår smut på et blikstille hav, eller er det en bøje, der trods det bitre vejr holder skansen i et oprørt hav? Det er naturligvis det sidste. Holstebro Festuge er et pejlemærke i et fantastisk kulturhav i Holstebro, i Danmark, hvor stærke strømninger, internationale vinde og lokalforankring udgør kernen i en fortælling om viljen til at stå sammen og skabe.
En teaterhave, en Kabaretfestival, et nedlagt sygehus og 2500 syngende børn6.6.2024 12:05:14 CEST | Pressemeddelelse
Disse er nogle af Nordisk Teaterlaboratoriums ingredienser i den forestående festuge i Holstebro. Festugen starter med en spektakulær åbning, som inkluderer parade og forestilling på det lokale fodboldstadion, med deltagelse af både udenlandske artister, lokale foreninger, musikere, sportsudøvere og ikke mindst Holstebros borgmester H.C Østerby. Men åbningen er kun en af de ca. 100 events som sammenskabes af Nordisk Teaterlaboratorium under dette års festuge.
Nye og gamle sponsorer får hjulene til at køre under Holstebro Festuge 202423.5.2024 13:02:12 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk teaterlaboratorium oplever stor opbakning fra både erhvervs-og foreningsliv ift. at forløse det meget ambitiøse program til Holstebro Festuge 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum